Blogbogstaver har fået mig i det sproglige blækhus – Hun har før foreslået, at man skulle stave som man taler, og nu er hun inde på det igen: Ideen om at gøre det nemmere at stave på dansk, ved at skrive “som vi taler”. Det fik mig til at færdiggøre den post, jeg startede på sidste gang, men ikke gad skrive færdig… For det bliver nemt lidt teknisk, men here goes: Det er efter min mening ikke ladsiggørligt at “skrive som vi taler” på dansk. Det er der flere grunde til.

Den første grund kræver lidt introduktion til den danske udtale:
Dansk er et vokalsprog. Vokalerne er i høj grad betydningsbærende, idet en vokalforskel ofte giver en betydningsforskel – prøv selv: Mile, mele, mæle, male, mule, mole, måle (og det var så kun de lange vokaler, vi har lige også korte vokaler, og dem med stød). De kloge er ikke helt enige, men lidt efter hvor meget man knepper fluen, så har vi i omegnen af 27 forskellige vokallyde på dansk. Men vi har jo kun AEIOUYÆØÅ, dvs. 9 bogstaver at gøre godt med, når vi skal skrive dem.
Noget, som giver problemer med stavningen, er det fænomen, der kaldes “vokalsænkning”: at I udtales som E (ligge), E som Æ (eftermiddag), E som A (ret) Æ som A (græsk) [og her har jeg jo kun ét A at skrive med, selv om jeg kun mener én af de 3 åbningsgrader (dvs. 3 A’er vi har uden at vi tæller længde eller stød med]. Ves vi sgu sgriow fulsdæ’ndi sorm vi ta’lor, vell vi sgull gå rat radika’ld te værgs, ow de ær eg segerd, de vell jælb di staowsvaa rad mared.

…hvilket bringer os til grund nummer 2: Traditionen. På dansk har vi en lang tradition for hurtige udtaleændringer og langsomme retskrivningsreformer. Ergo er tale & skrift meget længere ude af trit med hinanden, end det er fx. tilfældet på mundrette sprog som norsk eller spansk, hvor der er tradition for at skriften følger udtalen. Fordelen ved at bevare traditionen er konsistens: at vi er i stand til at læse tekster skrevet for mere end 50 år siden [og dér er dansk jo stadig langt mindre traditionelt end islandsk, der er så konserverende, at de med lidt træning kan læse 1000 år gamle tekster, på dansk skal man bare 150 år tilbage før det bliver svært]. Den slags kræver en restriktiv (normativ) sprogpolitik, noget vi aldrig har haft tradition for på dansk.
Historisk skyldes de hurtige forandringer, at dansk altid har været et sprog, der horer lystigt med alle de sprog, det kommer i nærheden af (og vi har tradition for at bevare stavningen fra det sprog, vi stjæler ordene fra – i hvert fald de første 100 års tid).

I modsætning til hvad mange måske tror, så er dansk skrift og tale skam temmeligt tæt forbundne. Der skal bare afkodes lidt mere, end der skal på norsk fx. Konsonanten efter (og ind i mellem før) en vokal fortæller os noget om, hvordan den skal udtales:
Vokal + r giver fx stort set altid en større åbningsgrad, og dermed en “sænket” vokallyd. Sammenlign selv: nå/når, ha/har, gø/gør.
Dobbeltkonsonanter giver en kort vokal foran. Sammenlign selv: puder/pudder.
Vokal+ge er stumt, men giver ofte (især efter AI&U) laaaang vokal foran: lige, pige, bage, uge.
Sådan er der masser af “logiske” mønstre i den danske skrift/udtale, det er bare ikke noget vi tænker over til daglig, hvor det er nemt at tænke, at alteñ baar vell væor næmoor, ves vi sgrew, sorm vi taalt.

Ja, det er ‘udemokratisk’ om man vil. Det gør dansk sværere at skrive for dem, der har svært ved at stave. Men alle sprog er udemokratiske i følge den tankegang: Finske børn bruger efter sigende mange år i skolen på at mestre den finske grammatik, fordi der er så meget af den – det er da uretfærdigt over for dem, der har svært ved logik og grammatik. Engelsk er endnu mere umuligt end dansk, når det gælder stavning/udtale. Og så har vi slet ikke tænkt på udtalevariationerne. Hvis vi skal skrive som “vi taler”, er det så, lige som “vi” taler i København (som det plejer at være på dansk, når der skal sættes en norm), for det er i sandhed da også udemokratisk. Eller skal vi have 8 valgfrie former, så man også kan stave på sønderjysk & bornholmsk?
Jeg er ikke så traditionalistisk anlagt, at jeg ikke mener man kunne gøre det nemmere at stave på dansk, og den danske retstavning bliver jo også revideret jævnligt (når vi danskskrivende i stort tal har besluttet, at noget skal staves anderledes… Vi venter dog stadig på akvarie, studie & kollegie). Min pointe er blot, at det er forsimplet, at tro at staveproblemer kan løses med en retskrivningsreform.