Kategoriarkiv: Ting jeg er vild med

How-To: Christians Filmquiz

Christians Filmquiz er blevet nedlagt af sit eget webhotel (eller er det quizzernes samlede frustration, der har fået det til at brænde sammen?) – Mille & jeg har i hvert fald ikke fået valgt for nemme skud til vores quizrunde – omend vi synes, der er hints at finde i selv de mest modbydelige skud.
Mens vi venter på at quizzen kører igen, så er her en intro for nye quizzere, som måske kan være nogen til hjælp (omend der naturligvis ikke er hints til den igangværende runde i linkene!) – Der altid er én der spørger i kommentarerne, hvad er powersearch?, når nogen andre fortæller, hvordan de fandt svaret – det kan man så finde ud af her, hvis man har lyst:

…Så hvis når du fortvivler; husk:

Google er din ven:
– Indtast forskellige kombinationer af ting der er på billedet + film og prøv at føle dig heldig, overraskende ofte dukker der på mirakuløs vis noget op.
IMDB er din ven:
– Og her taler vi powersearch, keywords, movie connections… the works!
Dine filmglade venner er dine venner:
– Spørg, plag, byt hints, lok andre venner og deres kolleger til at deltage i quizzen, så DE spørger alle dem, de kender etc. (Der er ingen, gentager ingen – selv ikke lynhurtige Timroth, der fuldfører denne quiz uden hjælp!)

Kombiner de tre ovenstående (som ikke er i prioriteret rækkefølge) med:

+ Detektivisk tænkning og opmærksomhed på detaljerne:
Vent, er det en DANSK cigaretpakke derovre i hjørnet, og hvad er det egentlig der kravler rundt i den skål med popcorn?
+ Hukommelses-aktivering [mønstergenkendelse?]:
Hov, er det ikke ham dér, fra den der øh, med hende, der var oscarnomineret for den anden film også det år, og også var med i dén med øh de store kjoler, bum bum…
+ Visuelt stemningsbarometer, instinkt og fornemmelser:
Hmmm har aldrig set billedet før, men det må da være noget Hitchcock/en mockumentary/en musical/noget sci-fi/en komedie fra 30’erne
+ Mistroiskhed over for fornemmelsen, hvis den ikke giver resultat…
…for quizmasterne går jo ikke af vejen for skud, der totalt ligner noget helt andet end det er: Slutscenen i the Good German i en tidligere runde må fx have givet en anseelig mængde fejlgæt på Casablanca.
+ Stædighed (eller stolthed, hvis det er en bedre drivkraft?)
…Nogle gange ender man med en lang liste over film, der foregår i Italien (Location X), er blodige (Keyword Y) og at dømme ud fra møblementet foregår i 60-70’erne (år Z-W) – men jo flere (mere eller mindre) begrundede gæt, man kan kombinere i en powersearch (med TV-serier osv sorteret fra), desto kortere bliver listen…
+ Total skamløshed
…over at kaste 127 forkerte svar ind i svarkassen i et bravt forsøg på at ramme det rigtige svar i blinde.

Og hvis du vil fuldføre næste gang, selv hvis det ikke lykkedes denne gang:
(Eller bare gennemføre med færre tårer) – Så tjek kommentarerne; ganske ofte fortæller folk om, hvordan de fandt frem til svaret. Og alle kommentarer er synlige når tidsfristen er overskredet og quizzen er slut – også for de film, du ikke fik gættet.
God fornøjelse!

Old School mix tape… nu på USB

Savner du muligheden for at lave det klassiske blandede bånd som (slet skjult) kærlighedserklæring til ham/hende du har et crush på, men fortvivler over at (næsten) ingen længere har hverken bånd eller afspiller?
Nu er løsningen her: Lav dit mixede bånd og forær den udkårne dette kasettebånd med indbygget USB-pind.

PS: Jeg modtager gerne mixede bånd!
PPS: Den er set i museumsbix i Melbourne, men den kan fås over nettet.

Opdatering:
Her er en guide til at lave mixede bånd (i en moderne tidsalder), og her wikipedia-opslaget om mix-bånd især afsnittet om æstetik er skønt – og minsandten om ikke der også er en wiki-how-to-guide, hvis man skulle have glemt kunsten at lave et perfekt blandet bånd.

Håndens arbejde

Der er noget dejligt tilfredsstillende ved at pakke værktøjet væk og have fikset tingene… [børstende håndbevægelse med rotation i håndleddene] Så er det i orden.
Nu værktøjskassen var fremme, har jeg skruet toiletrulleholderen 1) ordentligt fast i væggen + 2) ordentligt sammen – den har ellers brillieret ved at falde fra hinanden ca. 2 gange om dagen i et par måneder. Derudover var der det egentlige formål: Nyt dæk og slange på mit baghjul (der har henvist mig til den skramlende reservecykel i halvanden uge nu), og en justering af bremserne, nu jeg var i gang – og prøveturen var himmelsk: Stramt på velpumpede dæk, og en uendeligt mere effektiv overførsel af kraft fra pedaler (uden skæv krank) til fremdrift…
I morgen flyver jeg til arbejde!

Frihed i arbejdslivet…

Jeg skal aldrig mere:
– piske rundt hver morgen, for at nå at stå i lokale X kl. 8.05 præcis
– løbe hektisk rundt for at finde en kopimaskine, der kan kopiere og ikke har papirstop
– rette opgaver/rapporter i dagevis, men mest søndag nat meget meget sent
– have min dag inddelt i 45 minutters bidder, med 5 minutters “pause” til at pakke sammen og transportere mig selv og bunkerne til lokale Y
– desperat forsøge at foretage transport, PLUS finde en computer og logge ind, og måske sågar nå at svare på én af de 28 mails, der har akkumuleret sig mens man ikke holdt øje…
– ankommet i lokale Y pludselig huske, hvem det var, jeg skulle have nået at ringe til i de samme 5 minutter
– være nødt til at spise mellem 11:30 (hvis ikke man er blevet opholdt af løse spørgsmål til 11.45) og 12:15 (medmindre lokale Z er langt væk)

Det er en luksus at:
– kunne lave det, man er mest oplagt til nu
– kunne udveksle ideer og løse forslag med kolleger (uden at mindst én er nødt til at løbe fem minutter senere, og ingen har tid til at føre det ud i livet)
– selv kunne (være med til at) bestemme hvad éns arbejde skal bestå af
– lave noget jeg synes er sjovt og interessant 90% af tiden i stedet for 30% (har ikke opdaget de sidste 10% endnu, men så er der allerede plads til forbedring!)
– have fri, når jeg har fri …og helt uden dårlig samvittighed over rettearbejde og forberedelse jeg skulle og burde få ordnet
– være et sted, hvor man synes at gode ideer faktisk er en god ting, og at man bare skal gå i krig med at udføre dem (i stedet for vrangvillighed og sylteri)
– have fået en chef, der siger ting som “man skal jo huske, at det bare er et arbejde”
– at føle, at man er hyret for sit hoved, og ikke som et sæt initialer i et skema, der skulle fyldes ud

…Det kan godt være, at jeg skal være 37 timer i nærheden af min pind, og ikke længere har den frihed der ligger i at kunne handle / gå i banken / nå i svømmehallen, mens andre er på arbejde (ikke at jeg har haft det i år – hvornår har I andre tid til at gå på posthuset?) – men hvor er det evigt skønt at kunne slukke for sit arbejde fredag eftermiddag og ikke tænke på det (i hvert fald ikke på den trælse måde) før mandag morgen melder sig.

Melbourne er den ultimative by!

Sydney har et paent operahus & en nydelig bro, Gold Coast har fine boelger, Brisbane er (efter et hurtigt blik) ikke mere spaendende end Aarhus paa en graa dag, og Adelaide er en ok provinsby, men…
MELBOURNE er den sejeste storby i Australien!

Skal jeg saette ord paa mine yndlingsbyer, saa dukker disse ord op:
Ord fra min generelle storby-hitliste: Sporvogne, Kunst & Musik, Fantastiske boghandler, havnefront og/eller kanaler, Art Deco-bygninger, anden laber arkitektur og skyskrabere.

Melbourne har det hele! Gratis turistsporvogn, der koerer rundt om bymidten, Suveraen Art Deco-udstilling, fantastisk stemning, minimum 4 af de helt store boghandler, incl. min personlige favorit Borders (der i parantes bemaerket lige har aabnet en uk-internet-afdeling, juhuu!).
Ergo: Skal du nogensinde Down Under – saa laeg da gerne vejen forbi Sydney og se operahuset, men tag for enhver pris til Mel!

Art Deco Foyer

Dansk campingstemning

Naar man tager eksotiske steder hen, oplever man ogsaa noget eksotisk. I gaar havde vi en hel dag med pis-oes-regn (tro mig, temmeligt eksotisk hernede i toerkeramte Canberra), som vi tilbragte med taglaeggeren C (der jo ikke kunne gaa paa arbejde i det vejr) paa terrassen, hvor vi spillede kort, iklaedt 3 troejer mens vi hoerte paa regnen. Det var fuldstaendig som at vaere paa campingferie med familien, da jeg var barn – og aussierne laerte at spille Davoserjazz (eftersom 500 er superkedeligt)
Naa ja, ind i mellem fik vi ogsaa boksehandskerne paa og boksede med C, som dog naegtede at slaa paa piger – og det er bare ikke helt saa nemt at slaa nogen, der ikke slaar igen. Desvaerre – er ellers blevet ret taendt paa at finde en taeskesport (Man maa slaa! Hvor coolt er det!)…

Det er en god dag, jeg har en bred smag….

Har fået tilbudt det fantastiske nye job, som jeg var til samtale på i går – og sagt ja!

Har gættet alle 40 film i Christians Filmquiz!

Været på fantastisk sejltur og set på byggeri fra Nordhavnen til Teglholmen – med solskin det meste af vejen.

og jeg skal oven i købet se Dr. House i aften med tøserne – jeg burde næsten opstøve en flaske bubbly til at fejre sådan en dag ;)

Ind i labyrinten

K2 & Tim Rushton spiller op til dans i Kanonhallen – det er smukt, svedigt & suverænt

Dans i labyrinten

Grænsen mellem publikum og dansere flyttes hele tiden, forestillingen flyder mellem tableauer og dramaer, lys, dansere & musikere spiller sammen i skøn forening, selv om der ikke forsøges forenet – men måske snarere forgrenet i den labyrint der lukker sig og åbner sig hele tiden. Det er fantastisk – de spiller fra torsdag og det er fantastisk; af sted med sig!

En tehætte til bagværk?

Det var noget af stof, og min første tanke ved ordet “hvede” (hvis ikke jeg lige bager), er sådan nogen lækre varme hveder, man spiser aftenen før Store Hvededag, så umiddelbart var jeg ude i noget med en slags tehætte til bagværk, men det skulle vise sig at være noget helt andet… En øko-varmepude, det lyder da lækkert. Og lækre er billederne også.
Jeg pønser på deltage i Operation Påskeglad og finde en måde at bestikke Liselotte til at få Stine til at sende mig én til at varme min påske. På den anden side tvivler jeg på Liselottes bestikkelighed [medmindre måske man syr hende noget lækkert??], så eftersom jeg jo både kan bage & sy [selv om jeg aldrig har tænkt på at kombinere de to ting!], er det måske alligevel nemmere bare at komme i gang selv?

* Hov, ser lige at det slet ikke er Liselotte, men Prelsborg, der bestyrer påskeglæden i år, så holder bestikkelsesplanen jo slet ikke…

Mugi-tastisk flytteweekend

Fredag aften blev der malet i lyset af en enlig pære… (som det selvfølgelig lykkedes Morfar at knalde undervejs, men man skal overhovedet ikke klage over den tvangsudskrevne hjælp, så kun taksigelser skal der lyde!)
Lørdag betalte jeg to mænd for at slæbe alle mine jordiske ejendele for mig. Det er voldsomt, så meget jeg ejer, når man sådan stabler det i papkasser… Selv de to hærdede flyttemænd blev næsten sat til dørs af mængden af bogtunge flyttekasser. I mit næste liv skal jeg være minimalist. Men det vil nok kræve, at jeg opgiver min forkærlighed for det skrevne ord?
Da alle papkasserne stod i en gigantisk bunke midt i stuen gik jeg hjemmefra til middag efterfulgt af Mugison på lille Vega. Fremragende koncert! Mugitastisk Monkey-Musik, og meget mere rocket koncert end sidst, hvor han var alene med guitar og laptop.
Og den slags må jo skylles ned, og hvor er det fantastisk at dingle ud af Riesen ved 3-tiden og glæde sig over IKKE at skulle cykle stang-dødsforagtende på tværs af byen, men i stedet blot krydse strassen og være hjemme på 1,5 minut.
Mindre fedt at der så ringede én jeg havde en bogoverdragelsesaftale med kl. 9:23, men da jeg så var vågen, kunne jeg jo lige så godt male færdigt i soveværelset, samle skabet & pakke mit tøj ud af kasserne – så nu er mit soveværelse helt beboet!

Tyren Benny

…har lige set “Things we lost in the fire” og den er fantastisk fin. Halle & Benicio spiller røven ud af bukserne, især Benicio er fremragende… som altid – så tillad mig lige at påpege, at han er månedens stjerne i filmhuset, så der er stadig mulighed for at få set ham i en bunke gode film, hvor han blærer sig med evnen til at spille de andre af banen med det ene øjenbryn, eller en trækning i en mundvig. Se at komme af sted!
(…og nej det er ikke bare fordi jeg har en svaghed for tall, dark & dangerous-typerne.)

Ting, jeg er vild med…

Bølgepapbil fra Science of Sleep

Minder mig om, at jeg har lavet en pagt, eller måske en klub med én om at vi skal foretage os noget usædvanligt 1 gang om måneden – det er hende der planlægger første usædvanlighed… Jeg glæder mig spændt!