Kategoriarkiv: Omverdensproblemer

Underspringshandlinger

2 svar

Hvis man laver overspringshandlinger, så får man da i det mindste fejet indtørrede skiver squash ud fra bag komfuret, eller alfabetiseret sin samling af tegneserier, eller et eller andet – der på et eller andet plan måske kunne anses for at være bare minimalt nyttigt…
Nu har jeg i 2 dage (4 hvis vi regner weekenden med) ikke lavet andet end underspringshandlinger – et begreb jeg er ved at produktudvikle – som foreløbigt indebærer:

  • læsning af middelmådige “underholdende” paperbacks
  • intens netsurfing (Firefox med Stumble-extension skal blive min død)
  • udflugt til bibliotek for at hente flere bøger, som man burde læse.
  • messenger- & skype-sessioner med venner (skal man ikke underkende, meeen…)
  • transport af: mig selv, bøger, bærbar, mad mm. frem og tilbage mellem kontor (m. internetforbindelse) og hjem. Turen tager kun 4 min. men pakning og planlægning kan man godt få en del tid til at gå med.
  • tur til indkøbscenter lørdag formiddag for at købe ind (skrigende børn+dårligt indeklima=knaldende hovedpine på ingen tid)
  • Samt ikke mindst: Sovning (efter indkøbstur lørdag ved 17-tiden måtte jeg lige lægge mig lidt… vågnede så ca. kl. 23.30 og tænkte “Nu skal jeg lave noget”, men tænkte, narrrj jeg kunne også lige sove lidt mere: og sov videre til næste morgen ved 9-10-tiden…)

Og alt dette fordi jeg har en større manuskript-læsning/retnings-opgave ved siden af mit arbejde, som jeg gerne skulle nå inden jeg flyver hjem til KBH på påskeferie på lørdag… Det går bare fabelagtigt!

Eneste produkt er ordet “underspringshandling”, som jeg hermed udbyder i fri licens [helt klart et open source-projekt] et forsøg på en ordbogsdefinition:

Underspringshandling (sb. -en,-er)
Det, at foretage sig andre ting, end man skulle. Disse erstatningshandlinger værende af fuldstændig unyttig og uproduktiv karakter.
Etym: Dannet som parallel til (psyk.) overspringshandling (se denne).

Nymodens teknik og forskning må kunne tage fat, hvor Tycho B slap?

Skriv et svar

Alle har vel oplevet dage, hvor:
Colaen kamikazer sig ud over tastaturet, regnen er uophørlig, alle offentlige transportmidler er fulde af våde skrigende børn & ditto sprittere…
Chefen er en über-spasser, og man ikke er i stand til at svare igen (i hvert fald ikke på en måde, der vil lade dig beholde jobbet)
Kæresten pludselig har en identitetskrise, der af uransagelige årsager skal projiceres over på dig/forholdet/dine bedste venner/din påklædning/fortsæt selv…)
Din bedste ven virkelig gerne ville komme og bakke dig op, men desværre ikke liiige kan idag, fordi han/hun skal denne her meget romantiske ting sammen med kæresten.

Her er det jeg mener at den moderne videnskab bør kunne sætte ind:
Hvis man nu spærrer nogle nørder [jobbeskrivelse, ikke skældsord] inde i en kælder længe nok og sender nogle andre eksperter med, der kan arbejde videre med Tycho Brahes forskning? Med solid computerregnekraft og det rigtige datainput (her ligger nok en udfordring for videnskaben, meen…) burde man kunne stable en ordentligt varslingscentral på benene, der om morgenen sender én en SMS med instruktioner om at blive i sengen, slukke mobilen og kun foretage sig hjerneparalyserende ting (se videofilm, læs krimier, se serier på tv, eller surfe nettet ved hjælp af “stumble”).

Der er visse forskningsmæssige problemer, der skal løses først – som fx at finde de rette videnskaber til at forske i, hvornår disse dage indtræffer; men på den anden side, hvorfor ikke lade dem alle gøre et forsøg, selv biorytme-fetichisterne kan vel få en chance – og med kontrollerede forsøg med tilstrækkeligt antal deltagere + nørderne med supercomputere kan det ikke gå galt. Jeg ser virkelig potentiale her!

Mere nysgerrighed?

1 svar

Måske er det samme nysgerrighed som har berøvet mig min nattesøvn? På arbejde kl. 9 efter max. 3 timers søvn, på en dag, hvor der er udflugt/konference indtil kl. 21 i aften – hvor kvikt er det lige det er [hvor dværg er du, spørger jeg min hjerne] – men nej, jeg kunne ikke vente med at læse bogen færdig, jeg skulle pinedød vide hvordan det endte, skulle jeg ikke?
Dette er i sandhed ikke en “satisfaction brougth it back”-dag, det med den døde kat er tættere på – hvilket leder til næste spørgsmål: Kan katte også få øjenbetændelse? [Det føles som om der er nogen, der har puttet en lille diskret sandkasse i mit venstre øje.]
…og næste spørgsmål er så: Hvordan mon man kommer til lægen i dette land – eller finder et apotek… [og sådan kunne man blive ved og ved: Spørge-Jørgen kan godt gå hjem og lægge sig – og var det i sandhed ikke det han blev sat til, da de blev trætte af hans spørgsmål? Og sågar uden aftensmad!]

Nysgerrighed…

Skriv et svar

Og jeg spørger mig selv, hvorfor jeg er så helvedes nysgerrig? Kunne jeg ikke bare, som de fleste normale mennesker tilsyneladende gør trække på skuldrene og tænke “sikke en cool bemærkning, Brad Pitt er også bare pisse-smart”, og så glemme alt om det? Næh, jeg bruger min tid på at forsøge at regne den ud for min egen mærkelige fornøjelses skyld!
Måske fordi ordsproget siger: Curiosity killed the cat, but satisfaction brought it back!
[Lad os bare håbe, at den ikke lugtede så ækelt som kræet i “Pet Semetary” – men man kan jo altid nynne med på Ramones!]