I dag har jeg gjort Midtown, eftersom jeg bor paa 27. gade, gik jeg bare nordpaa, og kom forbi Empire State Building (altid nydelig, selv om jeg ikke var inde), NY Public Library (supersvulstigt udsmykket; Beaux Art), Grand Central Station (laekker skoenhed i den store hal – ude ved skinnerne var der lige saa smadret som undergrunden er her i byen), Chrystler Building (en yndlings-smuk-ting, nu har jeg ogsaa faaet set den paene lobby), Rockefeller Center (der har jeg faktisk aldrig vaeret, det er jo enormt!), MoMA (en klassiker, men det var laenge siden… Meget spoejse fotografier af Jeff Wall bl.a.)
Og med al denne verdslige skoenhed (+ St. Patricks katedral) var det godt jeg fik et nyt 1 GB kort til kameraet paa vejen!

NewYorkFuckingCity, aah der er fedt som altid! Pissekoldt -10 i morges ifoelge paalidelige kilder med adgang til Celcius-skala, men temperaturen skulle stige i de naeste par dage, saa det bliver en god weekend… Har vaeret rundt og shoppe lidt, og taenkt paa at ramme at par museer, og maaske ogsaa tage en tur med Staten Island faergen, hvis solskinnet er lige saa flot i morgen. Empire State er soelvsmuk og laekker i det kolde solskin og jeg har vaeret baade paa det sydlige Manhatten og paa tvaers af 33rd street, ramt et par boghandlere og Staples paa vejen, paa vej tilbage snublede jeg over Lille Korea. Jeg er saaledes paa koreansk internetcafe, hvor der er sjove tegn paa tasterne.
I New York er alle flabede paaa den fede maade, saa jeg skal ikke tro, jeg kan slippe afsted med noget – det er ret underholdende. Jeg har i oevrigt vaennet mig saa meget til at vaere i Guds Eget Land, at jeg er begyndt automatisk at indlede smalltalk med alle og enhver, og naesten at vaere holdt op med at finde det underligt, naar folk tiltaler hinanden med Yes Sir/Maam…
Har lige koordineret med Matt, at jeg kommer ned til ham i DC paa mandag og et par dage frem. Saa maa vi se om jeg naar flere dage i NY inden jeg skal hjem paa naeste fredag. I loebet af weekenden skal jeg paa MoMA, Guggenheim, the Metropolitan og Whitney – eller hvordan det nu passer sig, i sommers var jeg nemlig slet ikke i museumsgear, saa det er laenge siden jeg har set nogen af dem!
Men nu skal jeg vist hjem og dumpe tasken, og saa en tur ud over Brooklyn Bridge og tage nogle nattebilleder af Manhattens skyline med min fantastiske minitrefod.

St. John lige paa den anden side af vandet (turen koster naturligvis 10 dollars hver vej), viste sig at vaere himlen: Fredfyldt kokoschokoladereklame-strand med blaat blaat vand og hvid hvid sandstrand – og naar man har faaet sin kuffert igen, har man jo ogsaa faaet badetoej, saa man kan blive dyppet.
Selv turistbaren lige ved havnen var rar og folk var soede. Cinnamon Bay er et dejligt sted, og faktisk husker jeg at have kigget paa strandhytterne, da jeg ledte efter et sted at bo… Saa hvis nogen planlaegger at tage derud, saa kan det varmt anbefales at installere sig der! De Britiske VI skulle ogsaa vaere turisthelvede-fri og dejlige, hvis man er interesseret.

Nu har jeg godt nok aldrig vaeret paa de Canariske oeer, men jeg forestiller mig, at de er haeslige paa praecis denne her maade… Og klientellet er helt klart folk, der bare synes det er fantastisk overhovedet at vaere paa ferie! St. Thomas er (hvis Sartre havde ret i at helvede er andre mennesker) et feriehelvede!
ALT er turistindustri, der er trafikpropper overalt, fordi alle turisterne skal kartes rundt i monsterstore taxaer, og der skal betales pr. hoved, saa der er god forretning i at fylde taxaen (for chauffoeren altsaa). Taksterne er faste for turen og svinger vist omkring de 10 dollars. I det hele taget koster alting minimum 10 dollars (59 kr.) og opefter. Alt drejer sig om at toerre turisterne for penge, alle butikkerne saelger juveler, sprut og souveniragtige ting – i dag kom der 4 gigantiske cruiseships ind og oversvoemmede byen med 5000 turister, i morgen kommer der efter sigende 8 cruiseships… Saa vi planlaegger at skride fra oeen i morgen – over til St. John, eller maaske til de Britiske Jomfruoeer, som skulle vaere meget mindre haeslige – for at slippe for det turistiske helvede. Og dagen efter skal jeg heldigvis til skoenne New York, hvor kun “the suckers” bliver snydt [og ok, af og til ender vi alle som “the sucker”, men saadan er livet jo]. Selvfoelgelig er jeg ogsaa blevet solskoldet i dag, eftersom min fornuftige solcreme jo var i min kuffert, der stod og blomstrede i Charlotte NC, eller hvor den nu var henne…
Naamen bortset fra det, saa har gaderne jo ganske rigtigt danske navne, men det er vist saa meget historie, der er tilbage, bortset fra Fort Christian, der er under renovering, saa det er ikke sikkert, der er adgang, nu maa vi se.
Det eneste der er billigt her er rommen. For at fejre vores endeligt opdukkede kufferter stak Larry ned i biksen ved siden af og koebte to colaer og en flaske rom (for kun 5 dollars i alt!!)

*Jeg kom i oevrigt ikke ud og se alligatorer i Miami, for der var ikke flere pladser, saa jeg havde i stedet endnu en superhyggelig dag med hollandske Charlotte, vi endte med at sidde paa South Beachs sydligste ende og se ind over Miami og snakke om livet og den slags.

Jeg stod op 5:25 efter 4 timers soevn i Miami mandag morgen. Supershuttle til lufthavnen og stod i den laengste koe for at tjekke ind, men det var alt sammen ok, fik en sludder med en fyr fra Philadelphia, der havde vaeret udvekslingsstuderende i Aarhus… og blev checket ind hos US Airways. Da jeg kommer til gaten viser det sig, at min 8:30 afgang er forsinket til 9:45. Nu kan en klog godt regne ud, at min forbindelse i Charlotte ikke kan naas, saa gode dyr er maaske raadne? Naaeh nej, jeg bliver raabt op som den foerste til ombookning (sammen med Larry, en dykkerinstruktoer, der ogsaa skal til St. Thomas). Vi bliver i stedet sendt med American Airlines (AA) paa deres direkte fly, og vil ankomme en halv time foer vi ellers ville have gjort: Straalende!
Blot skal vi hente vores kufferter ved baand 9 og selv tjekke dem ind hos AA.
Baand 9 spytter ikke vores kufferter ud. Larry Laffer ringer vores ombooker op, som siger, at kufferterne er blevet omdirigeret internt i systemet og alt er fint. (Her hiver jeg mit genfind-kuffert-klistermaerke ud og putter det i baglommen, hvor jeg kan finde det igen…) Jeg kommer fint til St. Thomas, men der er naturligvis ingen kuffert. Siden har jeg saa vaeret kuffertloes i halvandet doegn sammen med Larry, der er meget flink, eller maaske lidt for flink? Foeler mig i hvert fald inspireret til at naevne kaeresten derhjemme jaevnligt – bortset fra det er han fin nok, omend lidt kedelig. God til at ringe til flyselskaberne og eftersoege kufferterne – og i aften var der bonus, det var saa efter, vi havde vaeret i K-mart og ekvipere os for de 50 dollars, vi er blevet lovet refunderet af flyselskabet…
Til alt held havde jeg kastet min nederdel i haandbagagen (ellers havde det vaeret cowboybukser her i heden), men det var unaegtelig rart med nogle rene sokker, underbukser og diverse toiletartikler.
Her til aften mindst halvandet doegn senere har min kuffert, saa materialiseret sig i den lokale lufthavn, saa nu har jeg vinterfrakke, ditto-stoevler og beskidt vasketoej igen + en masse dejlige ting, som jeg virkelig har savnet…

Blev hentet i Newark lufthavnen i NY (eller rettere New Jersey) af M & the Duce, som i to dage havde aedt og drukket sig gennem nogle af New Yorks finere restauranter. The Duce havde i loebet af natten slaaet noget af sin fortand og havde stadig blod paa toejet fra den sprukne laebe, mens M bare havde kastet op halvvejs gennem gourmetmaaltid nummer 3 (meget civiliseret, paa toilettet).
Vi fik en oel i ankomsthallen – den faldt paa et toert sted! Jeg havde ikke sovet mere end sammenlagt 20 minutter paa en 9-timers flyvetur paa tvaers af 6 tidszoner, saa vores stenethed var meget godt paa niveau…
Saa koerte vi sydpaa. The Garden State er tydeligvis ikke opkaldt efter omraadet omkring New Jersey Turnpike, der er noget af det mest industrialiserede laenge set – til gengaeld spiller soundtracket fra The Sopranos helt af sig selv i ens hoved. Diverse pitstops paa en serie af fuldstaendigt ens hmmm… tankstation/rasteplads goer det ikke, saa lad os kalde dem roadside malls, daekkede de basale behov og saa var der speedsnakkende underholdning hele vejen til Washington DC og undervejs fik vi saa krydset 4 stater, helt uden at vaere i New York: New Jersey, Delaware, Maryland & Virginia (saa har vi ikke medtalt DC, som jo ikke er en rigtig stat, hvilket forklarer deres flabede nummerpladeslogan: “Taxation without representation”).