Kategoriarkiv: Sprog

White Russians

Skriv et svar

White Russians er Svaret (eller spørgsmålet, hvis vi er ude i noget Jeopardy- eller Douglas Adams-inspireret Bagvendtslev-noget [En af mine yndlingspixibøger som barn faktisk handlede om en slags Omvendtslev – tror den hed “Det er bare lige omvendt”], nå men…) på mit overskudslager af Vodka på Island, som skal med på sommerhotellet… Kahlua var nok ellers ikke det første, jeg ville have grebet i den toldfrie på vej gennem lufthavnen. Men White Russians er lige så gode, som jeg husker dem fra en præ-fest i Århus (for de fredagsankomne Københavnere) – mælken blev efterhånden lunken (efterhånden som hele selskabet blev for stive til at gide pænt bære den ud i køleskabet, når vi alligevel skulle bruge den lige om lidt igen) – behøver jeg nævne at præ-festen var sjovere end den fest vi var kommet for at fejre? (Men lørdag var måske også hæmmet af det faktum at fredagens white russians havde sat sine spor) – Men hvem tænker på den slags kl. 3:42 når man først skal være et sted i Roskilde kl. 9:30, nej f*** kl. 9:00 [N-port 08:03] til hyggelig morgenmad og polterabendarrangement, som 2 mediumgravide (“der altså ikke gider betale for noget, de ikke kan være med til” [Hey paintball er sjovt, drik jer en hvedegræs-lassie imens eller tag jer sammen]) har planlagt. Jeg glæder mig SÅ meget netop nu… Men ellers fin aften; har givet fingeren til en taxachauffør, der trykkede hornet i bund i 5 fulde sekunder, fordi vi kørte over for gult, og dermed åbenbart forsinkede hans projekt om at nå 5. gear på 200m – og fik jeg nævnt at fordelingen af mænd/kvinder på Bopa var 2:1… Nu galer hanen igen uden for vinduet [oprindelige danske husdyrracer-dyrskue i skolegården neden for mine vinduer på Østerbro] så nu skal der knaldes nogen brikker – i øvrigt et mærkværdigt udtryk – dam, backgammon, skak, ludo? Hvad er meningen? Skal vi spille Back-gammon, eller hvad med lidt Ludo… Jeg vil så gerne slå dig hje-e-em. Det var vist nok hæp-hop for i aften, og mit talecenter er vist alligevel løbet løbsk, så fæueok sj osijd oise la ifiip afoper wf mlo

Vælt en ko på Østerbro?

1 svar

Eller a [yes endnu en spasset imperativ!] et plettet svin… Vi blev i går vækket af bondegårdslyde, kiggede ud af vinduet, og så at det havde en naturlig forklaring: nemlig bondegårdsdyrene neden for vinduerne:

(muligvis mere derom senere… Denne her flotte fyr er stået op, så jeg må hellere sove)

Googl dig selv!

4 svar

– Medmindre du har bare de mindste paranoide tendenser… Utroligt så lidt man kan skjule nu om dage [bare fordi man ikke kan holde sin kæft (heller ikke i cyberspace) behøver man jo ikke være exhibitionist. Faktisk kan man godt være en lille bitte smule paranoid].

Men der er også sjove sider ved det; Jeg har fx to alias-søstre: En der er interesseret i redekasser, og en polsk én, der har en blog – og spiller sæddræber-spil [så vidt mit polske rækker] […Det er godt nok kun til billederne, men tjek spillet her]

PS: Det er ham hers skyld, at jeg har fået googlenoia [hey, er det ord med i en Wiki eller noget, det burde det!] [Update: jeps, jeg var ikke den første, der havde fået det sådan]
PPS: Gør det nu! Googl dig selv! Du ved du har lyst… Første gang er gratis. Du vil jo gerne have din rokokopude, ikk’ Mulle
PPPS: Jo, den er god nok imperativ (da: bydemåde) dannes ved at fjerne -e fra infinitiv-formen (da: at-formen), at google, jeg googler, jeg googlede, jeg har/havde googlet. Imperativ: Googl!
PPPPS: Ok, indrømmet, jeg har en svaghed for spastiske imperativ-former, men hey det kan enhver jo regne ud med den blog-titel, jeg render rundt med.
PPPPPS: Er det ikke helt vildt 13-år-med-poesibog-agtigt at skrive PPPPPS? – Jo.

1:45 søvn… = 1,5 m. opmærksomhedsfelt…

2 svar

…og så en opdatering; Ja, jeg kom op igen, gik til kiropraktoren og besluttede mod al fornuft IKKE at gå i seng igen – så jeg kører på 7 kvarters søvn. Det nedsætter ens sensoriske evner gevaldigt; i stedet for en ofte ret omfattende periferisk observans som man sjældent lægger mærke til [Men det er den, der redder en levende fra at køre råddent på sin cykel – og HVOR stor en del af ens omgivelser man er i stand til at registrere og forholde sig til, kan man fx opleve, når man (for sent på den) kaster sig selv om sin cykel gennem krydset Lyngbyvej/Jagtvej for gult lys] I dag derimod er denne OBS-cirkel indskrænket til et sted mellem 1 og 1,5 m. i en cirkel omkring mit legeme.
Ligeledes er mit talecenter ramt, så den benhårde sprogfacist & ordkløver er i dag reduceret til sprogspasser; Jeg udtalte fx følgende: “Du har vaskemaskine” i et forsøg på at gøre samboen opmærksom på, at hun havde tøj i førnævnte maskine, som hun måske kunne have lyst til at fjerne derfra og hænge op, med det formål at det ikke blev jordslået, men derimod tørt… Alle disse fine intentioner, reduceret til “du har vaskemaskine”.
Det indskrænkede opmærksomhedsfelt minder mig i øvrigt om den tilstand, jeg tilbragte det meste af Roskilde Festivalen i sidste år [men af anden årsag]… Alt hvad der befinder sig mere end 1,5 m. væk kan man ikke rigtigt forholde sig til, og slet ikke forudsige dets bane eller retning… Ting & personer dukker således først (meget pludseligt) op. når de når inden for feltet… Det er ikke ubehageligt som sådan – bare ret stenet.

K-baren med ungdomssløvsind

Skriv et svar

…lige som de indfødte! Alle keder sig, og det man laver er så at sidde på en af cafeerne (gerne Kaffebarinn eller prikið) med sin bærbare computer… Er man rigtig indfødt sidder man sammen med sine venner – med hver sin bærbare og kigger på billeder af sig selv på sin computer! Ja, hvad kan man sige; Der er ikke så meget at tage sig til tilsyneladende… Eller også er den bærbare computer bare nutiden svar på ungdomssløvsind – et fantastisk udtryk i øvrigt!

En selvrefererende sætning. En til!

Skriv et svar

Apropos en kommentar jeg lagde hos LasseR: En af de bøger jeg har moret mig mest over nørderiet i er Douglas R. Hofstadters “Metamagiske temaer” (engelsk udgave). Der er bl.a. en hel selvreferende historie, titlen er: “Dette er historiens titel, som optræder flere gange i løbet af historien” og så er der bare det almindelige nørderi, som “denne sætning lider af for tidlig!!! tegnafgang…
Er man til sprogligt nørderi, kan den varmt anbefales.

Kan jeg købe et “A”?

Skriv et svar

Tstturet på min bærbre er lidt mærkeligt – eller [den lterntive mulighed] min venstre lillefinger er tilsyneldende blevet gigtsvg… I hvert fld kommer der en del tekster fra dette tsttur, hvor ‘erne mngler – og det kn godt være ret irriterende i længden, selv om jeg prøver t rette det undervejs.
Problemet opstår tilsyneldende i de tilfælde, hvor mn ikke rmmer MIDT på tsten; rmmer mn den sådn lidt sidelæns eller ude på knten, så giver den sig, det siger klik, [hvilket kunne forlede en til t tro, t tegnet vr tstet] men der kommer ikke noget “” på skærmen.
Mit 9 ½ fingers-system, der eller hr fungeret upåklgeligt de sidste mnge år [udviklet fr sit spæde stdie på PS2’eren tilbge i 1988 – oh hvilke tider, det vr dengng mn skulle være en hj til DOS, for t kunne komme ind i Word Perfect 3.1, eller Centipede2 som jeg vist spillede en del]

Nok kn mn skrive hele romner uden vitle vokler (de belæste intellektuelle kender denne her på frnsk), men det er ltså røvirriterende i det dglige hele tiden t skulle tjekke, om de er der!

Derfor overvejer jeg nu mine muligheder:

1) lær t skriv ordentlig 10-finger blindskrift
Fordel: venstre lillefinger hviler fint midt på tsten og trykker jævnt og ordentligt på tsten.
Ulempe: Gmle hunde-nye tricks-problemtikken; 9 ½ finger systemet der flgrer over tstturet hr tjent mig godt i årenes løb, og det vil tge en uforholdmæssig stor indsts t opnå et godt resultt.

2) Brokke mig til Dell over deres lortetsttur, de ndre tster tror jeg ikke jeg rmmer særligt meget mere præcist, så der må være noget glt med det bogstv. Ø fungerer fx fint.

Vejen til Helvede…

Skriv et svar

1) Jeg har haft travlt med at assistere [læs: lægge moderat psykisk pres på] mine studerende med at lave problemformuleringer (Hvilket de synes er helt utroligt vanskeligt, og (deraf følger) at jeg er frygteligt skrap [men det kan jo efter behag tages som en kompliment], mere derom her.

2) Har holdt påskeferie i KBH & forsket i brug af weblogs i undervisningen

3) Har været i biffen med lingvistik-docenten; hvilket indbefattede a) interessante diskussioner om sætningsstruktur og placering/flytning af led på engelsk/islandsk/dansk mv. over vores Swiss Mocca [Rigtig svedig lækker varm chokolade med et skud espresso, mmm…] – Efterfulgt af b) en forevisning af “Miss Congeniality 2” [på dansk Agent Catwalk 2], hvilket jo var en *næsten* lige så stimulerende oplevelse, bare på en lidt anden måde?! […og hvis nogen skulle være i tvivl også en god indikator på min følgesvends seksuelle orientering, hvis ikke jeg havde vidst det i forvejen, det var ham, der havde valgt filmen]

Underspringshandling # 2

2 svar

Som jeg er blevet gjort opmærksom på, så behøver en overspringshandling ikke at være nyttig – min pointe var, at den til tider var det alligevel – og mit ønske med ordet var således at adskille de (bare lidt) nyttige overspringshandlinger [opvasken skal jo alligevel tages på et tidspunkt] fra de fuldstændigt latterlige måder at spilde tiden på, når man prøver at ignorere, at der var noget andet, man burde gøre.
Mit forslag går derfor ud på at opstille et skel mellem:

De “nyttige” undvigelseshandlinger: Overspringshandlingerne
[vaske op, gøre rent, rydde op i skabe & skuffer]

og de “unyttige”: Underspringshandlingerne
[fx: 12 timers intens koncentration om at erobre et stykke computerskærm og holde de vilde væk fra ens kornsiloer i Caesar III – det har ingen nytteværdi i den virkelige verden, og er ikke engang rigtigt sjovt, når man inderst inde godt ved, at man gør det for at forsøge at fortrænge den pligt, der alligevel ligger tungt i baghovedet]
Se flere eksempler på oplagte underspringshandlinger i mit oprindelige indlæg.
– og tak til Michel for at gøre mig opmærksom på behovet for at definere nærmere.

Underspringshandlinger

2 svar

Hvis man laver overspringshandlinger, så får man da i det mindste fejet indtørrede skiver squash ud fra bag komfuret, eller alfabetiseret sin samling af tegneserier, eller et eller andet – der på et eller andet plan måske kunne anses for at være bare minimalt nyttigt…
Nu har jeg i 2 dage (4 hvis vi regner weekenden med) ikke lavet andet end underspringshandlinger – et begreb jeg er ved at produktudvikle – som foreløbigt indebærer:

  • læsning af middelmådige “underholdende” paperbacks
  • intens netsurfing (Firefox med Stumble-extension skal blive min død)
  • udflugt til bibliotek for at hente flere bøger, som man burde læse.
  • messenger- & skype-sessioner med venner (skal man ikke underkende, meeen…)
  • transport af: mig selv, bøger, bærbar, mad mm. frem og tilbage mellem kontor (m. internetforbindelse) og hjem. Turen tager kun 4 min. men pakning og planlægning kan man godt få en del tid til at gå med.
  • tur til indkøbscenter lørdag formiddag for at købe ind (skrigende børn+dårligt indeklima=knaldende hovedpine på ingen tid)
  • Samt ikke mindst: Sovning (efter indkøbstur lørdag ved 17-tiden måtte jeg lige lægge mig lidt… vågnede så ca. kl. 23.30 og tænkte “Nu skal jeg lave noget”, men tænkte, narrrj jeg kunne også lige sove lidt mere: og sov videre til næste morgen ved 9-10-tiden…)

Og alt dette fordi jeg har en større manuskript-læsning/retnings-opgave ved siden af mit arbejde, som jeg gerne skulle nå inden jeg flyver hjem til KBH på påskeferie på lørdag… Det går bare fabelagtigt!

Eneste produkt er ordet “underspringshandling”, som jeg hermed udbyder i fri licens [helt klart et open source-projekt] et forsøg på en ordbogsdefinition:

Underspringshandling (sb. -en,-er)
Det, at foretage sig andre ting, end man skulle. Disse erstatningshandlinger værende af fuldstændig unyttig og uproduktiv karakter.
Etym: Dannet som parallel til (psyk.) overspringshandling (se denne).