Kategoriarkiv: Omverdensproblemer

Hva’ sker der for dig?

6 svar

Ja, godt spørgsmål! Som jeg tidligere har været inde på, så har Dreamweaver og mit latterlige webhotel nægtet at samarbejde (af samme grund har mit admin-panel manglet detaljer her og der). I en sen nattetime i går besluttede jeg så at hente Filezilla og få smækket mine plug-ins & manglende filer op på den genstridige server. Det gik rigtigt fint – og admin-panelet er nu fuldt funktionsdygtigt (hurra for open source!)

Til gengæld fik jeg i min “vi overskriver sgu lige hele balladen, så sku’ den være i vinkel”-iver også liiiige udslettet layoutet… Mit modificerede tema eksisterer endnu (og burde også ligge i min ikke-overskrevne backup), men lige meget hvad jeg uploader, og hvordan, får jeg det ikke til at virke… Pis!
Måske er det på tide at få et nyt tema alligevel? (jeg kigger på Connections, mens jeg roder – men er nok i virkeligheden til noget lidt mere minimalistisk)

Gode råd, tips & ideer modtages med kyshånd!

Søndagslækkerhed

3 svar

Søndagsagtig spisen morgenmad i morgenkåbe… På et tidspunkt tænker jeg, at nu er det vist tid til at komme i bad, var jo sådan set ude i går på røgfyldt bar. Da jeg stiller mig under bruseren breder der sig en umiskendelig lugt af askebæger. Superlex…

ca. 1737 navnesøstre

9 svar

Kan man blive mere gennemsnitlig? Ja, ok, måske hvis man hed Kirsten Jensen, men det er sgu’ da ikke særligt individualistisk (tidsånden in mente) at der er fem-hundrede-og-nogen-og-firs personer i Danmark, der hedder præcis det samme som én selv. Og hvis jeg medregner bare de mest almindelige fejlstavninger af mit navn kommer jeg op på overskriftens 1737 personer. Der er i parantes bemærket dog ingen mænd med samme navn, men medtager man de mere outrede stavemåder [jeg har bare fået det såååååå meget bedre, siden jeg skiftede navn til Khihrstøn Jæhnsehn], kan man sagtens finde flere.
Jeg synes lissom, at det er svært ikke at føle sig lidt metervareagtig, og det er jo trist, når man heller vil være en cirkusartist, øh jeg mener et helt specielt & særligt individ…

Eneste fordele er, at man kan begå sig en smule mere anonymt i cyberspace, er helt umulig for stalkere at slå op på de gule sider & har muligheden for at melde sig selv ind i sin egen bogklub og få en gave, hvis man gider bøvle med den slags.

Måske skulle jeg gøre alvor af min fødselsdagsgave-joke til min fader fra sidste år og tage navneforandring til “fars-navn”-datter, til ære for min far & Island in memoriam. (så er vi nede, hvor der (af diskretionshensyn) “er 2 eller færre med dette navn”)
Men når jeg nu synes, at folk der skifter navn (fordi de har været til numerolog) er latterlige, hvad skal jeg så stille op???

Intet nyt KAN åbenbart være godt nyt

Skriv et svar

Tålmodighed har aldrig været en af mine stærke sider, må jeg nok bare indrømme. Og i går var jeg næsten overbevist om at løbet var kørt; mine matematiske evner rakte nemlig til dette regnestykke:
Samtaler mandag + onsdag = opringninger fredag + “tak for interessen, men hvad havde du egentlig selv regnet med”-breve lørdag.
Men jeg havde åbenbart (for en gangs skyld) ikke regnet den ud – for intet nyt er stadig godt nyt, og lørdagsposten er ankommet uden brev.
Min fortolkning af “svar inden påsken” var fredag, senest lørdag – men jeg blev faktisk gjort opmærksom på (8 gange, af meget beruset veninde i nat) at påsken jo først starter på onsdag for almindelige dødelige, der ikke fik (9 dages) ferie i går.

Update: Mine matematiske evner var gode nok, selv om brevet først kom tirsdag.

Skuffende tysk effektivitet

2 svar

Jeg havde glemt, at tysken nok forlanger effektivitet, men er glad for bureaukrati… Jeg har således ikke fået mine nye sko (Yay!) endnu – idet de har valgt et leveringsfirma, der kun kører mellem kl. 8 og 17. (de kan selvfølgelig umuligt sige om det er kl. 8 eller 16:49 – den slags er HELT umuligt i den branche)
Når man ringer ang. ny levering, spørger de med største selvfølgelig om, man ikke har en erhvervsadresse, hvor man kan få den leveret i stedet? Tjoh, men vi kan hermed konkludere, at hvis man ikke synes, at det er kækt at få sine sko leveret på arbejdet (og skulle transportere dem hjem), så er den tyske effektivitet så som så. [Det fungerer sikkert fint til erhvervspakker – men tysken skulle nok have valgt en anden udbringer!]

Update: Tysken leverede på arbejdet, jeg bragte mein paket med hjem i regnvejret og pakkede spændt ud; og kan kun sige, at tysken har leveret!

Dårlig stemning II

Skriv et svar

Flere forslag til indførelse af dårlig stemning i arbejdslivet: Med udgangspunkt i tidligere omtalt krise omlægger man arbejdstiderne; En del kolleger (undertegnede inklusive) startede derfor i dag tidligere og arbejdede længere end normalt (med mere kaos og mindre materialer pga. omlægningerne) derefter havde vi “fri” fra 12:30-17:30 – hvorefter vi skulle på arbejde én gang til.
Således kan det lykkes at få en arbejdsdag, der starter før 8:15 og slutter efter 21:00.
Når man så også indfører dette netop oveni “vi sover lige en time mindre, fordi vi lader som om det bliver sommer”-weekenden, så kan køen ved kopimaskinen hurtigt resultere i bidske bemærkninger mellem kolleger, der ellers plejer at være venner.

Om Gmail, forfængelighed & identitetskrise?

3 svar

Efter at være blevet mobbet med at være oldschool (og have en hotmailadresse (som jeg faktisk bruger) endnu) har jeg overvejet, hvorfor jeg egentlig ikke havde konverteret til den Gmail, jeg faktisk har???

Svaret er vist forfængelighed! Hva’ mener hun nu med det? Jo, nu har jeg i siden tidernes morgen (eller internettets barndom) haft det samme alias – og det er praktisk at hedde AnetQ; det er fx aldrig optaget, når man skal bruge et domæne, eller have ny mailadresse – og så er det jo lissom bare mig.

Da Gmail så blev (hemmeligt) lanceret tænkte jeg da straks “lyder super, lad mig få en af dem” – men så insisterede de (spassere) på at en mailadresse pinedød skal bestå af mindst 6 karakterer. Det synes jeg bare var totalt tarveligt… Sådan nogle “Brian32”-adresser er bare ikke coole og “rumprinsesse” eller noget i den stil er ikke så fikst, når man også skal kunne bruge sin adresse professionelt! I mit IRL-liv hedder jeg noget, der er så almindeligt, og alligevel så upraktisk, at jeg altid skal stave BÅDE for- og efternavn – så var det lissom bare så smart at have sit helt eget korte alias (5 bogstaver er til at holde ud at stave).

Så i virkeligheden har jeg vist haft en cyber-identitetskrise! Jeg har nu i min søndagseftertænksomhed besluttet mig for at få en ny Gmail-adresse og konvertere for alvor (hotmailen kan jo leve lidt endnu på msn, selv om jeg egentlig også har haft googletalk længe – og Outlook kan endelig blive sparket ud af min harddisk!) Så dér, som vi sagde i Einar-dagene… Hvis du vil noget kan jeg gmailes som qannette!

Er det mig, der er mærkelig & forfængelig, eller er cyberidentitetskriser et almindeligt fænomen? Er du din blog/dit handle/dit alias? – og er der væsentlig forskel på G1-bloggere og G2-bloggere [aka tøzebloggerne] på det punkt?

Gluggaveður [Vinduesvejr]

6 svar

…er islandsk for “vinduesvejr”. Det er et ord jeg har tænkt på i de sidste par dage. Det er sådan et helt autoriseret ord, og alle ved, hvad det betyder; Nemlig:
Vejr der ser flot & dejligt ud, med lækkert solskin – altså når man sidder i sikkerhed bag et vindue indendørs.
Er man så dum at gå ud i vejret opdager man, at det ikke er egnet til menneskeligt ophold – for nu ikke at kalde det røvmodbydeligt marv-ædende koldt med ond vind.
(Sjovt nok et ord man har ret meget brug for på Island!)

24 timers tortur – en utilitaristisk glidebane?

4 svar

Er det bare mig, eller er serien “24 timer” den amerikanske film/medie-industris bidrag til at inprente i vores fælles kulturelle underbevidsthed, at tortur er helt helt okay, så længe det er dem med de blonde overskæg, der torterer dem med de sorte overskæg??

(Serien er da meget underholdende, men det forekommer mig at der finder en stille og rolig hjernevask sted, jo flere afsnit man ser, desto mere ok synes man det er, at Jack Bauer liiiiige torterer endnu en “skyldig-indtil-andet-er-bevist-og han-ligner-da-klart-en-terrorist-type” kan den slags på længere sigt undgå at indpode en grad af utilitaristisk etik i os alle?)

Havde Tycho ret?

5 svar

Lad os forestille sig en fuldstændig hypotetisk historie:
Hvis man nu forestillede sig, at der var en person, der skulle på arbejde en morgen, hvor det havde sneet temmeligt voldsomt. Personen kunne være stået lidt tidligere op, for ikke at få en dum stresset dag – og derfor være taget et kvarter tidligere af sted. Så kunne man jo forestille sig, at denne person kørte hen ad gaden, der ville være rigtigt glat pga. den allerede fastkørte sne. Nu kunne der jo så svinge en anden cyklist ud fra en sidegade uden at se sig for, så personen måtte foretage en hård opbremsning men baghjulsudskridning til følge – men det kunne lykkes personen at holde dækkene nedad og hovedet opad og fortsætte kørslen. Lidt længere henne ad vejen kunne det være, at de begge skulle dreje til højre. Det kunne godt være at personen tænkte at den forankørende idiot cyklist tog svinget noget skarpt uføret taget i betragtning. Så kunne det være, at den forreste cyklist væltede og kurede afsted over islaget – dette kunne medføre at personen måtte forsøge at undvige eller bremse for at undgå den nu liggende cyklist (selv om denne ikke selv havde udvist særligt meget hensynsfuldhed i trafikken). Derved kunne man forestille sig at personen også væltede og kurede hen ad isen.
Nu kunne man så forestille sig, at personen nåede frem til sit arbejde (med ondt i hovedet fra slaget mod isen/asfalten, overstrakte nakkemuskler, for slet ikke at tale om det hastigt voksende blå mærke ned af det meste af det ene lår – og nu selvfølgelig iført våde cowboybukser).
For så at gøre historien endnu bedre kunne man forestille sig at personen efter at have parkeret sin cykel bevægede sig under det stillads, der kunne være på bygningen. Netop i det øjeblik hvor personen passerede under stilladset, kunne mureren der arbejdede højere oppe tabe en skefuld mørtel – som kunne ramme personen i håret og hele vejen ned ad tøjet samt ned i personens taske.
[Regi-note til dem, der ikke har været murerarbejdsmænd; cementen i mørtlen gør, at det er ætsende]

Ville det være relevant for hovedpersonen at overveje om Tycho Brahe alligevel havde ret i sin teori om årets særligt uheldige dage?