Origami, Zen & Universet

Har dyrket origami i dag… Var en tur inde i Tigerbutikken [Jeps, dem har de også i Rejkjavík, prisen er præcis det dobbelte af i Kbh: svarende til hhv 20 og 40 dkr.] sammen med Disa, som lod sig besnære af en god gang blandede sager, heriblandt en pakke origami-papir i blandede farver. Da vi derefter var på cafe (Te & Kaffi) og spise kage, gav vi os derfor i kast med at lære hinanden det ene dyr vi hver kunne; Disa lærte den klassiske springfrø, som jeg har exelleret i i årtier, men hun lærte mig at lave en fin trane [i hvert fald en fugl af en slags, og den så mere autentisk origami-agtigt end mine frøer nogen sinde har haft aura af, selv om hendes prototype var en lidt krøllet trane].
Allerede dér havde vi begge udvidet vores origami-sortiment med 100 %…

Vi forkastede straks de tre modeller, der var skitseret på pakken, da de:
1) var for nemme for eksperter som os, og
2) indbefattede at man klippede en del, for at få det til at ligne en elefant (osv.), hvilket vi mente var både usportsligt og manglede Zen.

I stedet fik vi Hjalmar [Disas mand, der var kommet midt i frø/trane-udvekslingen] til at gå på nettet og finde nogle andre foldeinstruktioner – det resulterede i en Alien, som vi frejdige kastede os ud i, på trods af, at der var hele 8 siders [ikke særligt brugervenlige] foldeinstruktioner… Lad os bare sige, at det gik som det måtte gå, og vi derefter gik over til at forsøge os med en danserinde, der kun var moderat mindre kompliceret end førnævnte alien… Derefter gik Disa over til at folde en champignon [men også uden det store held] – I mellemtiden havde vi forladt den første cafe og var gået videre til at sted med øl & nachos [hvilket forklarer hvorfor jeg ikke stadig foldede på livet løs], Björnsi var ogå dukket op i mellemtiden – og havde medbragt de oprindelige radioudgaver af Hitchhikers Guide på et transportablet medie… [mere derom i itunes]

Origami-eventyret endte såldes i en lykkelige zen-følelse af at være ét med universet, hvis man lige ser bort fra de intense kampe, vi havde med at kaste dagens produktion af [mere eller mindre vellykkede] origami-eksperimenter efter hinanden.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.