Kategoriarkiv: Teorier & kategoriseringer

Geek-ish…

Jeg stødte på denne liste, og jeg er åbenlyst nørdet nok til at synes det er sjovt, så lad mig bare lege med den også…

1. Properly secure a wireless router. yeah, well… efter at have fået en pro’s ord for (efter hans mislykkede forsøg!) at den gamle router var syg – så var der jo no probs i at få en ny til at køre…
2. Crack the WEP key on a wireless router. Altså, den slags gør jeg jo ikke!
3. Leech Wifi from your neighbor. Det har jeg jo så ikke brug for mer…
4. Screw with Wifi leeches. æhem, hvis man kan pkt. 1, så er det jo ikke nødvendigt, vel?
5. Setup and use a VPN. Tjoh
6. Work from home or a coffee shop as effectively as you do at the office. Yup!
7. Wire your own home with Ethernet cable. æh, ja…men det er ikke så smart som wireless, vel?
8. Turn a web camera into security camera. …er ikke så meget til overvågning
9. Use your 3G phone as a Wi-Fi access point. Yup!
10. Understand what “There’s no Place Like 127.0.0.1? means. SOMEBODY ?S ME FROM THESE FOOLS!
11. Identify key-loggers. never had the need, men den slags kan jo slås op
12. Properly connect a TV, Tivo, XBox, Wii, and Apple TV so they all work together with the one remote. lige her er jeg jo så low-tech; har aldrig købt et tv selv, og ingen af mine arvestykker har haft så meget som tekst-tv (i mere end en uge)
13. Program a universal remote. ja, det kan man nemlig få brug for, når man arver gamle fjernsyn!
14. Swap out the battery on your iPod/iPhone. …har ikke kørt dem så trætte endnu!
15. Benchmark Your Computer been there, done that – havde en PC med løs RAM engang, den fejlfinding kostede en del benchmarking
16. Identify all computer components on sight. Nu er alle jo et stort ord, men lad os sige en hel del…
17. Know which parts to order from NewEgg.com, and how to assemble them into a working PC. Altså den slags var via edbprisers links, men har da haft nallerne temmeligt meget i kabinettet, så mon ikke
18. Troubleshoot any computer/gadget problem, over the phone. Ja, med en pensioneret ikke-engelsktalende mor, der er på nettet bliver man en haj til den slags
19. Use any piece of technology intuitively, without instruction or prior knowledge. Manualer?? Den slags læser vi ikke…
20. How to irrecoverably protect data. Irrecoverably? Vil det ikke være uhandyt?
21. Recover data from a dead hard drive. Yup
22. Share a printer between a Mac and a PC on a network. Det klarer min Airport Express ;)
23. Install a Linux distribution. (Hint: Ubuntu 9.04 is easier than installing Windows) Måske sku’ jeg give PCen et nyt liv med Linux?
24. Remove a virus from a computer. Jep, der har jeg også været
25. Dual (or more) boot a computer. Gælder det med Windows på en Mac?
26. Boot a computer off a thumb drive. Æh, har gjort det fra en floppy?
27. Boot a computer off a network drive. Det har jeg vist ikke været rodet ud i… endnu
28. Replace or repair a laptop keyboard. Har i hvert fald haft et pillet ud.
29. Run more than two monitors on a single computer. Nej, alle de monitorer fylder ad helvede til!
30. Successfully disassemble and reassemble a laptop. Næh har mest pillet i stationære
31. Know at least 10 software easter eggs off the top of your head. Fuck det er nørdet! Måske en fem stykker?
32. Bypass a computer password on all major operating systems He he, kan på en Mac, og ved ellers hvem jeg skal ringe til…
33. Carrying a computer cleaning arsenal on your USB drive. Næh, men har haft det på en floppy engang, gælder det?
34. Bypass content filters on public computers. øh næh… har ikke haft behovet
35. Protect your privacy when using a public computer. Yep
36. Surf the web anonymously from home. Absolut
37. Buy a domain, configure bind, apache, MySQL, php, and WordPress without Googling a how-to. Yep, det meste i hvert fald
38. Basic *nix command shell knowledge with the ability to edit and save a file with vi. Arrh nu bliver det nørdet
39. Create a web site using vi. Nope
40. Transcode a DVD to play on a portable device. Nope
41. Hide a File Behind a JPEG. Nope
42. Share a single keyboard and mouse between multiple computers without a KVM switch. Nope
43. Google obscure facts in under 3 searches. Bonus point if you can use I Feel Lucky. Abso-fucking-lutely
44. Build amazing structures with LEGO and invent a compelling back story for the creation. Hehehe yep
45. Understand that it is LEGO, not Lego, Legos, or Lego’s. Arj, det er for nemt!
46. Build a two story house out of LEGO, in monochrome, with a balcony. Arj, det er for nemt!
47. Construct a costume for you or your kid out of scraps, duct tape, paper mâché, and imagination. Har engang bygget en life-size billetkontrollør ved navn Jørgen af hønsenet og pap-maché, og hey, det var ikke med tapetklister, men hvedemel og vand
48. Be able to pick a lock. Nej da!
49. Determine the combination of a Master combination padlock in under 10 minutes. Kombinatorik er ikke lige mig!
50. Assemble IKEA furniture without looking at the instructions. Bonus point if you don’t have to backtrack. Suk, ja
51. Use a digital SLR in full manual mode. Startede på totalt manuel spejlrefleks i sin tid, så mon ikke?
52. Do cool things to Altoids tins. At have sygrej og vaskemønter i dem gælder ikke, vel?
53. Be able to construct paper craft versions of space ships. ER faktisk af hunkøn, så nej!
54. Origami! Bonus point for duct tape origami. (Ductigami) Jeps – har dog ikke forsøgt mig med Gaffer
55. Fix anything with duct tape, chewing gum and wire. jep
56. Knowing how to avoid being eaten by a grue. se næste!
57. Know what a grue is. Nej!
58. Understand wherre XYZZY came from, and have used it. Nixen
59. Play any SNES game on your computer through an emulator. Nøh, men havde engang en simuleret Arcade-pakke, Asteroids og det hele!
60. Burn the rope. Ha, meget old school
61. Know the Konami code, and where to use it. Nope
62. Whistle, hum, or play on an iPhone, the Cantina song. Er umusikalsk, men YouTUbe har den!
63. Learning to play the theme songs to the kids favorite TV shows. Kan synge Kikkasse-sangen?
64. Solve a Rubik’s Cube. Arj, igen: Kombinatorik er stadig ikke mig!
65. Calculate THAC0. Nah!
66. Know the difference between skills and traits. Sprog kører det for, så ja!
67. Explain special relativity in terms an eight-year-old can grasp. Er sproglig, men jeg kender én der kan?
68. Recite pi to 10 places or more. Proudly: NO!
69. Be able to calculate tip and split the check, all in your head. Sproglig her?! Men bor heldigvis i et land, hvor det første ikke er nødvendigt
70. Explain that the colours in a rainbow are roygbiv. Skal man bare vide at det er farverne, eller også forklare sådan noget med bølgelængder? Nå, det er vel en slags ja
71. Understand the electromagnetic spectrum – xray, uv, visible, infrared, microwave, radio. Nej, men nu er vi igen ude i noget med bølgelængder… Ham fra sp. 67 kan helt klart hjælpe mig, hvis det er…
72. Know the difference between radiation and radioactive contamination. …og radioaktive isotopers forfaldstid, tjah det er længe siden, men jooo
73. Understand basic electronics components like resistors, capacitors, inductors and transistors. Nu har jeg heldigvis aldrig været radioamatør eller skilt elektronik ad, men er vist ikke helt fat-svag på det punkt – men ved det ikke
74. Solder a circuit while bottle feeding an infant. (lead free solder please.) Har ikke kombineret de to aktiviteter, men har da både loddet & fodret småbørn
75. The meaning of technical acronyms. Det sjoveste var da to (rigtige) tech-kolleger løb forvirrede rundt, fordi de ikke vidste hvad RTFM betød i sammenhæng X…
76. The coffee dash, blindfolded (or blurry eyed). Coffee [cream] [sugar]. In under a minute. I guess
77. Build a fighting robot. Ej, det er jo for nørder
78. Program a fighting robot. Ej, det er jo for nørder
79. Build a failsafe into a fighting robot so it doesn’t kill you. Hahahah – eller få en Darwin-award?
80. Be able to trace the Fellowship’s journey on a map of Middle Earth. På et kort? Nej har vist allerhøjst læst den 3 gange i tiden løb
81. Know all the names of the Dwarves in The Hobbit. Proudly: No
82. Understand the difference between a comic book and a graphic novel. Goddammit ja, hvor dumme er folk?
83. Know where your towel is and why it is important. Duh! Det ved enhver da.
84. Knowing the answer to life, the universe and everything. 42
85. Re-enact the parrot sketch. Åh ja – det var sådan jeg fik britisk accent i sin tid
86. Know the words to The Lumberjack Song. …og filosof-sangen!
87. Reciting key scenes from Monty Python and the Holy Grail. Holy handgranate? Homo-prinsen i tårnet og hans dumme vagter? Det anarkosyndikalistiske kollektiv: “Just ’cause som watery tart threw a sword at you…” Hov, det var vist et ja!
88. Be able to recite at least one Geek Movie word for word. Nope!
89. Know what the 8th Chevron does on a Stargate and how much power is required to get a lock. Nope!
90. Be able to explain why it’s important that Han shot first. Næh!
91. Know why it is just wrong for Luke and Leia to kiss. Euuwww, ja!
92. Stop talking Star Wars long enough to get laid. Ja!
93. The ability to name actors, characters and plotlines from the majority of sci-fi movies produced since 1968. Nej, er nok bedre i Splatter-genren
94. Cite Mythbusters when debunking a myth or urban legend. Naturligvis
95. Sleep with a Cricket bat next to your bed. Nope!
96. Have a documented plan on what to do during a zombie or robot uprising. Næh, men kan nok komme i tanke om en slagplan på stående fod fra filmhistorien…
97. Identify evil alternate universe versions of friends, family, co-workers or self. Æh nu bliver det paranoidt. gør det ikke?
98. Be able to convince TSA that the electronic parts you are carrying are really not a threat to passengers. Næh, men har været nødt til at forklare kuffetopbevarings-gennemlysningsfolkene på en London-station at det var 3 forskellige opladere og lidt andre kabler…
99. Talk about things that aren’t tech related. Jep, der er jo også litteratur, musik & grammatik ;)
100. Get something on the front page of Digg. Digg er lidt teeny-boppet, ikk?

Åhr pis – troede ikke det var helt så galt?! Det lader til at jeg er omkring 58 % nørd.
Og så har jeg ikke engang ganget resultatet med 1,noget oveni (a la chill-factor) for at score så højt på trods af at jeg er 1) hun og 2) humanist…

Inger Christensen – Cikadernes findes, i aften på DR2

I sørgestemningen er der godt nyt: DR2 sender i aften Jytte Rex’ smukke & sjove portrætfilm (som jeg før har fablet om) om Inger Christensen – Cikaderne Findes. Da der er tale om finkultur sendes det naturligvis først kl. 23.25 – men den er værd at vente på. Eller optage, hvis man er til den slags…

Tysk er trendyt!

Jeg har haft det på fornemmelsen længe, men nu er det endelig bekræftet: Tysk er blevet tredyt
– og her har det 10. mest talte sprog i verden ellers tilbragt mange års ørkenvandring i de utrendige sprogs ørken, side om side med sprog som norsk og rætoromansk
Men nu er trendyheden efterhånden ikke til at overse:
– Bog set i dag ved navn “Trendy Tyskland” (muligvis af Torben Steno der jo altid har promoveret tysk stolthed).
– Alle de tysknavnede smarte barer, butikker etc. der har spredt sig i hele København (Nævner i flæng: Gefährlich, Zum Biergarten, Straßen, Fünf und so weiter.
– Berlinerfarten, der er taget til i en helt uset grad.
– Tyske låneord (mest i udbrud) er blevet smarte, nicht wahr?
– Politikens boghal – udbad sig på bogmessen forslag til titler, de burde føre på tysk

Det er så sandelig et nyt årtusind for Tyskland [no pun om tusindårsriger…] – for i slutningen af det sidste årtusind var sagen anderledes:
Vi var, siger og skriver, 3 danske studerende det år på Humboldt
Den tyske boghandel i Vester Voldgade drejede nøglen om.
DSB lukkede den direkte togforbindelse til Berlin (og de har stadig ikke fattet, at Hamburg IKKE ligger på vejen til Berlin)

Læs mere om trendy tysk og der er sågar også forsket i den tyske trend.

L’état c’est nous! – Danmark, det socialistiske paradis?

Tilbragte lørdag nat på at diskutere statsopfattelser, det danske nationalitetsbegrebs ekskluderende funktion, sprog og livet i almindelighed over øl (og Lou Reeds Transformer) indtil solen havde været oppe i timevis med en australsk ven, og det giver interessante vinkler at se verden fra den anden ende (omend han også er velbevandret i det danske efterhånden). Og der var flere hypoteser, der også er interessante dagen derpå, så lad mig dele min hypotese om, hvordan vi opfatter staten:

L’état c’est nous
Danskere (og det gælder nok skandinaver i særdeleshed) opfatter staten som et “vi” – staten er selvfølgelig et apparat, der kontrollerer og styrer og derfor skal reguleres og kontrolleres så ikke dets beføjelser overskrides, men når det er sagt, så er staten jo os alle sammen – hvis opgave det er at gøre sit bedste for os alle. Vi er allesammen staten! Selv om vi har en sund skepsis og kontrolapparaterne på plads så stoler vi et eller andet sted dybt nede i folkesjælen på at staten vil vores fælles bedste.

Staten er et magtbegærligt monster
I brit/anglo-traditionen opfattes staten som et “dem” – Staten er et magtapparat, noget udefrakommende, der forsøger at gribe ind i den ukrænkelige personlige frihed – og som for enhver pris skal holdes i ave, på afstand og begrænses i sine forsøg på at tiltuske sig mere magt. Staten er ikke “os”, staten er et “dem”.
Derfor er tanken om et CPR-register det mest skræmmende man kan forestille sig i verden.

Sjovt nok er det helt identisk med, hvordan danskerne tænker på den europæiske union; Det er i høj grad et “dem”, vi taler om det som om vi ikke er del af det: “det er noget de har besluttet i EU”. Der føler vi os bestemt ikke inkluderet, kun kontrolleret.

Og nu vi er ved det sproglige, så ses forskellene i opfattelsen af staten også på det sproglige niveau: I USA kaldes skattevæsenet the taxman på linje med the bogeyman – det er en fremmed, der kommer og truer os og vores. I Danmark er det skattefar der løber med en del af indkomsten – selv når staten griber ind i vores liv, ser vi det som et familieanliggende; det er ikke en fremmed trussel, men derimod den store fader, der inddrager vores lommepenge til familiens fællesbudget.

Man kunne hævde, at dette jo blot beskriver forskellen i statsopfattelsen mellem socialister og liberalister – men mit spørgsmål er så: Har jeg ret i at Danmark er det hemmelige socialistisk paradis, hvor vi alle* lever med en dybtliggende tryg forvisning om at staten er os og vil os det (fælles) bedste?
* Nåja, alle – bortset fra et par enkelte minimalstatsglade liberalistiske tænkere, der jo alligevel pakker den slags ideer væk, så snart det bliver alvor.

Mønsterbryder uden tæsk…

I dag var jeg omkring et emne, der af gode grunde interesserer mig; Mønsterbrydere.
Men med den opgradering af uddannelsesniveau dette land gennemgår i disse år, undrer det mig, at emnet ikke dukker op?
Eller rettere: Hvorfor er den eneste vinkel der dukker op, når der tales om mønsterbrydere – årsager?

Det er selvfølgelig helt relevant, når man taler om de usædvanlige solskinshistorier (lige til Ude og Hjemme) “Fra misbrugsramt socialklasse Å-opvækst til nationalbankdirektør” – som der endelig var nogen, der begyndte at forske i for (alt for) få år siden, i håb om at indsigt i, hvad der lykkes, måske kunne hjælpe til at få flere til at lykkes, nu man ikke kom så langt med “hvad gik der galt”-forskningen… Her er årsagssøgningen naturligvis på sin plads. Og svaret synes at være; positiv interesse fra et andet menneske var udslagsgivende (eller evt. negativ, hvis det affødte en “jeg skal kraftedeme vise dem, at jeg kan & vil”-reaktion).

Jeg undrer mig bare over, at spørgsmålene ender dér?
Er der ingen, der interesserer sig for hvilke problematikker, der præger mønsterbryderne – og her tænker jeg på ting, som vil præge alle mønsterbrydere i større eller mindre grad – også os “usynlige” mønsterbrydere, der kommer fra pæne velordnede hjem med økonomien i orden og varm aftensmad hver dag. Det er da interessant, hvilken betydning det har:

At bevæge sig længere og længere væk fra sin families kultur, jo mere man uddanner sig?
Ikke længere at tale samme sprog, dele interesser, have noget fællesskab med ens “nærmeste”?
Altid at starte på -10 point i “almen kulturel dannelse”
Ikke at kunne dele store dele af sit liv med sin familie?
At skulle håndtere, at forældrenes angst for det fremmede, nu også omfatter en angst for én selv og det, man beskæftiger sig med – at man i deres øjne er blevet fremmed?
Ikke at have nogle forbilleder/rollemodeller (hader det dårligt “undersatte” ord!)?
…eller noget netværk?
Altid selv at skulle vælge blandt muligheder, der ikke engang er kendte (fordi man ingen referencer har i den kultur, man har bevæget sig over i)
At være “fri” for forventninger / ambitioner hjemmefra
…eller skulle slås med forventninger om at man på et tidspunkt vil “holde op med at være mærkelig” og indse, at deres måde at leve på, er den rigtige?
Aldrig at “score pluspoint” hos familien, fordi alt det, man gør rigtigt i den nye kultur ikke giver point i den gamle.
At føle sig (mere eller mindre) fremmed i den nye kultur, og (mere eller mindre) udstødt af den gamle.

Hov, der er nogen der forsker på DPU; Socialdemokraterne henviser til mønsterbryderprojektet, tjek det her citat:

– Hjemmets opbakning er vigtig i forhold til mønsterbryderne. At der er en interesse og en opmærksomhed omkring den unge. Og at der er en diskussionskultur derhjemme, så man taler sammen over middagsbordet om skolen og om hvad der foregår i samfundet. Og at de bruger de kulturelle tilbud: går i biografen, læser bøger og den slags, siger Ulla Højmark Jensen. (mine fremhævninger)

“Støtte og opbakning”? Hvilke fornuftige ikke-fordrukne mennesker, der ikke tæver deres børn giver dem dog ikke det? Tjah, lad os forestille os, dette ikke ganske uventede scenarie:
Opmærksomheden risikerer at vige af angst for det nye fremmede / de fine ord / den dér universitetsuddannelse, som vi sikkert ikke kan forstå, hvad går ud på alligevel…
Diskussionskulturen strækker sig måske kun til spisesedlerne på formiddagsaviserne, indbruddene i kvarteret og naboernes manglende hækklipning – og vær så i øvrigt opmærksom på at “diskussion” jo er noget man gør i den akademiske verden, føromtalte emner kan snildt klares med DF-logik, hvor alle udsagn er endelige, “lukkende” og monologiske; Skatten skal ned og pensionen op, fordi jeg siger det hænger sammen og alle andre er idioter, punktum.
De kulturelle tilbud er svære at bruge, hvis man ikke ved de eksisterer, eller ens eneste forhold til dem, er fra skoleudflugter…

Hvad enten man taler socialt belastede unge, eller på overfladen helt normale unge, så er problematikkerne relevante at beskæftige sig med, hvis man vil have det meste af en ungdomsårgang ind i uddannelsessystemet, som det er ambitionerne for videnssamfundet?!

PS: Beologen påpeger at skønne Ferdinand er mønsterbryder!

bolleven.dk – er det dig? Så er det nu!

Så er der ryddet op i .dk-domænerne, og listen over de nu ledige domæner fortæller mange interessante historier om håb, bristede drømme og det der ligner:
Når selv domænehamstrerne mister troen, så står det skidt til for den faste forbindelse over Femern Bælt, gør det ikke? Der bliver vist hverken cafe, cafeteria eller restaurant på de kanter foreløbig…
Kondolencer også til både Camilla og Christian samt Lennart og Annette, der tilsyneladende er gået fra hinanden.
Wellnessbølgen ser også ud til at have toppet, ikke alt der hedder noget med flow, coaching eller wellness sælger sig selv længere.
Næh ikke engang stoffer, fisse eller hornmusik sælger altid.
Og Johan er vist holdt op med at tro på både nisser og julemanden.

Men har du håbet i behold, så er det nu du har chancen for at købe fx.
densorteloge.dk (hemmeligt og/eller frækt det bestemmer du, men der er basis for sorte kapper, måske med rødt foer?)
destille.dk (en fanklub for det elektriske barometer, eller “offline er det nye sort”-agtig simple-living-hjemmeside?)
dobbeltdansker.dk (etnisk(e) danske siamesiske tvillinger? Andre bud?)
doggiestyle.dk (fancy hundesalon? Nå ja måske er der andre muligheder?)
differentbeat.dk (undergrundspladeselskab, i den elektroniske genre kanske?)
digterkvarteret.dk (Arj, det er for nemt!)
dirtydisco.dk (så må de hellere spille noget CarWash…)
disturbedmono.dk (endnu et undergrundspladeselskab, måske noget low-fi indie? Jeg ville købe musikken!)

Bare nogle af de ledige domæner med D, men blev du fanget af overskriften, så er den god nok – bolleven.dk er din, hvis du er hurtig!

Fryser du fingrene?

Jeg har lige udfordret den udfordringssøgende veninde til at fri. For i dag, søndag d. 24. er jo dagen, hvor kvinderne må fri til deres udkårne, (du kan nå det endnu indtil midnat). Hun er jo fra den sydlige halvkugle, så hun kendte den ikke, og hoppede straks ud i det, lokket af de 12 par handsker [efter hun havde forsøgt at fri til mig]. Handskegrådigheden tog overhånd selv om hun VAR advaret om, at hun selv måtte snakke sig ud af det, hvis han sagde JA – men det klarede hun også [måske var det hendes Roskildesyge, der om-overbeviste ham?]

Bonusinfo for de nysgerrige: Det er i dag d. 24. februar, der er skuddag, ikke den ekstra dag 29/2, fordi Romerne brugte 23-dages måneder (fjolser!), der sjovt nok giver lidt problemer med at få kalenderen til at stemme med årstiderne, så deres skudmåned (større upræcision kræver større genopretningsindsats) blev puttet ind efter den 23. februar. Den tradition opretholdt både Cæsars julianske (og den nuværende gregorianske) kalender med det mere praktiske år med 365/366 dage.
Efter den 23/2 fulgte (i et skudår) 48 timer, der alle blev regnet som d. 24/2, sådan undgik man at nummerere en ekstra dag i februar [og således kunne nogen være sparet kun at have fødselsdag, hvert 4. år].
Efter sigende er det Margaret af Skotland (d. 1290) der (som 8-årig?) udstak et dekret om trøstepræmien; Herren må ikke sige nej, medmindre han giver en betydelig gave – og leksikonet oplyser, at det ikke behøver at være hansker, det kan også være 12 par silkestrømper eller en silkekjole…
Mmmm silkestrømper, kanske jeg skulle have fundet én at fri til i dag?

Rejselysten!

Lyder sgu egentlig lidt frækt ikke? Lysten efter at rejse, mmmmm… [der toner godt nok noget ikke så lysten underlægningsmusik frem på det indre lydspor, men lad nu opankringen ved Jyllands kyst ligge for nu], tilbage til rejseliderligheden?!
Freshmaker skrev noget om udlængsel, det fik mig til at tænke lidt over, hvad det egentlig handler om den der rejselyst?!
Udlængsel er jo godt! Jeg lyder sikkert som en nar ind i mellem, når jeg ikke kan huske hvor jeg har fået objekt X / set Y / hørt om Z, men geografien er jo underordnet – det interessante er jo den nye inspiration, visuelle & kulturelle spark i røven med jævnlige intervaller, så man ikke glemmer at leve og begraver sig i almindeligheder & faste forventninger om at tingene er sådan som de altid har været fordi sådan skal det jo være og blah blah og det er også for besværligt at lave om på og blah blah plejer blah plejer blah plejer.
Jo udlængsel er godt, så længe man også godt kan li’ at komme hjem igen. Jeg har i mine rejsende år mødt min del evighedsrejsende, og mens det kan lyde tillokkende og romantisk, så handler det oftest ikke om at tage ud for at finde noget, men derimod for at forlade noget – gerne sig selv og sine handlinger (og deres konsekvenser) derhjemme.
Og jo, jeg tror også jeg selv rejser for at slippe for mig selv… Eller i hvert fald for noget af mig selv. Ude er jeg nemlig bedre til at være noget af det som jeg også er, men ikke er så god til at lade mig selv være (eller bare huske at være) hjemme [Var det sort? Det er lidt sent…], så jeg tror faktisk at det er sundt.
En god kollega sagde noget overraskende til mig for nylig: At han aldrig havde mødt et så gennemorganiseret menneske, der bekæmpede det så meget i sig selv som mig. Jeg forstod det ikke helt, da han først sagde det – men det var godt set. Jeg tror det er noget af det samme der er på spil med rejselysten; Oprør mod det nemme, velkendte & planlagte.
Der ER andre måder at gøre dét oprør på, men de kræver at man selv gør en indsats for at se verden fra en anden vinkel end man plejer – det er ikke så nemt at huske i hverdagen.
* Men her kan jeg da lige indskyde et bogtip: En (gal?) franskmand har lavet en manual til netop at se anderledes på tingene: Roger Pol-Droit: At se ned på stjernerne – og 100 andre filosofiske øvelser i hverdagen, en fantastisk bog med 101 instruktioner i små øvelser der ændrer verden – eller din opfattelse af den. Tag fx #2 At tømme et ord for betydning, der går ud på at klippe forbindelsen mellem ting og betegnelse, gentag ordet for tingen indtil det forekommer meningsløst; blyant blyant blyant blyant blyant blyant. Øvelsen slutter: På bare et par sekunder kan vi sprænge den tynde hinde, vi holder os selv på plads i, veltilfredse med at kunne kalde tingene ved deres rette navn. [PS: eventuelle stærke fransklæsere kan begaves med et eksemplar, som jeg har haft med hjem, før nogen var så fornuftige at oversætte den, bare sig til!]

At sprænge den tynde hinde, vi holder os selv på plads i, i vores veltilfredshed med det vanlige – det var nok dét jeg famlede efter, da jeg forsøgte at sige hvad rejselysten skal gøre godt for.

Æ hår wot west-å

Jeg er andengenerationsindvandrer. Ikke at man kan høre det på mig, eller for den sags skyld min mor, der taler næsten formfuldendt rigsdansk [lige med enkelte afvigelser som knæerne, “jeg hang billedet op” og ind i mellem et overforbrug af fælleskøn “en hus”]. Men ringer de hjemme fra det vestjyske, så skifter hun prompte taletempo, melodi, ordforråd og ikke mindst udtale.
Men det er nu intet mod mine jyskeste [de 6 sønner, der er vokset op på gården uden for Janderup] fætres dialekt – jeg er vokset op med hel- og halvårlige besøg i det vestjyske, men jeg skal godt nok spidse ørerne for at forstå almindelig samtale, og det er jo ellers ikke fordi de taler hurtigt, vel! Jeg har også lært et nyt verbum “at fjale”, som efter sigende betyder at være/opføre sig genert. [Google giver kun et godt hit, men der er skam også en definition, der passer meget godt.]

Det slog mig midt i familiefesten i lørdags, at der jo egentlig er tale om et kulturmøde af rang, når man sådan førsøger en samtale med de meget tavse (men lune, det skal man absolut ikke underkende) bondefætre, hvis samtalekonventioner fx tillader pauser på halve og hele minutter, noget der hurtigt kan få en ellers temmeligt u-af-pinden-vip-bar hurtigsnakkende københavner til at føle sig noget på glatis!
Mææn dee elles grove høglit sårn å wæer te fæst da, for fætrene vil rigtig gerne sludre [selv om de ikke sludrer på den vante måde], den næstældste moster (sidst i 70’erne) svarer frejdigt, at det da bliver mærkeligt at flytte fra gården, nu hun har boet der i 56 år, og når man ikke er helt sikker på, hvem nogle af de andre er, så kan man tjekke hvem af fætrene/kusinerne de ligner mest og prøve at komme i tanke om, hvad deres børn mon hedder… [måske nok kun en sportsgren der dyrkes i de store familier, men nu har jeg også 29 fætre og kusiner, og så er der koner og mænd, forældre, børn og børnebørn.]

Hvad er den af??

Tænkte jeg, da jeg i morges vågnede og havde drømt, at jeg var mor til en nyfødt baby.
…og det helt uden at gå i panik, da jeg vågnede.

Altså jeg var nået til den erkendelse for temmeligt nylig, at jeg faktisk var nået til det punkt, hvor jeg godt gad have en rigtig kæreste for alvor (har ikke rigtigt gidet det længe), så langt var jeg med. Var ikke helt klar over at min underbevidsthed tilsyneladende forlængst havde passeret start OG inkasseret 200 kr på spillebrættet? Well I guess det er tid til at finde sig en langtidsholdbar mand…