Tålmodighed har aldrig været en af mine stærke sider, må jeg nok bare indrømme. Og i går var jeg næsten overbevist om at løbet var kørt; mine matematiske evner rakte nemlig til dette regnestykke:
Samtaler mandag + onsdag = opringninger fredag + “tak for interessen, men hvad havde du egentlig selv regnet med”-breve lørdag.
Men jeg havde åbenbart (for en gangs skyld) ikke regnet den ud – for intet nyt er stadig godt nyt, og lørdagsposten er ankommet uden brev.
Min fortolkning af “svar inden påsken” var fredag, senest lørdag – men jeg blev faktisk gjort opmærksom på (8 gange, af meget beruset veninde i nat) at påsken jo først starter på onsdag for almindelige dødelige, der ikke fik (9 dages) ferie i går.

Update: Mine matematiske evner var gode nok, selv om brevet først kom tirsdag.