Havde Tycho ret?

Lad os forestille sig en fuldstændig hypotetisk historie:
Hvis man nu forestillede sig, at der var en person, der skulle på arbejde en morgen, hvor det havde sneet temmeligt voldsomt. Personen kunne være stået lidt tidligere op, for ikke at få en dum stresset dag – og derfor være taget et kvarter tidligere af sted. Så kunne man jo forestille sig, at denne person kørte hen ad gaden, der ville være rigtigt glat pga. den allerede fastkørte sne. Nu kunne der jo så svinge en anden cyklist ud fra en sidegade uden at se sig for, så personen måtte foretage en hård opbremsning men baghjulsudskridning til følge – men det kunne lykkes personen at holde dækkene nedad og hovedet opad og fortsætte kørslen. Lidt længere henne ad vejen kunne det være, at de begge skulle dreje til højre. Det kunne godt være at personen tænkte at den forankørende idiot cyklist tog svinget noget skarpt uføret taget i betragtning. Så kunne det være, at den forreste cyklist væltede og kurede afsted over islaget – dette kunne medføre at personen måtte forsøge at undvige eller bremse for at undgå den nu liggende cyklist (selv om denne ikke selv havde udvist særligt meget hensynsfuldhed i trafikken). Derved kunne man forestille sig at personen også væltede og kurede hen ad isen.
Nu kunne man så forestille sig, at personen nåede frem til sit arbejde (med ondt i hovedet fra slaget mod isen/asfalten, overstrakte nakkemuskler, for slet ikke at tale om det hastigt voksende blå mærke ned af det meste af det ene lår – og nu selvfølgelig iført våde cowboybukser).
For så at gøre historien endnu bedre kunne man forestille sig at personen efter at have parkeret sin cykel bevægede sig under det stillads, der kunne være på bygningen. Netop i det øjeblik hvor personen passerede under stilladset, kunne mureren der arbejdede højere oppe tabe en skefuld mørtel – som kunne ramme personen i håret og hele vejen ned ad tøjet samt ned i personens taske.
[Regi-note til dem, der ikke har været murerarbejdsmænd; cementen i mørtlen gør, at det er ætsende]

Ville det være relevant for hovedpersonen at overveje om Tycho Brahe alligevel havde ret i sin teori om årets særligt uheldige dage?

5 thoughts on “Havde Tycho ret?

  1. Henriette

    Det lyder som om det ikke blot var Tycho Brahe men ogå Murphys lov der trådte i kraft. Det bliver vist ikke en meget mere uheldig dag.
    Håber du har haft mulighed for at slappe lidt af til aften.

  2. Suzy Q

    Jeg ville lægge mig ned og tude. Jeg synes det er så barskt når man får så mange ufortjente drag over nakken.
    Håber du gik hjem og boede på sofaen resten af dagen ;) med trøste kakao, mindst.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.