Gaver der glæder… én selv (også)

Det er jo en stor glæde at kunne give en gave, som man også gerne selv ville have.
På det seneste har der været en del af den slags gaver i mit liv – og af den type, hvor der er en naturlig indforståethed om, at gavegiveren naturligvis skal låne den senere.
Det startede med kollegaen, der fik Tor Åge Bringsværds “Pinocchio-papirerne”, som han promte lånte mig, da han selv havde læst den. [Jeg har endnu ikke fået den læst, og siden det var en havefest, er det længe siden – men som et plaster på såret faldt jeg over Calvinos “De kosmokomiske” i tegneserieudgaven på årets bogmesse SÅ billigt, at jeg måtte købe den, selv om jeg ejede den allerede, så den har jeg foræret ham i renters rente]. Til min fødselsdag forærede han mig til gengæld Paul Austers “Rejser i Scriptoriet”, som han naturligvis skal låne, så snart jeg får læst den.
Til min fødselsdag fik jeg også Guillous “Madame Terror” [Genoplivningen af svenskens (sejere) svar på James Bond; Carl Gustav Gilbert Hamilton, dog med den ligeså benhårde Mouna Al Husseini, hans gamle veninde fra den hemmelige Palæstinensiske efterretningstjeneste, som hovedperson], den er super – og siden jeg nu har fået den læst, skal den naturligvis lånes til gavegiveren, der for et par somre siden var med til at parallellæse den oprindelige Hamilton-serie. Hun glæder sig allerede.
I går meddelte niecen, at jeg nu godt kunne låne sæson 4 (hendes fødselsdagsgave) og sæson 5 (julegaven) af CSI, så dem har jeg fået i dag; Gæt hvad jeg skal se i nat?

4 thoughts on “Gaver der glæder… én selv (også)

  1. Mads

    Jeg har også lige læst Madame Terror og åd den på meget kort tid. Nøj, det er længe siden jeg har læst sådan en page-turner.

  2. Kimporator

    Formentlig endnu en gang antijødisk og antivestlig propaganda pakket ind i indsmigrende krimiformat. Var der ikke en lov mod det, nakkede jeg gerne civilisationsforræderen Guillou.

    Alle de kundskaber du har og al den uddannelse du har kostet. Alligevel fatter du tilsyneladende minus af verden, og dine anstrengelser offblog må det foreliggende grundlag regnes for et solidt minus for samfundet.

  3. Palle Sørensen

    Kimporatoren er en sand demokrat, der går i brechen for ytringsfriheden.

    Og demokrater har som regel for vane, at ha’ en dialog med opponenterne og samtidigt ha’ respekt for andres meninger.

    Men ‘demokraten’ Kimporator synes åbenbart det er bedre at “nakke dem”, han er uenige med eller evt. aflive dem på anden vis, som han foreslår andetsteds.

    Jo,jo en sand ‘demokrat’.

  4. Kimporator

    Læg du blot i metaforerne hvad du vil. Det er dit eget problem.

    Hvis ikke man kan se at den moderne verden (vestens kultur) er midt i en overlevelseskrig, er man meget småt begavet, uddannelse eller ej. Og i denne krig er G er ganske dræbende fjende. Jeg kæmper for vesten. Hvilken side står du på?

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.