Det er tidligt. Meget tidligt. Har sat Matt af på hans arbejde, hvor han skulle møde kl. 7:00, og derefter manøvreret hjem gennem de Washingtonske forstæder, der alle er “Planned Communities”, og derfor anlagt som “naturlige byer”, hvilket på amerikansk betyder labyrintiske veje, hvor alle bygningerne til gengæld ligner hinanden helt vildt, idet der ingen naturlige kendetegn eller særtræk er, så alle hjørner ligner hinanden til forveksling… Eller måske ikke, hvis man er indfødt (Kinesere har jo altid kunnet se forskel på hinanden, selv om den hvide mand har haft svært ved det… Og omvendt i øvrigt – Kineserne synes jo efter sigende, at vi vesterlændinge alle bare har store næser og derfor er ens. Forskelle som hårfarve og den slags, er ikke noget de er vant til at se efter, det plejer ikke at være en relevant forskel…) En digression måske, men bare for at tage højde for, at det kan være anderledes, hvis man er indfødt!

Nu er kl. 6:30 jo ukristeligt tidligt selv for et ateistisk B-menneske (men også før Fanden får sko på, så måske er det før religionen sætter ind?), men jeg prøver at komme i træning, for i morgen er det samme tur, eftersom Matt er nødt til at sætte mig af ved en metrostation i DC, før han skal på arbejde (dvs. ca. 6:30 igen), så jeg kan komme med en bus nordpå til NY, hvor mit fly hjem afgår til KBH kl. 18:30 (Det bliver en af de lange dage, hvor man kan synge Kaj & Andreas rejsesang “Først med tog, og så med bus, så med tog og så med fly, så med tog og så med buuuuus, og endelig er vi hjemme…) Så det er meget godt at komme i træning med at stå tidligt op – skal jo også stille uret 6 timer tilbage lige om lidt…
Jeg er nu overraskende frisk, især gårsdagen taget i betragtning: Vi startede med et par Margaritas hver til vores mexi-frokost (som også var erstatning for morgenmaden, da vi først var stået op ved 12-tiden), efter en anelse afslapning hjemme kørte vi med K & Y (Matts samboer) til premiereforevisning på nogle bekendtes dokumentarfilm om musikken i New Orleans (som viste sig nærmere at være en lang sammenklippet musikvideo – og der var en del røvsyg fusionslort imellem, der mindede mig om min gymnasietid – hvorfor skal dygtige musikere altid spille sådan noget kedeligt wank-musik? Jeg forstår det ikke!), men arrangementet var festligt, der var uddeling af skinnende perlekæder i bedste luau-stil til alle (og nogle mænd bærer den slags bedre end andre skulle jeg hilse og sige!), gratis popcorn, østerlandsk mad på spyd og en velassorteret bar… Efter de første 5-6 runder drinks var filmen slut og vi rykkede videre. Flere drinks, M og jeg underholdt K&Y (nogle ville sige vi bitchede) om Islands mærkværdigheder, og vores deraf følgende bonding i synkron desperation over livet for de udenforstående på øen… Og alt den slags. (Indsæt selv flere drinks undervejs) På et tidspunkt slog de, de der drinks, og jeg var helt klar til at lægge i seng – de andre derimod var friske og ville have chili, så måtte jeg jo lissom tage mig sammen… Efter noget chili og fransk dødskørsel kom vi dog hjem i seng og fik mindst 4 timers søvn.