Det er småkøligt at cykle hjem i skjorteærmer, men det betyder ikke så meget når man har alkohol nok i blodet… Det var dagen derpå i morges – jeg slæbte mig ud af sengen til en aftale kl. 10:45, og havde vel fået 6 timers søvn oven på gårsdagens udskejelser (der indbefattede Supersuckers på Loppen og afterparty på V-bro). Efter at have overstået dagens ærinder besluttede jeg at en lur ville være på sin plads (eftersom jeg stadig ikke var vågen ved 15-tiden)… Da jeg stod op igen 19:30 var det så på den igen, hvilket resulterer i denne fulde (i alle ordets betydninger) rapport. Nu kunne man så udfolde sine betragtninger om Københavns fortræffeligheder, det fantastiske udvalg af smukke mænd i alle udformninger, ølpriserne (der er en fest i forhold til de 65 kr. en halv fad koster på Island), de lune sommernætter, kebab, Mohitoer, gamle venner & kolleger… Men ord er fattige & jeg er alligevel for stiv…
Nogle ville spørge; burde man ikke blive klogere efter formiddagens elendige tilstand? Men det er måske først et spørgsmål der rigtigt gør sig gældende i morgen, og lige nu er alting jo vidunderligt!