Håndens arbejde

Skriv et svar

Der er noget dejligt tilfredsstillende ved at pakke værktøjet væk og have fikset tingene… [børstende håndbevægelse med rotation i håndleddene] Så er det i orden.
Nu værktøjskassen var fremme, har jeg skruet toiletrulleholderen 1) ordentligt fast i væggen + 2) ordentligt sammen – den har ellers brillieret ved at falde fra hinanden ca. 2 gange om dagen i et par måneder. Derudover var der det egentlige formål: Nyt dæk og slange på mit baghjul (der har henvist mig til den skramlende reservecykel i halvanden uge nu), og en justering af bremserne, nu jeg var i gang – og prøveturen var himmelsk: Stramt på velpumpede dæk, og en uendeligt mere effektiv overførsel af kraft fra pedaler (uden skæv krank) til fremdrift…
I morgen flyver jeg til arbejde!

“413 timer uplanlagt overarbejde”

Skriv et svar

Man kan spørge, hvor god man er til at planlægge, hvis éns medarbejder (ganz normal lønslavestilling ansat til 37 timer) (uden i øvrigt at have noget ønske derom) i løbet af 6 måneder akkumulerer 413 “uplanlagte” overarbejdstimer?

[På solsiden: Præmien for ikke at have haft noget liv er så, at så er ferieovertrækket og den påkrævede køkkenudskiftning vist klaret, og der bliver da vist et par kroner til overs til sparegrisen eller måske snarere økonomistyrelsen]

Frihed i arbejdslivet…

Skriv et svar

Jeg skal aldrig mere:
– piske rundt hver morgen, for at nå at stå i lokale X kl. 8.05 præcis
– løbe hektisk rundt for at finde en kopimaskine, der kan kopiere og ikke har papirstop
– rette opgaver/rapporter i dagevis, men mest søndag nat meget meget sent
– have min dag inddelt i 45 minutters bidder, med 5 minutters “pause” til at pakke sammen og transportere mig selv og bunkerne til lokale Y
– desperat forsøge at foretage transport, PLUS finde en computer og logge ind, og måske sågar nå at svare på én af de 28 mails, der har akkumuleret sig mens man ikke holdt øje…
– ankommet i lokale Y pludselig huske, hvem det var, jeg skulle have nået at ringe til i de samme 5 minutter
– være nødt til at spise mellem 11:30 (hvis ikke man er blevet opholdt af løse spørgsmål til 11.45) og 12:15 (medmindre lokale Z er langt væk)

Det er en luksus at:
– kunne lave det, man er mest oplagt til nu
– kunne udveksle ideer og løse forslag med kolleger (uden at mindst én er nødt til at løbe fem minutter senere, og ingen har tid til at føre det ud i livet)
– selv kunne (være med til at) bestemme hvad éns arbejde skal bestå af
– lave noget jeg synes er sjovt og interessant 90% af tiden i stedet for 30% (har ikke opdaget de sidste 10% endnu, men så er der allerede plads til forbedring!)
– have fri, når jeg har fri …og helt uden dårlig samvittighed over rettearbejde og forberedelse jeg skulle og burde få ordnet
– være et sted, hvor man synes at gode ideer faktisk er en god ting, og at man bare skal gå i krig med at udføre dem (i stedet for vrangvillighed og sylteri)
– have fået en chef, der siger ting som “man skal jo huske, at det bare er et arbejde”
– at føle, at man er hyret for sit hoved, og ikke som et sæt initialer i et skema, der skulle fyldes ud

…Det kan godt være, at jeg skal være 37 timer i nærheden af min pind, og ikke længere har den frihed der ligger i at kunne handle / gå i banken / nå i svømmehallen, mens andre er på arbejde (ikke at jeg har haft det i år – hvornår har I andre tid til at gå på posthuset?) – men hvor er det evigt skønt at kunne slukke for sit arbejde fredag eftermiddag og ikke tænke på det (i hvert fald ikke på den trælse måde) før mandag morgen melder sig.

Fordom smordom!

3 svar

Åh, det er skønt at få prikket til fordommene – tag nu dagens to eksempler:

Fordom #1:
“En buks” i ental – det er da kun homo- eller i hvert fald metroseksuelle herretøjsekspedienter med velplejede negle, der siger den slags.

Elektriker 1 (til Elektiriker 2 +3)
Hvad, hvem af jer to har kommet den her ned i min buks?

Fordom #2:
Revisorer er nogle røvsyge superkonforme typer:

Set på vejen hjem på cykelstien:
Fyr i pæn revisorbuks (jeps, ental er passende om den slags) nysselig revisorskjorte og med revisortaske (med revisorfirmanavn & logo) – der iført iPod kører ræs på tilbagelænet top-smart cruisercykel…

At blogge er en vane

4 svar

…og som så mange andre vaner, kan man vænne sig af med det. Jeg har helt glemt at jeg har en blog – eller også er det det sidste halve års sindssyge arbejdsræs – jeg har i snit arbejdet 50 timer om ugen (uden at der var nogen god grund til at jeg skulle hænge på de timer)… Men nu har jeg jo fået nyt job, hvor man sågar sidder ved en computer, så mon ikke det kan hjælpe på blogfrekvensen?

Farvel Oz

Skriv et svar

Har slet ikke fordoejet det hele – men det bliver der forhaabentlig tid til, naar jeg snart lander hjemme igen. I mellemtiden er det 3 naetter i Bangkok, som indtil videre er et afsindigt, men smilende, kaos af en gigantby. jeg ankom i nat omkring midnat (men 0300 paa det indre Sydney-ur) efter 8 eller var det 9 timers flyvning – spoejs som det ikke langere rigtig betyder noget, naar det er saa langt. Jeg husker alle mine ture til og fra Island (ca. 2,5 time) som haeslige – men det var selvfoelgelig ogsaa totalt monkeyclass, mens de laengere straek er med bedre benplads (isaer naar man tjekker ind over nettet dagen foer og vaelger forreste raekke eller nodudgangspladserne), flere varme maaltider (til at fordrive tiden), sovemasker, taepper, puder, og nye film paa egen skaerm – i gaar lykkedes det mig saaledes at se en allerede glemt film, Happy-go-lucky og 21 film () + et halvt afsnit af “Pushing Daisies”. Oh well men nu er det ud og se paa afsindige Bangkok!

Australiens Bordeux hedder Clare Valley

Skriv et svar

…eller Goon of fortune med kvali-vin.
Lad mig forklare: Goon er slang for papvin, og spillet Goon of furtune (en forvanskning af
Wheel of Fortune aka Lykkehjulet) gaar ud paa at haenge en goon-bag (altsaa soelvposen med papvinen uden kasse) op i det roterende toerrestativ med klemmer… Derfra er det temmelig lige ud ad landevejen: Drej paa torrestativet, den posen lander hos skal stille sig under hanen, aabne og drikke.
Pointen med spillet (ud over fuldskab) er selvfolgelig at faa daarlig papvin til at glide ned – dette formaal er dog helt irrelevant, naar man befinder sig i Clare Valley (Australiens nok bedste vinomraade), saa det var nok mere af folkloritiske grunde jeg blev introduceret til spillet. Naboerne, hvis fine hvidvin vi haeldte i posen, ville sikkert ikke have sat pris paa, at vi spillede drukspil med deres vin i 4-500 kroners klassen :)
Ud over den gode vin var det skont at komme ud af byerne. Ud hvor duften af eucalyptus er gennemtraengende saa snart man stiger ud af bilen. Og saa skader det jo ikke med udsigt over vinmarkerne og farvestraalende fugle til pynt. Vandtankene var naesten fulde da vi ankom (en usadvanlig ting i et torkeramt land), saa der var ingen baderestriktioner – og det regnede flere aftener, saa det var ren lykke synes de lokale! Og regnvejr kan faktisk opleves som eksotisk, naar man er et sted, hvor det nasten ER eksotisk.
Vi var paa besog hos L’s sode venner M&S, hvis hus ogsaa var udstyret med braendeovn (fantastisk om vinteren, i et land der ikke gor meget i opvarmning, isolering og den slags!), men det var selvfolgelig ikke mere vinter end at vi kunne haenge ud paa terrassen ifort overtoj. Lordagsstegen (lam) blev kun lidt braendt, da der gik ild i barbequen – og smagte fabelagtigt efter en fardiggorelse i ovnen indendors. Og det lykkedes os ikke at braende huset af, mens vaertsparret var til hhv. Netball og Footie (Aussie Rules) – de var nemlig blevet forsinkede af fodboldholdets uventede sejr over et godt hold – og havde problemer med at komme hjem, da de begge havde drukket portvin (fast del af Netball?!) og oel uden at koordinere hvem der korte – ergo maatte L, Napoleon (M’s bror, L’s ven) og jeg paabegynde stegen – men den brandte altsaa ikke for alvor, selv om stikflammerne naaede en meter op :)

Melbourne er den ultimative by!

2 svar

Sydney har et paent operahus & en nydelig bro, Gold Coast har fine boelger, Brisbane er (efter et hurtigt blik) ikke mere spaendende end Aarhus paa en graa dag, og Adelaide er en ok provinsby, men…
MELBOURNE er den sejeste storby i Australien!

Skal jeg saette ord paa mine yndlingsbyer, saa dukker disse ord op:
Ord fra min generelle storby-hitliste: Sporvogne, Kunst & Musik, Fantastiske boghandler, havnefront og/eller kanaler, Art Deco-bygninger, anden laber arkitektur og skyskrabere.

Melbourne har det hele! Gratis turistsporvogn, der koerer rundt om bymidten, Suveraen Art Deco-udstilling, fantastisk stemning, minimum 4 af de helt store boghandler, incl. min personlige favorit Borders (der i parantes bemaerket lige har aabnet en uk-internet-afdeling, juhuu!).
Ergo: Skal du nogensinde Down Under – saa laeg da gerne vejen forbi Sydney og se operahuset, men tag for enhver pris til Mel!

Art Deco Foyer

Lav-ingenting dage i solen!

1 svar

Det har vaeret superhyggeligt at haenge ud med L & mode hendes venner, men nu er jeg er kommet nordpaa alene til Surfers Paradise. Det minder meget om Miami – bare ikke helt saa lyserodt! Her er koeligt i folge de lokale, men her vil det sige 15-20 grader, saa det er dejligt. Tror jeg vil tage et
par dage paa stranden og bare glo paa braendingen! – og maaske paa nogle surfere (hvis ikke alle stralierne er for store kyllinger til at komme paa stranden – det er jo “koldt” og “vinter” her).
Jeg har 5 dage her nordpaa i varmen – inden jeg tager til Melbourne i et par dage inden jeg modes med L. i Adelaide – saa vi kan besoge hendes venner paa deres vingaard.

Dansk campingstemning

Skriv et svar

Naar man tager eksotiske steder hen, oplever man ogsaa noget eksotisk. I gaar havde vi en hel dag med pis-oes-regn (tro mig, temmeligt eksotisk hernede i toerkeramte Canberra), som vi tilbragte med taglaeggeren C (der jo ikke kunne gaa paa arbejde i det vejr) paa terrassen, hvor vi spillede kort, iklaedt 3 troejer mens vi hoerte paa regnen. Det var fuldstaendig som at vaere paa campingferie med familien, da jeg var barn – og aussierne laerte at spille Davoserjazz (eftersom 500 er superkedeligt)
Naa ja, ind i mellem fik vi ogsaa boksehandskerne paa og boksede med C, som dog naegtede at slaa paa piger – og det er bare ikke helt saa nemt at slaa nogen, der ikke slaar igen. Desvaerre – er ellers blevet ret taendt paa at finde en taeskesport (Man maa slaa! Hvor coolt er det!)…

Ok, lidt vinter er det…

2 svar

I Canberra, men mest fordi de ikke gor sig meget i isolering og opvarmning, og saa varmt er det jo ikke udendors, faktisk ligger temperaturen og roder mellem 5-10 grader. Men med lag-paa-lag paaklaedning gaar det faktisk fint udendoers, det er indendoers man fryser, isaer hvis man har tendens til kolde taer, naar man skal sove om aftenen (tendens er ikke ordet for mit vedkommende, jeg har tilsyneladende altid haft en termostat med automatisk natsaenkning paa mine foedder). Sengene hos L’s mor er dog udstyret med elektrisk varmetaeppe under lagnet, mmmmm! Det lykkedes mig da ogsaa at blive solbraendt i ansigtet, efter at have ligget ude paa daekket (terrassen) forleden.

Men bortset fra det er her masser af spas: Vi har haengt ud med Long Tall Mel i Sydney og en anden uni-veninde. Og her i Canberra er vi blevet bespist og serviceret i allerbedste husmoderlige stil af L’s naesten-kaereste (kun fordi hun ikke toer kalde ham det) og hans sambo – som begge er good people (som det hedder). Jeg har hoje forhaabninger til naesten-kaeresten, som paa trods af L’s “cloak of mystery”, nok skal faa hendes til at turde paa et tidspunkt…
Hun paastaar at have vaeret uvidende om, at hun havde denne “cloak of mystery”, men det er rent selvbedrag. Og ja ja, indrommet – grunden til at jeg hele tiden gennemskuer den, er fordi jeg selv har en og ved praecis, hvad de kan bruges til.

Naa, men det var et sidespor… de naeste par dage skal vi se paa Canberra (indtil videre er det kun blevet til alle vennerne, drinks & middage) – vi kan nemlig laane samboens bil, hvis vi saetter ham af paa hans arbejde – og saa skal vi ud og se paa boehlandet heromkring (ogsaa kendt som “the sticks”). Hvem kan modstaa en tur til et sted ved navn “Long Tall” eller “Wagga Wagga”?

Symmetrisk turistfotografi

Skriv et svar

Hvem vidste at man kunne straekke baglaar med saa fabelagtig en udsigt? Well, ikke saerligt mange i Sydney, at domme efter de (mis)unde(r)lige blikke vi fik faar at ligge saadan.
Men at rejse skal jo vaere en oplevelse ud over, hvad man kan laese om i brochurer og rejseguides, saa…
Operahuset var overraskende brunt i bunden, paa en tysk-60’er-maade, der ikke er smukt – men taettere paa var huset smukt som bare faen, og havende en vis indsigt i bygningskunst kan man kun vaere imponeret over ingeniorkunsten involveret. AbFab!
Resten af Sydney var meget Potsdamer Platz-glas & staal, men med havnefront og laekre overraskelser til at opveje alt det glas & staal. Som fx det labre Art Deco Anzac-memorial – hvor den skoenne bygning alene er nok til at faa en til at graede.