Kategoriarkiv: Sprog

Virk så!!

Kunne ikke nære mig, måtte have mig det labreste high-tech “personlige accessory (noget der kan alt, kan vel ikke defineres som en telefon? Men hvis nogen er i tvivl er det N95…)
Jeg overvejede et dansk ord for accessory, men tilbehør er ikke helt godt, ekstraudstyr er faktisk bedre… Vi stakkels væsener, der består af 90 % vand og 10 % ulækre tilsætningsstoffer er jo nødt til at forrette/få dækket vores elektroniske nødtørft/fornødenheder vha. ekstraudstyr.
Men hvor latterligt er det så lige at skulle vente på det bliver mandag før det midlertidige simkort begynder at virke? Not cool, me-thinks, informationssamfundet er sgu da ligeglad med at det er weekend!

Næste projekt er så at få den indbyggede lifeblog-funktion til at spille sammen med WordPress, så bliver det rigtigt sjovt.

Grimme enlige masturbanter frabedes!

Nogle gange er reklamer så uendeligt gennemskuelige… Før lokalprogrammet på mit tv reklameres der for “Europas frækkeste sexmesse for piger, par og flotte fyre!”
Og hvis der er nogen, der alligevel ikke kan læse indenad, så oversætter jeg gerne: Er du en grim lille gnalling af en mandsling eller sidder alle dine buler de forkerte steder, og har du tennisalbue i højre arm af for meget masturberen til internetporno i store mængder, så er du ikke inviteret.

Grimme, fede piger er tydeligvis velkomne, måske tænker arrangørerne, at der skal være nogle opnåelige piger at se på til ovenstående typer, der ikke kunne læse indenad?

Æ hår wot west-å

Jeg er andengenerationsindvandrer. Ikke at man kan høre det på mig, eller for den sags skyld min mor, der taler næsten formfuldendt rigsdansk [lige med enkelte afvigelser som knæerne, “jeg hang billedet op” og ind i mellem et overforbrug af fælleskøn “en hus”]. Men ringer de hjemme fra det vestjyske, så skifter hun prompte taletempo, melodi, ordforråd og ikke mindst udtale.
Men det er nu intet mod mine jyskeste [de 6 sønner, der er vokset op på gården uden for Janderup] fætres dialekt – jeg er vokset op med hel- og halvårlige besøg i det vestjyske, men jeg skal godt nok spidse ørerne for at forstå almindelig samtale, og det er jo ellers ikke fordi de taler hurtigt, vel! Jeg har også lært et nyt verbum “at fjale”, som efter sigende betyder at være/opføre sig genert. [Google giver kun et godt hit, men der er skam også en definition, der passer meget godt.]

Det slog mig midt i familiefesten i lørdags, at der jo egentlig er tale om et kulturmøde af rang, når man sådan førsøger en samtale med de meget tavse (men lune, det skal man absolut ikke underkende) bondefætre, hvis samtalekonventioner fx tillader pauser på halve og hele minutter, noget der hurtigt kan få en ellers temmeligt u-af-pinden-vip-bar hurtigsnakkende københavner til at føle sig noget på glatis!
Mææn dee elles grove høglit sårn å wæer te fæst da, for fætrene vil rigtig gerne sludre [selv om de ikke sludrer på den vante måde], den næstældste moster (sidst i 70’erne) svarer frejdigt, at det da bliver mærkeligt at flytte fra gården, nu hun har boet der i 56 år, og når man ikke er helt sikker på, hvem nogle af de andre er, så kan man tjekke hvem af fætrene/kusinerne de ligner mest og prøve at komme i tanke om, hvad deres børn mon hedder… [måske nok kun en sportsgren der dyrkes i de store familier, men nu har jeg også 29 fætre og kusiner, og så er der koner og mænd, forældre, børn og børnebørn.]

Ren og skyldfri?

Ikke bare skylles dine tarme igennem, det vasker simpelthen al din skyld væk – effektivitet som er den katolske kirke værdig.
Eller skylder de én en tarm bagefter, fordi de har skyllet den væk? Jeg forstår ikke helt konceptet, kan nogen forklare mig det?

There’s a few kangaroos loose in the back paddock!

Jeg venter stadig på den endelige udgave af mit australske udtale-kursus, men fik en forsmag på det i fredags. På trods af et anseeligt indtag af store fadøl, gik det ret dårligt med at sige noget så simpelt som “No”.
Min undskyldning er, at bush-englænderne faktisk ikke siger “no”, men noget i retning af Nååouuw, med en bevægelse i kæben, som jeg ikke helt kan ramme – hvilket giver en lidt gal diftong… (hedder det egentlig stadig dif- hvis der er mere end to vokallyde involveret? Eller en triftong? Quadrong? Pentong?) Nå, men der skal helt klart noget træning til, før jeg kan sige indlæggets overskrift [aussie-pendanten til “Han har rotter på loftet”] for slet ikke at tale om:
I hit a wombat, when I was bushbashing on the way from Woggawogga.

Til gengæld fik jeg et lynkursus i arabisk:
Jeg skal øve mig lidt på at puste hårdere på de almindelige H’er, men ellers er arabisk ikke å svært at udtale.
“Muth-Hil” [med engelsk th-lyd] betyder således “splendid” på engelsk [Vi ledte længe efter en dansk oversættelse, uden større succes] “Eb-sach-tæk” betyder skål. Hellem = Drøm og Akbar selvfølgelig = Stor.
Det var alle de pæne ord. Listen med de rigtig grimme var meget meget længere. Så opregn alle de sexuelt ladede skældsord, du kan komme i tanker om på engelsk, og jeg kan sige dem på arabisk, hvis jeg finder min snydeseddel frem [danske skældsord er så kedeligt asexuelle med deres sygdom, død & religion].

Få varmet pusselankerne!

I går impulskøbte jeg noget sengetøj pga. en etymologisk fantastiskhed!
Den svenske sengetøjsbiks havde multiskandinaviske tekster på alt, og her kommer det fantastiske: Når man (som jeg altid) har kolde fødder om aftenen, så er det bare med at stikke pusselankerne ned under dynen. Og gæt nu, hvad et dynebetræk hedder på det fantastiske, fornøjelige sprog finsk??

Pussilakana

Det være en eller anden mærkelig import af det ord, der er endt som “pusselanker”, som slang for ben på dansk. Vi har et finsk låneord (håber jeg), hvor supersejt er dét lige?!

PS: Pusselanke & pusselanke-ben optræder i øvrigt i ordbog over det danske sprog og har været i brug siden 1855. Det eksisterer også på norsk; sågar som eksempel på ensretning af den norske stavning [Uha! Ellers helt uhørt i Norge!].

House-isms, (n. pl.)

Man kan jo ikke se næsten 2 hele sæsoner [kun 9 afsnit tilbage, er allerede bekymret for afvænningshelvedet] af House MD, uden at have hovedet proppet med House-isms, der burde stå på en T-shirt. Mine favoritter er lige nu:
Chase: You can trust me
House: The problem is, if I can’t trust you, I can’t trust your statement that I can trust you. But thanks, you’ve been a big help.

Indrømmet, den er lidt lang til en T-Shirt, hvis man ikke er str. XXL – eller gider at have folk til at stirre på sine bryster i en halv time, fordi bogstaverne er så små…
Denne her har samme problem, men den er så sjov, at det næsten er stirreriet værd, og nu kender jeg adskillige australiere, der ville elske at hade den:
Dr. House – “I assume ‘minimal at best’ is your stiff upper lip British way of saying ‘no chance in hell.'”
Chase:”Actually, I’m Australian.”
Dr. House:”You put the Queen on your money, you’re British.”

[Med en ekstra meta-joke til de europæere & enkelte amerikanere, der rent faktisk ved, at Hugh Laurie ikke er amerikaner.]
Eller:
There is not a thin line between love and hate. There is — in fact — a Great Wall of China with armed sentries posted every 20 feet between love and hate

I short & sweet-afdelingen er mine favoritter:
If you talk to God you’re religious. If God talks to you, you’re psychotic
og så selvfølgelig klassikeren: Everybody lies Den er også kommet på officielle velgørenheds T-shirts – og herunder kan du se Dr. House & Cuddy give den som super-goofy modeller:

Endelig er der min favorit lige nu, fordi den er så meta, at den næsten ikke giver mening:

Der er flere house-isms her fra sæson 1, sæson 2 og sæson 3, og flere (også af de lange) på T-shirts her. Vil du også have hagesmækken, koppen, køleskabsmagneten etc. så findes de her. Og husk nu:

Differential diagnosis, people!

Dr. Ötzi in space Vs Serbiens K.D. Lang

Det er år og dag siden, jeg har set et Melodi Grand Prix [faktisk så længe, at jeg ikke engang har styr på, at det tydeligvis har skiftet navn til noget EU-agtigt – der i øvrigt kan forkortes til det, der står på ens escape-knap… Et tilfælde, I think not!]. Det er vist det eneste, jeg nogensinde har set uden at sove ind undervejs i de utallige ofte enslydende sange. Men i går var det anderledes; Der var homograndprixfest med stemmesedler, hvinende begejstring, masser af sprit og røde jello-shots og generel tilsvining af deltagerne. Maden var fra værtsnationen – Karjalan Paisti hed det – ikke så overraskende noget med kartofler, langtidskogt kød & masser af løg. Som den ene af værterne sagde, havde der godt nok været lidt mere at arbejde med i de græske køkken sidste år – men det smagte godt, og man må sige, det lagde en god bund, og marengstærten med flødeskum, banan & kiwi var himmelsk.
Undervejs i det meget lange show blev der uofficielt uddelt homopriser til fx Spaniens unge sprøde boyband (som vi fordelte mellem os), Frankrigs pinke Plastique Bertrand med død kat, og Grækenlands 17årige Ricky Martin-wannabe (der ikke turde være helt fræk alligevel). Der blev stemt lystigt; Flere af os havde Tysklands flabede croonerindslag som tippet vinder, med den serbiske lesbiske som outsider.
Stemmeafgivelsen foregik på trods af, at det er en uendelig proces, under hujen & hvinen (med enkelte pauser til drinkshentning), og da vi havde afskrevet den tyske crooners vinderchancer, blev alt sat ind på at heppe på den serbiske lesbiskes ballade, der længe sloges lidt om topplaceringen med det ukrainske indslag [Dr. Ötzi in space] og russernes topseedede hit [merge af 8 bøssediscohits & lidt Britney oven i hatten, udført af 3 stk 14-årige].

Men den lesbiske kærlighed overvandt alt, og der var megen jubel. Se SÅ er der noget ved at se Grampri.
PS: Er der ikke noget absurd i, at pointafgivelsen foregår på engelsk + FRANSK, når der højst er 4 fransktalende nationer (og flere af dem er minimalstater i den bogstavelige forstand), mens hele østblokken (der jo dominerede billedet voldsomt) er væsentligt bedre til russisk, eller tysk for den sags skyld?

Noget om vokaler & stavning

Blogbogstaver har fået mig i det sproglige blækhus – Hun har før foreslået, at man skulle stave som man taler, og nu er hun inde på det igen: Ideen om at gøre det nemmere at stave på dansk, ved at skrive “som vi taler”. Det fik mig til at færdiggøre den post, jeg startede på sidste gang, men ikke gad skrive færdig… For det bliver nemt lidt teknisk, men here goes: Det er efter min mening ikke ladsiggørligt at “skrive som vi taler” på dansk. Det er der flere grunde til.

Den første grund kræver lidt introduktion til den danske udtale:
Dansk er et vokalsprog. Vokalerne er i høj grad betydningsbærende, idet en vokalforskel ofte giver en betydningsforskel – prøv selv: Mile, mele, mæle, male, mule, mole, måle (og det var så kun de lange vokaler, vi har lige også korte vokaler, og dem med stød). De kloge er ikke helt enige, men lidt efter hvor meget man knepper fluen, så har vi i omegnen af 27 forskellige vokallyde på dansk. Men vi har jo kun AEIOUYÆØÅ, dvs. 9 bogstaver at gøre godt med, når vi skal skrive dem.
Noget, som giver problemer med stavningen, er det fænomen, der kaldes “vokalsænkning”: at I udtales som E (ligge), E som Æ (eftermiddag), E som A (ret) Æ som A (græsk) [og her har jeg jo kun ét A at skrive med, selv om jeg kun mener én af de 3 åbningsgrader (dvs. 3 A’er vi har uden at vi tæller længde eller stød med]. Ves vi sgu sgriow fulsdæ’ndi sorm vi ta’lor, vell vi sgull gå rat radika’ld te værgs, ow de ær eg segerd, de vell jælb di staowsvaa rad mared.

…hvilket bringer os til grund nummer 2: Traditionen. På dansk har vi en lang tradition for hurtige udtaleændringer og langsomme retskrivningsreformer. Ergo er tale & skrift meget længere ude af trit med hinanden, end det er fx. tilfældet på mundrette sprog som norsk eller spansk, hvor der er tradition for at skriften følger udtalen. Fordelen ved at bevare traditionen er konsistens: at vi er i stand til at læse tekster skrevet for mere end 50 år siden [og dér er dansk jo stadig langt mindre traditionelt end islandsk, der er så konserverende, at de med lidt træning kan læse 1000 år gamle tekster, på dansk skal man bare 150 år tilbage før det bliver svært]. Den slags kræver en restriktiv (normativ) sprogpolitik, noget vi aldrig har haft tradition for på dansk.
Historisk skyldes de hurtige forandringer, at dansk altid har været et sprog, der horer lystigt med alle de sprog, det kommer i nærheden af (og vi har tradition for at bevare stavningen fra det sprog, vi stjæler ordene fra – i hvert fald de første 100 års tid).

I modsætning til hvad mange måske tror, så er dansk skrift og tale skam temmeligt tæt forbundne. Der skal bare afkodes lidt mere, end der skal på norsk fx. Konsonanten efter (og ind i mellem før) en vokal fortæller os noget om, hvordan den skal udtales:
Vokal + r giver fx stort set altid en større åbningsgrad, og dermed en “sænket” vokallyd. Sammenlign selv: nå/når, ha/har, gø/gør.
Dobbeltkonsonanter giver en kort vokal foran. Sammenlign selv: puder/pudder.
Vokal+ge er stumt, men giver ofte (især efter AI&U) laaaang vokal foran: lige, pige, bage, uge.
Sådan er der masser af “logiske” mønstre i den danske skrift/udtale, det er bare ikke noget vi tænker over til daglig, hvor det er nemt at tænke, at alteñ baar vell væor næmoor, ves vi sgrew, sorm vi taalt.

Ja, det er ‘udemokratisk’ om man vil. Det gør dansk sværere at skrive for dem, der har svært ved at stave. Men alle sprog er udemokratiske i følge den tankegang: Finske børn bruger efter sigende mange år i skolen på at mestre den finske grammatik, fordi der er så meget af den – det er da uretfærdigt over for dem, der har svært ved logik og grammatik. Engelsk er endnu mere umuligt end dansk, når det gælder stavning/udtale. Og så har vi slet ikke tænkt på udtalevariationerne. Hvis vi skal skrive som “vi taler”, er det så, lige som “vi” taler i København (som det plejer at være på dansk, når der skal sættes en norm), for det er i sandhed da også udemokratisk. Eller skal vi have 8 valgfrie former, så man også kan stave på sønderjysk & bornholmsk?
Jeg er ikke så traditionalistisk anlagt, at jeg ikke mener man kunne gøre det nemmere at stave på dansk, og den danske retstavning bliver jo også revideret jævnligt (når vi danskskrivende i stort tal har besluttet, at noget skal staves anderledes… Vi venter dog stadig på akvarie, studie & kollegie). Min pointe er blot, at det er forsimplet, at tro at staveproblemer kan løses med en retskrivningsreform.

Hvorfor hedder det mon danskvand?

Er der nogen, der kan svare på, hvorfor vand med kulsyre egentlig kaldes danskvand på dansk, det ER jo et ret tumpet navn?
Ordet er for nyt til ODS, ikke med i min Nudansk med etymologi og jeg har jo desværre ikke denne lækre lækre store dejlige ordbog (i min yndlingsfarve sågar):
Lækker lækker ordbog
Måske skulle jeg starte en indsamling? Sådan en PayPal-knap eller noget, så eventuelle tilfredse læsere (eller dem, der bare mener jeg trænger til en ordbog!) kan donere 2-3 kroner til projektet? [Med en 2-3000 donationer skulle ordbogen så være hjemme…]

I mellemtiden kan SHA måske lave et opslag for mig og se om den lækre lækre ordbog kan give et svar? Eller kan en anden klog læser komme med svaret – så min hemmelige læser (der aldrig kommenterer, kun smuglæser) kan få svar på sit spørgsmål?

Update: Har ved nærmere eftertanke tjekket et andet dejligt dejligt opslagsværk, men her omtales danskvand kun i gåseøjne under opslagsordene Apollinaris og Sodavand, men uden nogen forklaring.