Kategoriarkiv: Sprog
Tysk er trendyt!
Jeg har haft det på fornemmelsen længe, men nu er det endelig bekræftet: Tysk er blevet tredyt
– og her har det 10. mest talte sprog i verden ellers tilbragt mange års ørkenvandring i de utrendige sprogs ørken, side om side med sprog som norsk og rætoromansk…
Men nu er trendyheden efterhånden ikke til at overse:
– Bog set i dag ved navn “Trendy Tyskland” (muligvis af Torben Steno der jo altid har promoveret tysk stolthed).
– Alle de tysknavnede smarte barer, butikker etc. der har spredt sig i hele København (Nævner i flæng: Gefährlich, Zum Biergarten, Straßen, Fünf und so weiter.
– Berlinerfarten, der er taget til i en helt uset grad.
– Tyske låneord (mest i udbrud) er blevet smarte, nicht wahr?
– Politikens boghal – udbad sig på bogmessen forslag til titler, de burde føre på tysk
Det er så sandelig et nyt årtusind for Tyskland [no pun om tusindårsriger…] – for i slutningen af det sidste årtusind var sagen anderledes:
Vi var, siger og skriver, 3 danske studerende det år på Humboldt
Den tyske boghandel i Vester Voldgade drejede nøglen om.
DSB lukkede den direkte togforbindelse til Berlin (og de har stadig ikke fattet, at Hamburg IKKE ligger på vejen til Berlin)
Læs mere om trendy tysk og der er sågar også forsket i den tyske trend.
AZERTY-tastatur…
Er det udtryk for den mere sophistikerede franske skrivetradition at semikolon er direkte tilgaengelig, mens punktum kraever brug af “shift”?
How-To: Christians Filmquiz
Christians Filmquiz er blevet nedlagt af sit eget webhotel (eller er det quizzernes samlede frustration, der har fået det til at brænde sammen?) – Mille & jeg har i hvert fald ikke fået valgt for nemme skud til vores quizrunde – omend vi synes, der er hints at finde i selv de mest modbydelige skud.
Mens vi venter på at quizzen kører igen, så er her en intro for nye quizzere, som måske kan være nogen til hjælp (omend der naturligvis ikke er hints til den igangværende runde i linkene!) – Der altid er én der spørger i kommentarerne, hvad er powersearch?, når nogen andre fortæller, hvordan de fandt svaret – det kan man så finde ud af her, hvis man har lyst:
…Så hvis når du fortvivler; husk:
Google er din ven:
– Indtast forskellige kombinationer af ting der er på billedet + film og prøv at føle dig heldig, overraskende ofte dukker der på mirakuløs vis noget op.
IMDB er din ven:
– Og her taler vi powersearch, keywords, movie connections… the works!
Dine filmglade venner er dine venner:
– Spørg, plag, byt hints, lok andre venner og deres kolleger til at deltage i quizzen, så DE spørger alle dem, de kender etc. (Der er ingen, gentager ingen – selv ikke lynhurtige Timroth, der fuldfører denne quiz uden hjælp!)
Kombiner de tre ovenstående (som ikke er i prioriteret rækkefølge) med:
+ Detektivisk tænkning og opmærksomhed på detaljerne:
Vent, er det en DANSK cigaretpakke derovre i hjørnet, og hvad er det egentlig der kravler rundt i den skål med popcorn?
+ Hukommelses-aktivering [mønstergenkendelse?]:
Hov, er det ikke ham dér, fra den der øh, med hende, der var oscarnomineret for den anden film også det år, og også var med i dén med øh de store kjoler, bum bum…
+ Visuelt stemningsbarometer, instinkt og fornemmelser:
Hmmm har aldrig set billedet før, men det må da være noget Hitchcock/en mockumentary/en musical/noget sci-fi/en komedie fra 30’erne
+ Mistroiskhed over for fornemmelsen, hvis den ikke giver resultat…
…for quizmasterne går jo ikke af vejen for skud, der totalt ligner noget helt andet end det er: Slutscenen i the Good German i en tidligere runde må fx have givet en anseelig mængde fejlgæt på Casablanca.
+ Stædighed (eller stolthed, hvis det er en bedre drivkraft?)
…Nogle gange ender man med en lang liste over film, der foregår i Italien (Location X), er blodige (Keyword Y) og at dømme ud fra møblementet foregår i 60-70’erne (år Z-W) – men jo flere (mere eller mindre) begrundede gæt, man kan kombinere i en powersearch (med TV-serier osv sorteret fra), desto kortere bliver listen…
+ Total skamløshed
…over at kaste 127 forkerte svar ind i svarkassen i et bravt forsøg på at ramme det rigtige svar i blinde.
Og hvis du vil fuldføre næste gang, selv hvis det ikke lykkedes denne gang:
(Eller bare gennemføre med færre tårer) – Så tjek kommentarerne; ganske ofte fortæller folk om, hvordan de fandt frem til svaret. Og alle kommentarer er synlige når tidsfristen er overskredet og quizzen er slut – også for de film, du ikke fik gættet.
God fornøjelse!
Stor, blå og ødelægger alt?!
Q: Hvad kalder de i DR-Byen den nye koncertsal?
Hint: Den er stor, blå og ødelægger alt…
Det vidste jeg faktisk godt!
Jeg leger papegøje og prøver at efterligne de australske dobbelt-diftonger (eller rettere tetraftonger, som jeg tidligere har brokket mig over svaerhedsgraden af). Jeg kan stadig ikke sige “No” (nooo-u-oh-ah), men har laert at sige Australien (sta-i-ja) og australsk (stra-ian), saa helt galt er det ikke med mine forsøg paa at tale Strine (som det selvfoelgelig hedder her).
L’état c’est nous! – Danmark, det socialistiske paradis?
Tilbragte lørdag nat på at diskutere statsopfattelser, det danske nationalitetsbegrebs ekskluderende funktion, sprog og livet i almindelighed over øl (og Lou Reeds Transformer) indtil solen havde været oppe i timevis med en australsk ven, og det giver interessante vinkler at se verden fra den anden ende (omend han også er velbevandret i det danske efterhånden). Og der var flere hypoteser, der også er interessante dagen derpå, så lad mig dele min hypotese om, hvordan vi opfatter staten:
L’état c’est nous
Danskere (og det gælder nok skandinaver i særdeleshed) opfatter staten som et “vi” – staten er selvfølgelig et apparat, der kontrollerer og styrer og derfor skal reguleres og kontrolleres så ikke dets beføjelser overskrides, men når det er sagt, så er staten jo os alle sammen – hvis opgave det er at gøre sit bedste for os alle. Vi er allesammen staten! Selv om vi har en sund skepsis og kontrolapparaterne på plads så stoler vi et eller andet sted dybt nede i folkesjælen på at staten vil vores fælles bedste.
Staten er et magtbegærligt monster
I brit/anglo-traditionen opfattes staten som et “dem” – Staten er et magtapparat, noget udefrakommende, der forsøger at gribe ind i den ukrænkelige personlige frihed – og som for enhver pris skal holdes i ave, på afstand og begrænses i sine forsøg på at tiltuske sig mere magt. Staten er ikke “os”, staten er et “dem”.
Derfor er tanken om et CPR-register det mest skræmmende man kan forestille sig i verden.
Sjovt nok er det helt identisk med, hvordan danskerne tænker på den europæiske union; Det er i høj grad et “dem”, vi taler om det som om vi ikke er del af det: “det er noget de har besluttet i EU”. Der føler vi os bestemt ikke inkluderet, kun kontrolleret.
Og nu vi er ved det sproglige, så ses forskellene i opfattelsen af staten også på det sproglige niveau: I USA kaldes skattevæsenet the taxman på linje med the bogeyman – det er en fremmed, der kommer og truer os og vores. I Danmark er det skattefar der løber med en del af indkomsten – selv når staten griber ind i vores liv, ser vi det som et familieanliggende; det er ikke en fremmed trussel, men derimod den store fader, der inddrager vores lommepenge til familiens fællesbudget.
Man kunne hævde, at dette jo blot beskriver forskellen i statsopfattelsen mellem socialister og liberalister – men mit spørgsmål er så: Har jeg ret i at Danmark er det hemmelige socialistisk paradis, hvor vi alle* lever med en dybtliggende tryg forvisning om at staten er os og vil os det (fælles) bedste?
* Nåja, alle – bortset fra et par enkelte minimalstatsglade liberalistiske tænkere, der jo alligevel pakker den slags ideer væk, så snart det bliver alvor.
Er det ikke meningen, at de skal holde det nede?
PET øger trusselsniveauet [20:38]
Så er der ordbog, Kurt
Serviceoplysning til alle de andre sprognørder og staveplade-glade derude: Gyldendals klassiske røde ordbøger omfavner nu internettet (eller er det omvendt), ordbøgerne går online, og engelskordbøgerne har lagt ud som de første, og der er smagsprøver for de nysgerrige: Se at få det tjekket ud; tilmeld dig nyhedsbrevet og du får tilsendt en kode. Lige som med al god junk, er de første forsøg gratis!
Ideen er jo fantastisk, når man tænker efter; Det fede ved ordbøger [ja, nu bliver det nok en anelse nørdet; lær at leve med det!] er jo ideen om, at ALT står i ordbogen… Men i de trykte ordbøger (og digitaliserede tryk, som fx. ODS) er bogen altid begrænset af, at skulle kunne være i en bog, alt er forkortet og begrænset i en evig afvejning af behov og nødvendighed vs sidetal og kilo.
En ægte netordbog derimod er jo fri af denne begrænsning; endeløse felter i endeløse databaser med krydsreferencer kan brede sig over server efter server, og resultatet er jo enhver sprognørds våde drøm:
Et opslag på Trepidation giver resultater fra 3 forskellige oversættelsesordbøger, mulighed for at se de til 61 resultater i synonymsøgningen, også fra diverse faglige ordbøger (medicinsk etc.), en oversættelse fra Omvendt Ordbog og naturligvis mulighed for at høre ordet læst op at en ægte brite.
Slår man i stedet et substantiv op – hund er altid et dejligt test-ord, så får man oven i hatten ikke mindre end 100 ordforbindelser (som idiomer, udtryk, faste forbindelser og danske sammensætninger); alt over førerhunde, hundesvømning, tømmermændkure, depression, blærerøve, præsteflipper, overpyntethed, angiveri, skodder, rosinbudding, svineheld, diverse flora, sportsmænd, pølsevogne og en fårehund, der behersker flokken med sit blik alene… Hvem sagde, de ikke havde brug for en engelsk ordbog?
I modsætning til retskrivningsordbogen, eller Gyldendals (ikke særligt fede) elektroniske udgaver af deres røde ordbøger er det her ikke en dum papir-tænkt ordbog omsat til et elektronisk format (men med papirets begrænsninger); Næh, alle fundne ord er selvfølgelig links, der leder videre til nye opslag, og har man lyst kan man fortabe sig i en verden af ord. Men er man ikke til den slags ordpjatnørderi og skal man bare bruge en hurtig oversættelse, får man den nemt og overskueligt på den første side. Slet slet ikke spor dårligt gået af et mahogni-forlag ;)
bolleven.dk – er det dig? Så er det nu!
Så er der ryddet op i .dk-domænerne, og listen over de nu ledige domæner fortæller mange interessante historier om håb, bristede drømme og det der ligner:
Når selv domænehamstrerne mister troen, så står det skidt til for den faste forbindelse over Femern Bælt, gør det ikke? Der bliver vist hverken cafe, cafeteria eller restaurant på de kanter foreløbig…
Kondolencer også til både Camilla og Christian samt Lennart og Annette, der tilsyneladende er gået fra hinanden.
Wellnessbølgen ser også ud til at have toppet, ikke alt der hedder noget med flow, coaching eller wellness sælger sig selv længere.
Næh ikke engang stoffer, fisse eller hornmusik sælger altid.
Og Johan er vist holdt op med at tro på både nisser og julemanden.
Men har du håbet i behold, så er det nu du har chancen for at købe fx.
densorteloge.dk (hemmeligt og/eller frækt det bestemmer du, men der er basis for sorte kapper, måske med rødt foer?)
destille.dk (en fanklub for det elektriske barometer, eller “offline er det nye sort”-agtig simple-living-hjemmeside?)
dobbeltdansker.dk (etnisk(e) danske siamesiske tvillinger? Andre bud?)
doggiestyle.dk (fancy hundesalon? Nå ja måske er der andre muligheder?)
differentbeat.dk (undergrundspladeselskab, i den elektroniske genre kanske?)
digterkvarteret.dk (Arj, det er for nemt!)
dirtydisco.dk (så må de hellere spille noget CarWash…)
disturbedmono.dk (endnu et undergrundspladeselskab, måske noget low-fi indie? Jeg ville købe musikken!)
Bare nogle af de ledige domæner med D, men blev du fanget af overskriften, så er den god nok – bolleven.dk er din, hvis du er hurtig!
Yallahrup ordbog
Tjotaaal orn’lig syg ordbog
Financielle sprognyheder!
Det er ikke ofte finansnyheder handler om sprog, men her er så undtagelsen, der bekræfter reglen.
Indholdet er ikke spor overraskende hvis man beskæftiger sig med sprog: Dialekterne dør – og mens vi i princippet synes det er synd “for det er da så søøødt når folk taler fynsk”, så foretrækker vi på alle mulige skalaer rigsdansk dvs. københavnsk (af den ikke alt for sociolekt-ramte slags).
Overraskende var det dog at kun 10-20 procent kan tale en dialekt, men det må være fordi tallet skelner mellem regionalsprog (fx. “jysk”) som mange flere taler – og så egentlige dialekter (fx synnejysk eller vendelbomål).