Knas & Quiz

Her kommer et til digt fra samme værk:
Man ser at lægen selv har taget syre
Og derfor går patienterne i møde
Forklarer dem den rette procedure

I grunden er vi allesammen døde
På midten af vor bane gennem livet
Er livet bare grimt og dumt og øde

Vær derfor ikke bange Det er givet
Det bedste hvis vi mister perspektivet

…og det oprindelige:
Ja, sådan talte han og løfted kniven
og skar et stykke af de store syner
og lo og råbte våd og overgiven
hej hej jeg er et kæmpelyn der lyner
en stærk elektrisk gnist fra jeres dyner

Spørgsmålet er simpelt: Hvem skrev det?

15 thoughts on “Knas & Quiz

  1. regitze

    pyha. den er svær. også at tidsbestemme.. hej hej hører til vores tid, tror jeg. så jeg skyder på Carl-Mar Møller.

  2. AnetQ Forfatter

    Næh, det er et langt mere litterært “hej hej” end man umiddelbart skulle tro…

  3. regitze

    aarrgh.
    kan man få et hint? på de finere planer bliver der ved med at dukke en gevaldig viking op for mit indre øje..

  4. AnetQ Forfatter

    Ingen oversættelse nødvendig, den er dansk. og et hint mere: Der er faktisk et hint i posten :)

  5. regitze

    jeg roder rundt i posten og på nettet, så jeg er ved at blive skør, AnetQ. kan godt se, at det er hejlitterært. det er faktisk skidehamrende godt. hvem hulen er det???
    kan man ikke få et hint mere.

  6. AnetQ Forfatter

    1) Nybrud i dansk litteratur
    2) Forfatteren er tildelt Statens Kunstfonds livsvarige ydelse…

  7. regitze

    jeg tror stadigvæk, det må være en mand. og er i hvert fald blevet helt oplyst af at famle rundt.
    nu har jeg lige læst et gevaldigt interview med Hans Otto Jørgensen fx.

  8. Nelliken

    Hråh, har nu definitvt erkendt at jeg er en illitterær bondejokke. Går ind & drukner mig i hovedpuden.

  9. AnetQ Forfatter

    Arj, hvor er det hyggeligt at kunne få bibliotekarer på glatis! Hintet i posten var: Hvem skrev det?
    Det havde været alt for meget hjælp at skrive: Hvem skrev “Det”? For det er netop svaret – Det gjorde Inger Christensen selvfølgelig (Teksten / Transitiviteter 4 + nummer 3). Fandt den og bladrede en hyggelig lillejuleaften hos eks-svogeren og blev grebet af det kåde digt.

  10. Nelliken

    Ja ja, og klogere bliver man. :-)

    Tror jeg skal have kigget lyrikhylden igennem inden for nær fremtid……

  11. regitze

    hvad sagomel!
    jeg forærede Det til min far, dengang. og har den (med skam at melde) nu stående i en kasse. den er trykt i courier.
    der kan man bare se. jeg var helt, helt sikker på at det måtte være en mandlig skribent. og så var det en af vores store kvinder. så fik man lige udvidet hyacinten. tak!

  12. Kimporator

    Sgu ikke undringsværdigt at helten bag de sikkert mægtigt geniale ord er en heltinde. Vi er trods alt på en af de førende danske feminazistiske blogs.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.