I modsætning til visse andre har jeg ikke fortjent det store duelighedstegn; Natfilm II – og kun med go’e undskyldninger om håbløse arbejdstider i den forgangne uge kan jeg gøre mig forhåbninger om, at overtale den store spejderleder til at give mig duelighedstegnet Natfilm I.

Jeg har nemlig kun fået set 2 natfilm – de var til gengæld begge mærkelige, langsomme & søvndyssende (ikke en god ting efter en laaaaang arbejdsdag), men på hver deres mærkelige måde gode…
Den første var “Last Days” – handlingen kan opsumeres riiiiiimeligt kort: Kurt Cobain-klon dalrer paranoidt rundt i afdanket slot i nogen dage inden han endelig tager livet af sig (off screen). Lyder det kedeligt & træls & lidt lidt til at få en hel spillefilm til at gå? JA! Det er det også – men nu er instruktøren Gus Van Sant, så filmen er faktisk rigtigt god… Bagefter! Ret syret oplevelse: En, set i bakspejlet, god film.

Den anden film (anmeldt som havende “meget lidt handling”) var en meget poetisk film der blandede rigtige mennesker og dukker – den var meget meget fin! Plot var der også… som Imdb opsumerer: “Dark fairytale about a demonic doctor who abducts a beautiful opera singer with designs on transforming her into a mechanical nightingale.”