I gennem mange år havde jeg en postkort-ven. Vi kendte egentlig ikke hinanden, men i mange år var han min ukendte læseven: Ofte læste jeg noget og fik lyst til at dele det med ham og lige så tit kom jeg hjem på en mørk dag og fandt et lækkert citat, en vers af en sang, eller en lille historie om ænder på min måtte. Og på denne søndag har jeg lyst til at sende dig et digt:

I wonder how many people in this city
live in furnished rooms.
Late at night when I look out at the buildings
I swear I see a face in every window
looking back at me,
and when I turn away
I wonder how many go back to their desks
and write this down.

[Leonard Cohen, naturligvis.]