Det er det de unge vil have (og ikke mindst alle de ikke særligt unge, mindst 30+ web-geeks jeg kender). Den ene blog efter den anden lægges i graven – fordi Twitter er dér, hvor det sner. Yeah yeah, whatever siger jeg. Hvilket afføder spørgsmålet om man kan være old-school i new-media? Og om det snart er retro-cool at blogge?
Mens du overvejer det, kan du her se, hvorfor Twitter er uundværlig:
Undr!
Ytr & ændr efter behov
Pingback: Twitter… « ca 2 mdr. ved kølig opbevaring
. . . “My Stalker Just Grunted On My Twitter”.
. . . gotta luuurve Samantha Bee!
Aah jajaa! Skal du måske ikke snart opdatere din EGEN?
To måneder siden sidst altså – Din Dovne Twitster :D
Fra alle Marketing/SEO-guruerne forlyder det at Twitter bliver større end Facebook (måske allerede er det) og blogs.
Twitter har det lidt svært i Danmark, dels fordi vi er lidt oldnordiske mht håndholdte apparater – eller rettere fordi der er så relativ få, der har/til fulde udnytter rigtig smarte mobiler, og dels fordi vi er et begrænset sprogområde osv osv.
Men det store boom funderes på synergien mellem de sociale platforme – og det er her at Twitter forventes at blive guldgåsen.
Forretningsmodellen på nettet (hjemmesider/facebook/forums/blogs) handler til syvende og sidst om links – googles gyldne links. Twitter kan binde platformene sammen og servere links og dermed den ganske specielle link-juice bedre og kraftigere end fx det tunge blog-medie, der er så forbandet indholdskrævende og som måske / måske ikke bliver læst og linket osv.
Den mest sigende beskrivelse, jeg endnu har set er: Facebook er folk du engang har kendt, Twitter er folk du gerne vil kende. Det synes jeg faktisk rammer meget godt. Jeg synes måske nok, at Twitter kan noget i forhold til fx. store #konferencer, hvor jeg faktisk har brugt det til at diskutere indhold med interessante folk, som jeg ikke kendte (eller for den sags skyld mødte efterfølgende) – eller bare smuglæse mig til, hvad de andre 9 spors oplæg gik ud på / om det var godt. Der giver et “instant”-medie som Twitter faktisk meget god mening.
– Men samtaleaspektet er jo også interessant, for i den korte form er det mere tilladt at kontakte din guru med dit (korte) spørgsmål – eller bare kommentere hans guldkorn, uden at forvente svar – men også guruer kan jo bruge nye input.
Hvis vi skærer helt ind til benet så er der for mig at se to drivers i sociale platforme.
1) Zeitgeist – Life as it should be. Vi designer vores liv – i hvert fald det liv vi vil vise andre. Det er den lidt mere moderne form af Fam. Hansens hjmmeside, med billeder af sommerhuset og ferien til Mols.
Der er ikke nogen væsentlig forskel til dem der selvironisk fremviser en kæmpe opvask på bloggen (mit liv er for fedt og for travlt til opvask!- det er stadigvæk designet til at vise hvor dejligt et liv man har.
Det kan selvfølgelig også bruges terapeutisk og det kan på en gang fortælle alle om hvad der sker i ens liv, men det er for mig at se primært “det vil jeg fortælle om mig selv”. Og det er også både spændende og interessant – her sidder jeg og skriver et svar på et (for mig) interessant emne.
2) Beating Google plus relevant reklame. Alle “medier” er skabt (i hvert fald drevet) for at tjene penge. Hvordan tjener man penge på et socialt medie? Præcis som ved et hvert andet medie – eksponering->konvertering.
Den ene side er “reklame skaber salg”. Men nu med det twist at du kan målrette reklamerne og dermed øge relevans og minimere kvalme/irritationsmomentet, dels kan du data-mine dine kunder (også de potentielle).
Inden for sociale medier lige nu er Facebook størst, efterfulgt af MySpace og Twitter. Men det er udelukkende fordi man ikke kategoriserer Google som socialt medie – endnu. Men fidusen er den samme som Googles. Google scanner dine mails, læser dine clicks og tilbyder dig de mest relevante reklamer (og det gør Facebook, MySpace og Twitter og Amazon alle mulige andre også, og de ved hvor du bor, hvor gammel du er, hvor mange unge/ældre du kender og snakker med, og de ved, at når du får et link til en side om billig sprut klikker du, selvom du siger du aldrig drikker osv osv).
Den anden side er at Google giver dig de mest relevante søgeresultater – udvalgt efter links (og ikke alle links er lige, men det er en anden sag). Først og fremmest tæller antallet af links. Og antallet af links kan bl.a. styres/opbygges med sociale platforme – især Twitter.
Du har ikke reklamer på din blog, og du betaler også selv for den, men du har links. Og når du Twitter om noget og sender et link, så er der nogen der tjener penge – meget groft sagt.
Så forretningsmæssigt er der to ben – målrettet relevant/vedkommende/rettidig reklame og Googleplacering – dvs links. Intelligence og brute force; den kombi virker næsten altid.
Som jeg ser det, hvilket ligger i på linie med AnetQs citat “Facebook er folk du engang har kendt, Twitter er folk du gerne vil kende.”, er Facebook til at kommunikere med folk man allerede kender, mens Twitter har sin styrke indenfor netværk, f.eks. branchefolk som følger hinanden og får input fra folk de endnu ikke kender.
Med Twitter er det jo så heldigt at man ikke behøver at følge folk som bare “råber op”, det kan straks være mere problematisk at slippe af med venner på Facebook.
Nye undersøgelser i USA siger at 60 % af nye Twitter brugere hopper fra indenfor den første måned.