Kategoriarkiv: Omverdensproblemer

En svensk regnskov af bon’er (Oprop!)

Dengang jeg var barn og slikbutikkerne havde 5 øres-ting (og vores forældre slog os ihjel og dansede på vores grave, hvorefter vi stod op 3 timer før vi gik i seng) … var bon’er sådan nogle dumme smålapper, der kunne krølles sammen og disintegrere til lommeuld i løbet af ca. 1 ½ dag.

I løbet af de sidste par år er forbruget af papir til dette usle formål antaget et urimeligt omfang – og nu må det være nok!
Nogle vil her argumentere med at dette skyldes at bon’er nu om dage indeholder langt mere information, med alle de her nymodens stregkoder, ekspedientnumre, logoer & åbningstider, men lad os nu se på et eksempel:
Astronomisk papirspild
(Vurder selv hvor meget plads, der her anvendes på relevant information)
For at føje spot til skade bliver man, hver gang man betaler med dankort udstyret med en lige så stor tillægsbon – og for ikke at få frastjålet sine dankortdetaljer insisterer enhver salgsassistent nu på, at man tager sin enorme kvittering med sig.
Og fænomenet griber om sig: Det er ikke bare supermarkeder og 7-11 der påtvinger én en A6-side fordi man har købt en liter mælk og en pose lakridser… Næh, hvis man fx. er typen, der ind i mellem låner en stak CDer på biblioteket bliver man ligeledes udstyret med en meterlang kvittering – medmindre man vil efterlade en fuld liste over sine udlån sammen med sit navn & adresse…

En skrøne må dø!

Lad mig lige fastslå én gang for alle:
At fødselarer skulle være ansvarlige for dagens vejr er en skrøne opfundet af kættere, der har fødselsdag i juli og august. Der er således INGEN sammenhæng mellem dagens vejr og hvem der tilfældigvis har fødselsdag på denne dato! Ingen. Over hovedet.
Jeps, så sku’ den ammestuehistorie være aflivet.

Når man begynder at overveje, hvordan man overhovedet er i stand til at cykle…

Så er der kun én ting at gøre… Øjeblikkeligt at holde op med at tænke på, hvordan man gør, og bare se at komme hjem, før det går galt! (Nogen ting kan man KUN, når man ikke tænker på, hvordan man gør det!)
Det begyndte ellers ganske uskyldigt, jeg fik fri kl. 21 og skulle mødes med min veninde, der var i landet for en kort bemærkning og have en øl. Hun havde foreslået at mødes på “Peder Huifeldt”, men ved optroppen i strædet af samme navn viste det sig at stedet ikke længere var bæverding, men nu hed “El Tapeo” og serverede tapas… Så efter at have fundet hinanden skred vi ud og fandt en jule-fejrende-bar i stedet…

4 timer senere… Kører jeg så hjem på min cykel og begynder uden varsel at tænke på, hvordan man egentlig bærer sig ad med at cykle… Iført julebryghue med spiril-hale-lignende top, jule-tatovering i udskæringen & et pynteligt rensdyr bundet om halsen (det sad på fadølsanlægget, hvordan det kom til at sidde om halsen på mig, har jeg kun svag erindring om.)
En anden af aftenens filosofiske overvejelser går på, at jeg ellers sjældent er i stand til at blive så beruset – simpelthen fordi min krop nægter at lade sig forgifte i en sådan grad – og derfor forsøger at udstøde giften, hvor den kom fra. – Mine meget filosofiske overvejelser gik så på om der var en sammenhæng mellem køresyge (dengang der var storebæltsfærger til var jeg god til at kaste op på dem) og selvsamme refleks, når lokalet begynder at dreje lidt for meget rundt, pga. juleøl?

Sofakvote?

Tilsyneladende er der en hvis kvote tid om ugen, som man bør tilbringe på sin sofa… Hvis man glemmer at opfylde sin kvote i længere tid, bliver man automatisk sendt hjem til tælling på sofaen, lader det til.
Ja sådan er det i hvert fald for mig, ser det ud til. Bare fordi man har haft for travlt skal man henlægges til sofatjeneste, hundesyg…

Ormehul søges! [Arbejd Arbejd!]

Nogen uger synes det bare som om arbejdet prøver at æde ens sjæl!
Man vælter i ekstra “kan-du-ikke-liiiiige”-opgaver, sover over sig [hvilket ellers aldirg sker] på en dybt uhensigtsmæssig dag [fx. når man skal holde officiel prøve… “Haaaaaaaarj! Ja, øh… jeg er så jeres nye lærer…” kun en time forsinket (indsæt selv undskyldende forsøg på smil)…] Og for man så ikke skal kede sig er der også lige et kursus at læse til, og et familiearrangement, hvor man ikke kan komme – og er nødt til at lave et “erstatningsarrangement” selv om man dårligt har tid – og mor selvfølgelig benytter lejligheden til lige at synge “skyld med skyld på”-sangen en gang eller to… [naturligvis i den allllllllerbedste mening]
Nogen gange ønsker jeg mig at falde igennem et ormehul, hvor man lige fik en uge til at sove, en til at indhente alt muligt, og en til at lave noget rigtigt sjovt – inden virkeligheden så startede igen. Er der nogen der ved, hvor man finder sådan et??

4 dage i sengen…

Man kunne så bare ønske sig, at det var af sjovere grunde, end bihulebetændelse.
I går lykkedes det mig at stå op, gå i bad, tage tøj på for at gå ned og bytte videofilm og købe mælk i kiosken… Men så var jeg også helt klam & færdig, da jeg kom hjem igen! Det er også lykkedes mig at bruge alle de papirlommetørklæder, vi kunne finde lejligheden (2 let brugte kasser og 6 pakker á ti stk.) – men det går fremad, for i dag har jeg faktisk opdaget, hvordan min næsespray lugter (ikke bare smager, yuk), fordi der er hul igennem…

Arbejde er trættende!

Nogle gange bliver man bare så træt af at gå på arbejde! Jeg er ikke sikker på, at det er sundt i længden… Der er nogle dage, hvor man bare burde kunne indlevere sit “gå direkte i seng”-kort og blive under dynen. (men det ville selvfølgelig være rart hvis man stadig indkasserede de 200 kr, når man passerede start).
Eller er det bare mig?

Fuckhotel Inc. (Sommerhotellet # 4)

Seneste nyt fra sommerhotel-parodien:
Vi udvandrede som planlagt – og eftersom den svenske vaske-pige havde sladret (sikkert i bekymring for om hun nu ville få personalemad!), vidste ledelsen det godt – men der var stadig kaos, hører vi. Den skumle direktør ankom med 3-4 lånte folk fra den konkurrerende hotelkæde og forsøgte at redde situationen med pep-talks om at “at arbejde for Fosshotel er som at spille på et fodboldhold, teamwork er det vigtigste” og andre lignende lamme metaforer (som de resterende ansatte grinede i skægget af)… Men det er underordnet, vi fik sat dem på arbejde (uden af genere de stakkels gæster alt for meget), og med mindre ledelsen og deres venner har planer om ar arbejde i døgndrift indtil udgangen af august, mangler de stadig personale.
Jeg har her til morgen haft møde med en af redaktørerne af “The Reykjavík Grapevine” – den engelsksprogede avis i Island, som elsker undergravede journalistik, de fik vores dokumenter (de ikke særligt undskyldende undskyld-breve de sendte os, og sundhedsmyndighedernes rapport om den asbest-inficerede bygning de havde indkvarteret os i (der var 7 punkter som skulle opfyldes før bygningen var egnet til menneskelig beboelse, og forklaring på, hvilke love der var overtrådt). Bladet var på vej til trykkeriet, men han vil skrive en artikel til næste nummer (og få kommentarer fra Fuckhotel), så det glæder vi os til at se!
Derfra gik Disa & jeg på besøg på Fuckhotels kontorer for at få vores lønsedler (de betalte os lige inden banken lukkede kl. 16 mandag d. 4/7, Frikki var nødt til at ringe og få en særaftale om at betale brugerbetalingen på universitetet inden kl. 21, da det var sidste dag, ellers ville han ikke blive optaget på japansk) – tilbage til lønsedlerne: det viste sig at de ikke havde betalt os for vores overarbejde, så de skylder mig ca. 3000 danske kroner og Disa helt sikkert mere – men det skulle blive ordnet med en e-mail fra den tidligere hotelmanager… Så vi venter spændt ;)

Afføringen har ramt ventilatoren (a.k.a. Sommerhotellet 3)

Efter at være blevet voldtaget af fuckhotel.is i en måned, havde staben fået nok (se de foregående poster ved navn sommerhotellet til en start) – og ledelsens bortforklaringer, herunder at de havde indkvarteret de fleste af os i en helbredsskadelig ildelugtende asbestbefængt bygning. Et faktum de påstod ikke at kende til før et opkald til fagforening & sundhedsmyndigheder resulterede i et syn – og en liste på 7 punkter, som skulle bringes i orden, før den var egnet til menneskelig beboelse…
Vi opstillede en liste på 4 punkter som vi krævede blev ordnet – Det resulterede i et møde og efterfølgende udleverede breve fra sundhedsmyndighederne, hotelkædens “tjek-mand” (som har rendt rundt her og smilet manisk til alle i en uge – og kigget alle over skuldrene konstant) og kædens direktør – som i grove træk ikke opfylder nogle af punkterne til fulde… Ganske mange af os besluttede derfor at vi ville udvandre – men vi venter på at vores løn går ind på mandag (ja, de er så nærige, at de først betaler folk på den anden hverdag i måneden – hvilket i denne måned giver dem ca. 300 ansattes løn i tre dage ekstra!). I mellemtiden har vi arbejdet videre (holdt oppe af tanken om det kaos der vil opstå på mandag) – hvilket tilsyneladende har overbevist ledelsen om at alle nu er glade og tilfredse… Tjek-manden er rejst og alt ånder fred over land.
I mellemtiden har personalemaden bestået af de dyrere kødvarer fra fryseren, og vi bager ikke til fryseren, så vi er ved at have tømt godt ud i lagrene.
Mandag morgen, når alle har tjekket med deres bank, at lønnen er gået ind udvandrer vi: Hele køkkenstaben, 1/4 af receptionen, 1/3 (eller muligvis halvdelen) af tjenerne – og dette er på et hotel (middle of nowhere Nordisland) der allerede er underbemandet, og allerede har rekrutteret alt hvad der kan krybe og gå af 17-18-årige lokale.
Mandag aften kommer 3 grupper (den ene ca. 43 prs.) som forventer 3 retters menuer & rene værelser… Vi andre glæder os til rapporten fra de tilbageværende :P
De tilbageværende ved selvfølgelig, at vi rejser og alle der har fridag har planlagt at holde sig væk, så de ikke kan kaldes ind – men det ville ikke hjælpe stort selv hvis de kunne – eftersom køkkenet har kørt fint af sig selv, ved ingen andre noget som helst om køkkenet, så det skal nok blive sjovt.
Jeg har ændret min flybillet til Reykjavik – og kan bo i Matt & Sigruns lejlighed (de har fået job på et andet hotel endda til bedre penge) sammen med Disa & Hilmar (der har fremlejet deres lejlighed) – så tager jeg til København efter en uges tid regner jeg med.

Strandet i Akureyri …lidt i hvert fald

Efter ca. 50 timer i Reykjavik, der er gået med at hænge ud med de tilbageværende i byen (som har været ekstremt søde til at hjælpe mig med at fragte mig & mine kufferter til og fra lufthavnene – hvor er det dejligt at have forbindelser) er jeg nu landet i Akureyri… Islands næststørste (men det er jo småt) by. Jeg fløj indenrigs herop her over de store gletschere – og det var smukt!
I Akureyri skulle jeg så med bus videre til Laugar, hvor jeg skal tilbringe de næste 1 ½ måned på islandsk sommerhotel (sammen med vennerne, som i de klassiske firserfilm). Jeg ankom til turistinformationen/busstationen kl. 15 – hvor bussen i følge mit tjek på internettet skulle afgå… men gik det galt var der også en senere, så kunne jeg jo se A. i mellemtiden [det skulle snildt kunne klares på et par timer]. Først troede jeg bare, at jeg havde misset bussen – men de søde mennesker på Turistinformationen fortalte mig, at der sådan set først var en bus i morgen tidlig kl. 8:00 – da der kun er én daglig bus i vinterkøreplanen.
Sommerkøreplanen starter nemlig først i morgen 1/6… Så blev man så klog. Så nu har jeg set Akureyri, fundet en cafe med trådløst net og venter på den bil, som Disa har forsøgt at organisere en afhentning med fra hotellet. Der er 50 min. køretid og der skulle først lige findes en bil & en undværlig chauffør, så jeg tager det helt roligt – men jeg har jo også stadig et par opgaver, der skal rettes færdig snarest.

White Russians

White Russians er Svaret (eller spørgsmålet, hvis vi er ude i noget Jeopardy- eller Douglas Adams-inspireret Bagvendtslev-noget [En af mine yndlingspixibøger som barn faktisk handlede om en slags Omvendtslev – tror den hed “Det er bare lige omvendt”], nå men…) på mit overskudslager af Vodka på Island, som skal med på sommerhotellet… Kahlua var nok ellers ikke det første, jeg ville have grebet i den toldfrie på vej gennem lufthavnen. Men White Russians er lige så gode, som jeg husker dem fra en præ-fest i Århus (for de fredagsankomne Københavnere) – mælken blev efterhånden lunken (efterhånden som hele selskabet blev for stive til at gide pænt bære den ud i køleskabet, når vi alligevel skulle bruge den lige om lidt igen) – behøver jeg nævne at præ-festen var sjovere end den fest vi var kommet for at fejre? (Men lørdag var måske også hæmmet af det faktum at fredagens white russians havde sat sine spor) – Men hvem tænker på den slags kl. 3:42 når man først skal være et sted i Roskilde kl. 9:30, nej f*** kl. 9:00 [N-port 08:03] til hyggelig morgenmad og polterabendarrangement, som 2 mediumgravide (“der altså ikke gider betale for noget, de ikke kan være med til” [Hey paintball er sjovt, drik jer en hvedegræs-lassie imens eller tag jer sammen]) har planlagt. Jeg glæder mig SÅ meget netop nu… Men ellers fin aften; har givet fingeren til en taxachauffør, der trykkede hornet i bund i 5 fulde sekunder, fordi vi kørte over for gult, og dermed åbenbart forsinkede hans projekt om at nå 5. gear på 200m – og fik jeg nævnt at fordelingen af mænd/kvinder på Bopa var 2:1… Nu galer hanen igen uden for vinduet [oprindelige danske husdyrracer-dyrskue i skolegården neden for mine vinduer på Østerbro] så nu skal der knaldes nogen brikker – i øvrigt et mærkværdigt udtryk – dam, backgammon, skak, ludo? Hvad er meningen? Skal vi spille Back-gammon, eller hvad med lidt Ludo… Jeg vil så gerne slå dig hje-e-em. Det var vist nok hæp-hop for i aften, og mit talecenter er vist alligevel løbet løbsk, så fæueok sj osijd oise la ifiip afoper wf mlo