Tak for nedenstående kommentar, it proves my point – faktisk rigtigt mange af dem, i så få ord:
“Hunkønsvæsner (så håber jeg ikke at jeg har brugt et forkert ord) har ofte meget svært ved at fokusere på det væsentlige, de lader sig drive af følelser, og så ender det med at være patetisk. Og ingen specielt ikke mænd kan tage det alvorligt.”
Kære Anet,
Jeg tror, at du tror, at de meninger vi har i denne debat og som mennesker generelt, er domineret og præget af det køn vi har. Jeg er ganske sikker på at både fivetosix og Andy er af samme køn som dig selv, de har bare en anden holding, og du kan derfor ikke bruge ovenstående overskrift til at bevise din pointe og hermed er den kønspolitiske debat vel overstået?
Jeg kan i øvrigt se, at du har været flittig med nye undrende ord. Dem vil jeg kaste mig over i den sene time.
ps. I sine 100 ting om sig selv skriver FivetoSix, at hun er datter, søster, moster det tolker jeg som, at hun er kvinde.
http://fivetosix.smartlog.dk/02-2006.html
Vi tales ;-)
Jeg kender ikke personen og kunne ikke komme ind på bloggen. Men point taken – Jeg antog i min uvidenhed, at det var en mand, men jeg retter titlen på mit indlæg – men indholdet er jo lige så rigtigt, for jeg vil nemlig ikke give dig ret i, at vores meninger er kønsbestemte…
Men det er også det jeg skriver, vores meninger er ikke kønsbestemte!
Men din tidligere overskrift, hvor dit fokus var lagt på, hvad du troede var en mandlig afsender af statementet, trak i en kønsbestemt retning.
Er det væsentligt, af hvilket køn afsenderen af det budskab, som her citeres, har?
Ordene som er skrevet, dvs budskabet alene, udtrykker jo en generalisering af hunkønsvæseners tilgang til tilværelsen i al almindelighed og i debatsammenhæng i særdeleshed.
Der postuleres ” – at hunkønsvæsener ofte har meget svært ved at fokusere på det væsentlige og primært er styret af følelser – hvilket specielt mændene skulle have svært ved at tage alvorligt”
Uanset afsenderen af budskabets køn, mener jeg, at det er svært at argumentere mod at budskabet rummer udsagn om egenskaber, som ophæves til at have gyldighed for et specifikt køn, nemlig det kvindelige.
Har dette udsagn reel gyldighed? Og hvem har påvist, at det forholder sig således? Findes der nogen dokumentation for denne påstand og i så tilfælde hvor?
Jeg synes, det er en anelse letkøbt at erklære den kønspolitiske debat for vel overstået på et så løst grundlag!