På sådan en lidt varulve/shapeshifter-måde… Mine rejser bliver altid planlagt i en sen nattetime med noget impulsiv bookning over nettet. Så kan man jo altid dagen derpå ringe/maile/IMme til venner & bekendte i udlandet og sige “Eeeehh jeg kommer lige på besøg, hvis det er ok?”
I december købte jeg jo en billet til New York, uden anden plan end at se mere af New York og besøge min ven i Washington DC – og eftersom jeg havde fri i 3 uger kunne jeg jo lige så godt lave en lang tur, syntes jeg logisk nok. Så kunne jeg jo altid finde ud af noget med en billet sydpå i et par dage, fx. til Miami.
For en uges tid siden indså jeg, at det var lige om lidt, så i nat blev planen så udvidet drastisk: Nu hedder det afhentning i NY og alslapning i DC et par dage. Så skal vennen på arbejde, så jeg måtte jo hellere købe en flybillet… Og surferi på 3-4 flyselskabshjemmesider giver jo ideer, og når man er god til at fifle sig frem til nogle billige afgange og ikke er hængt op på datoer, så kan man jo pludselig stå med meget fristende tilbud fx:
DC – Miami (3 dage) og så videre til St. Thomas! og derfra retur til New York.
De tidligere Dansk Vestindiske Øer [WOW, hvor kom dén fra?]
(Nuomdage hedder det så US-Virgin Islands, men den slags detaljer skal jo ikke anfægte den nationale stolthed.)
Et klik på “purchase” og pludselig er jeg på vej til tropeø med kolonifortid, og får ondt i maven, mens bookingmaskinen tænker og tænker og tænker.
4 fejlmeddelelser senere, et par opkald til USA og en del banderi senere, ser det ikke ud til at det virker, og hotelreservationen på St. Thomas måske nu er forgæves? Men der dumper en bekræftelsesmail ind med bookingnr. og rejseplan… Men den mystiske “Grand Total”-pris på 0 dollars. Nu var det godt nok en billig billet, men alligevel.
Her til morgen har jeg så ringet deres danske agent op, som 1) kunne bekræfte at jeg har en billet, 2) var imponeret over hvor billig den var, 3) og undrede sig over, at det faktisk var lykkedes mig at bestille uden amerikansk kreditkort.
Summasummarum: JEG SKAL TIL DE VESTINDISKE ØER!!
Tilbage i den frastødende selvpromovering..
Er dette medie andet, hvis det er sådan man vælger at se på det? En ultrahøjreorienteret politisk blog er jo også bare et udstillingsvindue for skribentens holdninger, og dermed i sidste ende hans ego, hvis det er den indgangsvinkel man vælger at anlægge!
Husk ekstra batterier til kameraet!
Gammel debat, nette Q, selvfølgelig er der flere motiver, men en politisk blog sætter sagerne, holdningerne og debatten før personen bag. Den ønskede effekt er primært at flytte noget hos andre eller selv blive klogere. En tøseblog handler primært om at reklamere for personen bag. Her handler det om at du er multinational jetsetter af høj og dyr klasse. Også selvom du betaler 0 euro for en eller anden billet.
PS: Ultrahøjreorienteret, hvad i alverden er dog det? Findes det i den danske blogverden??
PPS: Du må gerne prale for mig. Jeg har vænnet mig til at tøser er tøser uanset indpakningen ;)
@kkk: Naturligvis!
@Kimpo: Sikke noget ævl! Om det er politik, rejseplaner, madlavning, fotografier eller programmering man diskuterer, informerer om, nedskriver for sin egen fornøjelses skyld ændrer ikke væsentligt på kommunikationssituationen: Afsenderen skriver noget, for det har de lyst til (der er jo hverken deadlines eller betaling), eventuelt interesserede kan så læse det og forarges, forundres, forkloges eller fordummes efter smag og behag, og hvad de nu læser.
At en blogger der lufter sin uforgribelige mening om et emne (politik) skulle være mere objektiv, saglig og seriøs end én der skriver om et andet (eller 33 andre) emner, er jo noget fis. Det er samme selvbedrag som den gode gamle med at naturvidenskaben er den eneste sandhed i verden, og al anden videnskab er noget pjank [En parole som ikke engang naturvidenskaben tror på længere].
Naturvidenskab er, med alle sine fejl, nu engang mere videnskab end det andet. Lev med det!
du skriver: “At en blogger der lufter sin uforgribelige mening om et emne (politik) skulle være mere objektiv, saglig og seriøs end én der skriver om et andet (eller 33 andre) emner, er jo noget fis”
Muligvis har du ret, men det har jeg så heller ikke hævdet. Jeg har derimod hævdet det, jeg skrev lige før (for nu at lyde som en omvendt Erhard Jakobsen). Hvis du ikke husker det, var det noget med saglighed, ikke nødvendigvis med objektivitet eller seriøsitet.
Der er stor forskel på kvinders og mænds bloggeri, hvilket jo sådan set er den historiske baggrund for polit-blogs og senere de mange lister på blogbot. Du tvinger mig til at gentage
Bloglands første hovedsætning:
“Drenge blogger om teknik, mænd om politik, og tøser altid om sig selv”
@ K: Men hvem er det, der spilder mest tid på at læse blogs, der åbenbart er egocentrerede og selvpromoverende i stedet for at lave noget fornuftigt?
@ A: Nå, AnetQ, det jeg egentlig ville, da jeg klikkede mig ind for at kommentere var at sige, at så må du sgu hilse alle La Beet’erne. Mit navn er nemlig derfra, og lige bag den stol jeg netop nu sidder i, hænger portrættet af min farmor, Alice La Beet, der er født på Skt. Thomas… Se hende her: http://www.tuxen.info/hugo_larsen/p42.htm
Regner selv med at kommer der til næste efterår :-)
//Néné
@Néné; Jeg hilser gerne. Det lyder spændende med den familiehistorie!