Eller når det fremmede er almindeligt?

Det er selvfølgelig sjovt at opleve det særlige:

• At stå på toppen af Rockefeller Centre og se lysene tændes på hele Manhattan
• Fuldmånens skær på Miami Beach
• Magtens monumenter i DC – kendt fra TV!
• Glorværdige museer, hvad enten det er MoMA, Met eller Hirchhorn

Det særlige er ting, der gør sig godt på postkort – og typisk er dem, man skal fortælle om, når man kommer hjem.

Men det virkeligt interessante er ofte den fremmede almindelighed:

• At køre rundt på 4-6 sporet highway med vinduet åbent og høre NPR, National Public Radio – Amerikanernes P1 (alle amerikanere er jo ikke så overfladiske, som vi europæere elsker at tro), har i øvrigt lige opdaget via link hos Dalager, at de selvfølgelig podcaster… tjek det ud her!
• At støve rundt i CVS eller Duane Reade og se hvor mange slags (gerne meget farvestrålende) piller man kan få på et hvilket som helst gadehjørne.
• At køre med de offentlige transportmidler, ikke bare med eksotisk subway, men også med sporvogn når man har chancen og med bussen oven på jorden selv i byer hvor det ikke er normalen [sådan har jeg fx fået et meget bedre forhold til Paris]
• At smalltalke med gud og hver mand, og opdage “overfladiskhedens” vidunderlige medmenneskelige smørende virkning i den sociale omgang mellem millioner af fremmede
• At kigge på mennesker i parken og på stranden og observere den ualmindelige almindelighed
• At skulle “en tur i banken” med den indfødte og opdage, at det naturligvis er en drive-in bank!

Noget af det fede ved at rejse er efter min mening at opleve den fremmede almindelighed.