IrritabilitetsLynching

Har kun én kommentar til David Lynchs “nye” (well kun et år efter får den snart premiere i dk) film, der varer 3 timer:

Det kunne han have gjort på den halve tid, og det ville have givet lige så lidt mening!

Skuffetskuffetskuffet… det er meget godt med post-postmoderne selvreference og ophævelse af tid og sted, men jeg vil gerne have en HISTORIE, tak.

3 thoughts on “IrritabilitetsLynching

  1. Henriette

    Jamen jeg er slående enig. Lidt holdningspunkter ville have været tilfredsstillende.
    Rulletekst sekvensen var dog yderst tilfredsstillende for ens mentale velbefindende efter 3 timer i selskab med selve filmen!

  2. ulla

    Så skulle du prøve at se den i Frankrig. Og ikke forstå de franske undertekster. Mit polske er ikke så stærkt for tiden. Har købt den på DVD og regner med at regne den ud snart.

  3. AnetQ Forfatter

    Hmmm tror ikke helt på det, der er stof til mange universitetsopgaver om post-post-modernisme* (eller semiotisk metaforik eller noget) i den – men lad mig endelig vide, hvis det viser sig, at svaret er så simpelt som 42, eller noget om ugler, dobbeltgængere eller det uendelighedssymbol Laura Derns mund former, når hun græder.
    (*Var selv med på den, dengang det kunne klares med postmodernisme)

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.