Kategoriarkiv: Omverdensproblemer

Uvirkelighed på andendagen

Det forekommer mig at jo ældre man bliver, jo større forsinkelse bliver der kroppens reaktion… Ømme muskler efter fysisk udfoldelse smerter mest sidst på andendagen – dagen efter tænkte man: fint-fint jeg er i superform, men dagen efter igen kan man knap gå. Den samme forsinkelse synes at forekomme med eftervirkningerne af alkohol; Efter 7 dages konsekutivt drikkeri fra jul til nytår har det taget mig 2 dage rigtigt at opnå den dér lidt tågede distancerede afstand til virkeligheden, som er mit svar på tømmermænd.
Har således tilbragt ca. 5 timer på cafe med næsten lige så tåget selskab, kun med kort afbræk til impulskøb af Iittala-glasvarer til halv pris, og så en Tykwer-film, der heller ikke var voldsomt virkelighednær (omend god) Måske det var tid til check-in i virkeligheden igen?
Har således alle intentioner om at lægge mig til at sove før kl. 8:30 i dag (men vi kender jo alle brolægningen på vejen til Helvede…). Ellers bliver det også alt for hårdt at komme op til brunch kl. 12

Kedeligt indlæg

Har lige brugt alt for meget af mit liv på at forsøge at få trådløs router til at fungere, uden held. Det går ok så længe den dyrker usikker sex med alt og alle derude, lige så snart jeg aktiverer security setup’en bliver det så sikkert, at jeg heller ikke selv må komme på nettet. AAAAAAAAAAAAAARRRRRRRRRRGGGGGGGGHH
Needless to say, så indeholder den medfølgende elektroniske manual masser af instruktioner om at bruge den som filserver samt opsætning af printere, men intet om den basale opsætning. Er dog kommet så langt, at jeg har fundet ud af hvordan man nuker samtlige de indstillinger man har lavet, så man kan starte forfra… Men det er jeg så ved at være træt af. HADER det snot lige nu og er millimeter fra at kaste lortet ud af vinduet, men der er ikke helt tilfredsstillelse nok i det, når man kun bor på første sal… Måske kan den mutileres med min nye skruemaskine?

Selvinvaliderende defekt

Just for the record: Det er IKKE meningen, at fredag nat på bar skal resultere i:
1 stk. hævet og smertende højre knæ (blå & gule farver forventeligt)
1 stk. slået venstre knæ (ditto)
1 stk. slået højre skulder (ditto)
1 mindre stødslag på venstre side af kæben
1 enormt stødslag på højre side af kæben (ditto)
1 følelsesløs kindmuskel (føles som efter bedøvelse hos tandlægen)
og deraf følgende smerter ved bevægelse af ansigtet, knæene og skulderen.

Til gengæld kan jeg jo så more mig med på bedste CSI-maner at udregne min faldvinkel og fart da jeg bevidsthedsfri ramte gulvet: Det paralyserende slag på højre side af kæben må således være forårsaget af, at det var kæben, der meget effektivt standsede min skulders bane mod gulvet.

Jeg gribes af lyst til at gå tilbage til den første bar og bevise for den bartender, der hånede mig for at drikke 2 x en halv liter vand, at det var sandt, hvad jeg sagde: Hvis jeg ikke drikker nok vand, besvimer jeg! Kan man bytte sin genetiske defekt til én, der ikke er så selvinvaliderende?

Fredagsvisdom

2 øl og 3 brunkager gør ingen aftensmad.

Hvornår er man gammel nok til at lære det? Og er det rigtigt at man bliver mere fuld af de øl man drikker før kl. 16? Svarene blafrer i regntågerne, måske skal jeg bare have en time på sofaen før jeg så meget som overvejer at det jo er fredag og derfor på sin plads at drikke flere øl…

+1 time-update: Det var selvfølgelig en naiv plan, men intentionen var da meget god!

Halvbitter…

Er jo godt, når der er tale om chokolade. Men når man står i lorteH&M er det mindre godt… Var blevet forledt ind i butikken fordi jeg lige kom tilfældigt forbi og min halstørklædesituation var utilfredsstillende i kulden – De havde dog ikke noget, som min helt utroligt følsomme hud kunne holde ud at have på i mere end 2 min før ekstrem kløe var resultatet, så det blev opgivet. Nu jeg var der, lod jeg mig forlede ind i undertøjsafdelingen (jeg kan tilsyneladende ikke gå forbi en undertøjsbutik i disse dage uden at måtte købe et eller andet kækt, men det er en helt helt anden historie), og her er det så, at jeg igen bliver mindet om min personlige (indrømmet; let bitre) teori om, at H&Ms chefdesigner må være en utroligt bitter kvinde med utroligt små bryster, og måske tillige analfabet, siden hun aldrig har lært mere end de første 3 bogstaver i alfabetet. Hvor svært kan det være? Det er ikke, fordi det er fucking rocket science, vel? [Ved godt at nogle mænd er meget mystificerede, men det er ret simpelt:] Det, der på en 80’er er en C-skål, er på en 75’er en D (og så fremdeles), så det er ikke ligefrem fordi de skal ud og investere i særlige materialer eller sende de (sikkert minimalt betalte) kinesiske syersker på omfattende efteruddannelseskurser, vel? Ej heller burde der være en disinteresse for en enorm profitmaksimerende indstillet multinational koncern i at servicere en bredere (no pun intended) målgruppe med sine varer, vel? Derfor min teori om, at der et eller sted i den svenske udørk sidder en designer med smarte briller, men en AA-skål og fryder sig over sin lille sejr…

Nåmen det var også noget grimt & billigt lort (sagde ræven). Så faldt jeg til gengæld over de lækreste laaaange støvler i lækkert blødt skind, Bedstemor And-facon & lange snører hele vejen op [Kliche på det indre lydpor her!], som var heeeeelt vildt lækre. Superfly & rare at have på ovenikøbet… Besluttede at være fornuftig og holde mig i skindet… I hvert fald i dag…
De var så sorte!

Note to self

Druktur med nyeste kollega, ovenpå arbejdsdag fordelt over ikke mindre end 13 timer, er ikke nogen særligt velegnet kur til at komme sig over weekendens strabadser.

Update: Måske er det blot universets måde at fortælle mig, at lige meget hvor længe man udsætter festrengøringen, så vil den alligevel altid komme til at ske i bagstiv tilstand.
Og måske har universet fat i den lange ende, nogle gange er det bedst ikke at kunne tænke for meget over tingene (som fx. hvad dét der klistrede er, eller hvordan i alverden den cashewnød er endt dér).

Universets sammenhæng, eller: karma for ateister

Jeg har besluttet mig til at sætte min lid til, at universets indre (eller måske snarere ydre?) logik faktisk eksisterer, og at éns handlen i verden sætter spor, der som ringe i verden spreder signalerne, så verden kan svare. Næh, der er skam ikke tale om nogen form for agnostisk tro på muligheden for en større guddommelig kraft – snarere en semiotisk tro på, at et output skaber en reaktion, at tegn avler tegn – eller i en mere buddhistisk inspireret sproglig klædedragt: At karmaloven virker, at det man sender ud får man tilbage i en eller anden form…
I denne positive tiltro til universets sammenhæng har jeg i dag bestilt en fantastisk ny cykel, det gamle vrag burde så blive stjålet i løbet af et par dage!

[Den logiske tankegang er den samme, som den der fx. forklarer at plastic-lighteren under Store Torvs arkæologiske udgravning ligger der, fordi den er fortalt derhen.]

Verbale kindheste til dorske slubberter

Jeg har en høne af plukke med Københavns population af langfingrede lømler og lumske lurvede lurendrejere, cykelstjælende slamberter og skidtknægte, forvorpne fløse, græsselige grobrianer, og andre lurvede kæltringe!
Hvad skyldes nu denne jeremiade spørger den honnette læser måske sig selv? Hvordan er den knibske Q dog kommet i karambolage med sådanne kradsbørstige krabater? Ja, denne røffel eller verbale uddeling af kindheste skyldes såmænd at uslingene har været nogle dorske driverter. De har ikke bedrevet deres dont. Disse nedrige niddinge burde for mindst 2 år siden have tilranet sig min cykel og deres sendrægtighed i denne sag (for nu ikke at sige slendrian) har resulteret i, at jeg kører på et værkbruddent lig af en vederstyggelig cykel, det er den rene ynk.
Det jeg i så forblommede vendinger ymter er: Kan I svumpukler sporenstrengs komme i gang, jeg attrår nemlig en ypperlig ny cykel. Det er jo ej, fordi jeg er bjærgsom, men uden flere falbelader, se hvor fager den er:
null

Skyld med skyld med skyld på. Ekstra skyld? Ja tak!

Mor: [i skingert fornærmet tonefald] Nå!!! Det er da godt, at du kan huske vores nummer, når du skal hentes og bringes!

Regiebemærkning: Jeg har netop sat mig ind i bilen. (havde ringet 10 min. før og spurgt om hun måske have lyst til at hente mig på stationen 15 min. gang væk) – og var inden dén kommentar faktisk meget taknemmelig for afhentningen, da jeg skulle stå op de næste 12-14 timer og havde ondt i fødderne i forvejen. (Jeg havde i øvrigt set hende aftenen før over aftensmaden hos min søster – så det var ikke fordi hun havde glemt, hvordan jeg så ud).

Jeg fattes ord…
Hvordan kan det være, at selv om jeg på et rationelt plan godt ved, at det er hende der er kropumulig og stærkt urimelig – og hvis jeg møder den slags manipulerende, ynkeligt, selvmedlidende, skyldsdistribuerende, egoet, martyrpis fra andre mennesker, så er jeg den første til at fortælle dem, at deres udtalelser er urimelige og ukonstruktive (og i øvrigt infantile) – og jeg er som regel i stand til at gøre det på en pædagogisk måde (og som regel ovenikøbet i en rimelig tone, selv om diplomatisk sans ikke altid er min force). Min pis-tærskel er sjovt nok virkeligt lav, når det kommer til martyr-manipulation [jeg har nemlig set det aaaaaaaaaaalt for mange gange til at falde for de tricks].
Men når det er min mor der gør det, så har jeg intet forsvar?
Hvor sidder vrede-knappen, og hvorfor tænder den lampe først bagefter, når det er mor, der trykker på ens knapper?

Vred med vredhed på!

Hvem er man, når man synes det er ok at sætte 40 (begavede, initiativrige) mennesker til at brainstorme over et (relevant, vigtigt) emne. Men som alle dybest set godt ved, at der INTET kommer ud af, fordi afsenderen er så beslutningslammet, indbildsk & dum, at ethvert (godt, relevant, gennemtænkt og velovervejet) initiativ ALDRIG vil blive til noget som helst, fordi Den Evige Bagstopper nok skal få syltet det, eller (efter stor indsats og meget arbejde (andres, naturligvis) langt i sagen, bare blankt afviser det uden særlig grund, fordi det ikke liiiiiiige var det Den Evige Bagstopper havde tænkt sig (ikke at han havde sagt noget om det i idefasen, det havde været for nemt).

Gid jeg var meget meget bedre til at resignere. ARGGGGGGGGGGH! Måske skulle jeg blive selvstændig i stedet for at finde mig i sådan noget idioti? Nogen, der har lyst til at hyre mig?