Så er der kun én ting at gøre… Øjeblikkeligt at holde op med at tænke på, hvordan man gør, og bare se at komme hjem, før det går galt! (Nogen ting kan man KUN, når man ikke tænker på, hvordan man gør det!)
Det begyndte ellers ganske uskyldigt, jeg fik fri kl. 21 og skulle mødes med min veninde, der var i landet for en kort bemærkning og have en øl. Hun havde foreslået at mødes på “Peder Huifeldt”, men ved optroppen i strædet af samme navn viste det sig at stedet ikke længere var bæverding, men nu hed “El Tapeo” og serverede tapas… Så efter at have fundet hinanden skred vi ud og fandt en jule-fejrende-bar i stedet…

4 timer senere… Kører jeg så hjem på min cykel og begynder uden varsel at tænke på, hvordan man egentlig bærer sig ad med at cykle… Iført julebryghue med spiril-hale-lignende top, jule-tatovering i udskæringen & et pynteligt rensdyr bundet om halsen (det sad på fadølsanlægget, hvordan det kom til at sidde om halsen på mig, har jeg kun svag erindring om.)
En anden af aftenens filosofiske overvejelser går på, at jeg ellers sjældent er i stand til at blive så beruset – simpelthen fordi min krop nægter at lade sig forgifte i en sådan grad – og derfor forsøger at udstøde giften, hvor den kom fra. – Mine meget filosofiske overvejelser gik så på om der var en sammenhæng mellem køresyge (dengang der var storebæltsfærger til var jeg god til at kaste op på dem) og selvsamme refleks, når lokalet begynder at dreje lidt for meget rundt, pga. juleøl?