Jeg hader min Motorola (V50 eller noget i den stil) – eller rettere sagt jeg hader de ingeniører, der tydeligvis ved et uheld har fået lov til at designe brugerfladen.
Et eksempel: indstilling af alarmen kræver en tur ned i 3. underordnede menu, hvorefter man skal indstille tidspunkt (fint), dato og år (ok, måske selv om kun ingeniører kunne finde på at indstille deres tlf. til at ringe flere dage i forvejen) Men telefonen foreslår ikke dags dato eller dagen efter – næh, der står en dato fra sidst man brugte funktionen (nu ved jeg sjældent med sikkerhed, hvad dato det er i en sen nattetime, hvor jeg bare vil sikre mig, at jeg kommer op dagen efter, så jeg må som regel konsultere en kalender for at være sikker… Jeg kunne selvfølgelig tjekke det i min tlf. men det ville så kræve, at jeg annullerede, og gad trykke mig ned gennem de 3 kryptiske menuer igen.
Første gang jeg brugte denne funktion vækkede den mig i øvrigt ikke, da jeg jo ikke havde valgt en ringetone for alarmen! Og i øvrigt lider alarmfunktionen også under et andet problem: den ringer, det larmer (nu hvor jeg har valgt en ringetone) = jeg vågner. Så holder den op kort efter (uden af man har betjent den, og der er ingen snoozefunktion). Hvis man (som jeg) er begavet med et godt sovehjerte falder man således hurtigt i søvn igen – og kommer så op når man tilfældigt vågner et par timer senere…
Nu kunne dette jo bare skyldes, at lige netop alarmfunktionen er håbløst designet – men tro mig: Hest hedder cheval, og sådan er det hele vejen igennem. Den Nokia 3210 [jeps, klassikeren] som jeg i sin tid skiftede den ud for kunne langt mere, langt smartere & helt igennem logisk…
PS: Fik jeg sagt, at designet på Motorolaen er pænt & fikst?