Det slog mig over Irmas køledisk i dag, da jeg ledte længe efter en standard gul skæreost, men én der smagte af ost, hvor sjældent jeg faktisk finder en lagret ost, der er spiselig. Det forekommer mig at de danske oste kun har tre tilstandsformer:
1) Mild / Skoleost: gul firkantet masse, der kan skives til perfekte madder til første klasses spisefrikvarter, og ikke besværer de stakkels børn med smagen af ost.
2) Mellemlagret: Gul og firkanter med et touch af ostesmag og det giver da en dejlig smøragtig fornemmelse på brødet uden rigtig at smage af særligt meget.
4) Ekstra lagret / stærkost /fætter Kras / Gamle Ole / Fars kradserkarl (Hvorfor skal de have latterlige sjovhedsnyt-navne?): Forrådnelsesangrebne gule klumper (i hvert fald efter møde med ostehøvl) flydende i brunlig fedtet vædske, der bør desinficeres ved overhældning med fx. rom før indtagelse.
Det er lige som min gamle cykel, hvor tredje gear på mystisk vis er holdt op med at eksistere? Der må kunne udklækkes en konspirationsteori om sammenhængen. Eller er der en fornuftig forklaring på det med de gule skæreoste?
Mmmmm …. måske at køledisken er mainstream, og i mainstream er der ikke de store udsving og alting er ret meget i kasser.
Danske oste kan sagtens noget mere – du skal bare have dem fra en regulær butik der specialiserer sig i den slags, fremfor det der nu engang kan findes vacuum-pakket eller i små fine æsker så man ikke får ostefingre, i den lokale køledisk.
Jeg har konstateret at man med stor fornøjelse kan købe (også danske oste) i mange gear hos ostehandleren. Desværre bor han langt væk nu, og da jeg spurgte ostedamen i delikatessen hos det lokale supermarked om et par af mine ynglinge var svaret; det kan jeg ikke skaffe hjem jeg har et meget begrænset udvalg at vælge fra!!!!!
Skide dårlig service, hvis hun ikke videregiver hvad kunderne spørger efter så bliver det jo aldrig bedre.