I disse tider, hvor solidaritet er et fremmedord og folk (arbejderklassen i højere grad end andre grupper) melder sig ud af fagforeninger og a-kasser, fordi det går så skide godt og arbejdsløsheden er lav, og hvem gider så tænke på andet end sit eget budget, og solidaritet er jo godt, bare man ikke skal betale for det… (og dem man skal være solidarisk med, skal i hvert fald ligne én på en prik). Ja, i disse tider kunne man godt have lyst til at skrive en hel masse om tidernes forfald, og den gymnasiefest, der har svinet mit nærmiljø til på det groveste, men lad nu det ligge. God 1. maj.