Hvordan man forvirrer reklamebranchens segment-målgruppeinddelere:
Shop lidt designer-dims i Normann medbringende en pose fra Tøj & Sko!
Det lykkedes mig at opspore et af de sidste par gummistøvler i byen. Jeg havde fået dem lagt til side i den rigtige størrelse og alt var godt, tænkte jeg. Indtil jeg så dem. LYSERØDE gummistøvler. Min eneste trøst var, at det er heldigt, at mudderet på dyrskuepladsen står så højt som det gør (og min dag blev overraskende meget bedre, da jeg blandt de sidste rester fandt et par blå i min størrelse).
Jeg har ved eftertanke konkluderet, at jeg faktisk ikke kan komme i tanke om en beklædningsdel, der er mindre mig end et par lyserøde gummistøvler. Et diadem rangerer højt på ikke-listen, men det ville jeg kunne bære med et (ironisk) smil, så selv dét slår ikke er par lyserøde gummistøvler, der udstråler ufarlig kvindelighed på den (over-)friske “jeg skal lige hente cykelanhængeren, så vi kan få alle blommerne med over i fælleshuset og sylte, mens vi hører Alberte og Lars Lilholt”-måden.
Når de er snavsede og brugte gør farven ingen forskel – bare de holder fødderne tørre.
@Fru Green: Det er jo fuldstændigt korrekt – og jeg kan rapportere at fødderne er tørre, så de gør deres job… Det slog mig bare, HVOR stor modstand jeg fandt i mit indre mod at iføre mig lyserøde gummistøvler – jeg tror der er mænd, som ville føle sig mindre kastrerede end jeg ved at gå i lyserøde gummistøvler!
Det er jeg nok den forkerte til at vurdere – da jeg sidste år tog afsked med min farmors gamle sorte gummistøvler (der var kommet huller i) og i foråret har købt mig et par pink blomstrede gummistøvler.
http://www.flickr.com/photos/93595770@N00/502261244/