Politiken-journalisterne blogger… eller prøver på det. Men det virker ikke som om de helt ved, hvad de vil med det. Indlæggene ligner i formatet mest den klassiske avisklumme – som jo også er det, journalisterne er gode til. Men hvis de vil gøre sig i et nyt medie, så skulle de måske:
1) have researchet lidt på, hvad mediets muligheder er.
2) have gjort sig nogle tanker om, hvad de vil med det/hvorfor de gør det.
[vrænget på københengelsk] Come on: Er der noget journalister burde kunne, så er det vel research & mediestrategi!
Ellers fine kulturjournalister har skrevet et par klummer, som så er klasket ind i noget, vi for variationens skyld kalder en “weblog” (UHA-UHA det er også meget moderne har vi læst et sted…)
Det mest blog-lignende er denne digital økonomi-blog men jeg kunne ikke lade være med at grine over denne post, der filosoferer over “problemet” med alle de amatører på nettet, og blandt andet siger: “Som udviklingen ser ud vil amatørerne få en stadigt større plads på nettet. Ganske som der nu er flere blogs, der ikke er engelsksprogede”. – Nøj! Flere ligefrem? Altså mere end 2 på dansk fx?
På de 10 poster er der kommet 2 kommentarer – begge indeholdende spørgsmål, der ikke er blevet besvaret.
Hvem er det lige, der er amatørerne her?
Eller skal vi vælge at opfatte amatør-begrebet som i boksningens verden: som en distinktion mellem dem, der prøver at tjene penge på det, og den der gør det, fordi de kan lide det?
Undr!
Ytr & ændr efter behov
Den distinktion er taget lige på kornet ;-). Journalistisk arbejde har i mange år været nærmest uanstændigt højt lønnet, og der er vel ikke noget at sige til, hvis nogle af de betalte skribenter kan føle sig truet af blogmediet, hvor mange, der skriver bedre end mange journalister, bare gør det, fordi det kan lade sig gøre…
Jo, klart nok at journalisterne kan føle sig truet af “konkurrencen”. Men jeg er lamslået over, at hvis strategien er “if you can’t beat them, join them” – at de så gør det så utroligt amatøragtigt, og tilsyneladende ved så forsvindende om mediet.
Det kan så ikke overraske mig så meget. Jeg er nemlig en af dem, der slap gennem nåleøjet til de hellige haller på Olof Palmes Allé, mens der var monopol på uddannelsen… Kun hver tiende ansøger kom ind – jeg løb skrigende bort igen.
En del af den journalistuddannelse var, at vi fik at vide, at vi simpelthen var Guds gave til menneskeheden – faktisk behøvede vi ikke rigtig interessere os for, hvad der foregik i det omgivende samfund – udover naturligvis at følge med i Ritzau-telegrammerne – på alle andre fronter var det jo “standen”, der satte dagsordenen i og med, at det var os, der bestemte, hvad “medierne” gad beskæftige sig med!
I dag skal journalister tilmed være mulitmediamennesker… Det er også fint, hvis man magter det. Det er det bare de færreste, der gør! Og de bedst skrivende er måske – modstand mod forandring, you know – mest tilbageholdende i forhold til webmediet. Frem stormer de unge løver, der ikke nødvendigvis skriver særlig godt, måske fordi de havde TV som speciale (alt andet er jo direkte taberagtigt på DJH i vore dage)- til gengæld kunne de tænde for computeren, inden de kunne tale rent…
Anskuet fra den positive vinkel jeg foretrækker, kan blogland måske være en øjenåbner for småfede levebrødsjournalister, der ved at få konkurrence fra mennsker, der ikke engang får penge får at skrive, gør sig mere umage… Man har da lov at håbe!
Skønt tænkt og skrevet, Q, jeg har selv bare hængt i en ‘der er noget galt her, men hvad er det?’-tanke. Men de ER amatøragtige. Har dog selv først lige opdaget ham her: http://scobleizer.com/, og konstateret at jeg på ingen måder overholder hans regler for blogning. Men har besluttet mig for at sove roligt alligevel, da hans fokus er firmablogs – som Politikens. Så DE burde overholde hans regler – get with the program, guys!
Amatør fra Latin Ama = jeg elsker.
En amatør er en der gør det han gør fordi han elsker at gøre det.
Det var så det ENESTE jeg lærte af to års latin…
nunc est bibendum
Barba longa est (har vi ikke brændt latin-noter i fællesskab engang for længe siden?), Jacta alea est.
Anyway, oversættelsen er jo god nok – og det er måske det, der skinner igennem: De blogge stinker af pligt, ikke kærlighed. Men de er også bare amatøragtige på den der “vildt utjekkede, fordi man ikke har begreb skabt om det”-måde.
Right on Q!
(sig mig lærte du rent faktisk noget på det gymnasie???)
veni vidi vici.
Øøh, SHA, regler for blogging? Skal man kigge hele hans blog igennem, eller evner du et direkte link?
Værsenartig, Kimporator: http://scoble.weblogs.com/2003/02/26.html
Tak Suzy, ikke særligt enig med stodderen, men jeg er jo alligevel ikke ret enig med herskende konsensus ret mange steder..
Kimpo, det er jo ikke nogen overraskelse!
Men her: http://www.tonypierce.com/blog/2004/06/how-to-blog-by-tony-pierce-110-1.htm
er i øvrigt en privat-bloggers “gyldne råd om bloggeri” – den er lidt sjovere!
Udmærkede råd, mange af de tonys.
Hov, der faldt jeg sgu næsten ud af sofaen! Kimpo er enig med nogen?!
Gonat feminazist, selv du kan sige noget rigtigt. Anonymitet er nok min kæphest. Et emne jeg en dag vil skrive et begavet ord om.
Nå, nu ikke alt for overstrømmende, så falder jeg først ud af sofaen…