Der var en gang… Da jeg for længe siden stiftede bekendtskab med internettets temmeligt hemmelige liv på Usenet kastede jeg mig selvfølgelig ind i alt.sprog.da (eller hvad det nu hed) i håb om fornøjelige sproglige diskussioner med andre nørder. Skuffet blev jeg for gruppen var tilsyneladende mestendels befolket af circa 20 pedanter. Nu er der jo intet ondt i pedanteri, hvis det angår sprog, men de syntes mest optaget af at svine hinanden til mere eller mindre indhyllet i et slør af ironi, bidske bemærkninger fløj lystigt især om andres stavefejl eller etymologiske uvidenhed. Den hårde kerne af perfide pedanter dannede sammen Fiduso (dette eventyr er nemlig foranlediget af Nénés spørgsmål om jeg kendte Fiduso-folkene) Gruppens kævlen blev kun afbrudt af enkelte banale spørgsmål kastet ind af nogen, der ville have svaret på det evindelige spørgsmål “Hedder det i eller på Grønland/Island”, eller bare ikke selv vidste hvor “on”-knappen sidder på en ordbog.
Hvilket minder mig om denne skønne fremtidsvision (havde You Tube understøttet andet end Blogger, kunne du have set den her)
Sjovt nok kan blogland vel ses lidt som en mindre hemmelig videreudvikling af Usenet…
Haha, det klip så vi, som en del af vores sprogundervisning, da jeg gik i gymnasiet.
En klassiker
Jeg ææælsker den. Stur, stur Humor :D
Fik den som vedhæftet fil fra vores IT-afdeling forleden. Og så på norsk. Det hæver ligesom oplevelsen op på et højere plan, synes jeg.
Fantastisk film – et link er fluks sendt afsted til min mor :o)
Hm… synes jo lige jeg som ægte pendant (fidusomedlem nr. 6) må gøre opmærksom på at jeg tidligere på aftenen har postet det link på en anden blog.
…iøvrigt var dk.kultur.sprog et gangske fint sted inden den tid, mest pga. et enkelt menneske, en dansk-canadier, der med store mellemrum skrev nogle fremragende indlæg i gruppen. Han var årsagen til at jeg blev ved med at abonnere på gruppen et års tid efter de sidste rigtig interessante indlæg.
Ups!
Også så blev pedanten mindet på at de fire af fingerene peger tilbage på en selv, når man peger fingre af andre.
dk.kultur.sprog, ja det var sådan det var… Ja dansk-canadieren så jeg ikke noget til dengang i sluthalvfemserne, men Henning Makværk (som jeg allerede var træt af efter at have hørt på ham i elevrådene på hele to uddannelsesinstitutioner i forstæderne i min ungdom) og hans venner forekom mig voldsomt trættende.
AnetQ, jeg er også medlem og besøger med jævne mellemrum siden. Jeg synes stadig der er meget sjovt at hente … Og så lukker jeg bare af for makværket!
Ja måske skulle jeg give det en chance igen…
du staver af lort
selvom den er mega god!!!