Læsningen og ikke-læsningens hemmelighed

Det slår mig, at jeg læser flere og flere bøger om, (ikke) at læse bøger, i stedet for at læse bøger. Er det en kærlighed til læsningens ontologi (eller lyder læsningens metafysik mere sexet?), eller er jeg bare blevet læseundviger, der læser bøger om at læse bøger?
[Hvilket i øvrigt falder ind i trenden med at læse bøger om at rydde op (og dermed blive lykkelig/opnå indre fred og verdensherredømmet) frem for bare at rydde op]

Bare et umiddelbart erindret udvalg i genren:

Sidste sommers læsning (meget passende læst med udsigt over Verona) Italo Calvinos Why read the classics – et forsvar for klassiker-læsning, men i sidste ende (for os læseundvigere) endnu en måde at læse om, i stedet for at læse klassikerne.

Så var der Nick Hornbys essays The Polysyllabic Spree, som jeg læste i Stockhom. En skamløs blotlæggelse af en læser og bogkøbers sære drift mod bøgerne. Lakoniske sandheder om at glemte klassikere nogle gange er lykkeligt glemt fordi de er røvsyge, eller om fordelen ved Salingers (også i praksis) smalle forfatterskab, så man kan tyre et helt forfatterskab igennem på under en uge.

En klassiker i læser/læsningsreflektion-genren er Umberto Ecos fantastiske (og som altid, når Eco er i essay-hjørnet; morsomme) essays Six walks in the fictional Woods – blandt andet om hvordan lange handlingspauser i ridderromaner, fx i form af beskrivelser af våben og rustninger side op og side ned – under alle omstædigheder fungerer som pause, for selv når den utålmodige læser springer beskrivelserne over, interpolerer læseren selv den tiltænkte pause… – okay, man skulle nok have været der, det er sjovere i Ecos udlægning!

Opslagsværket 1000 books you must read before you die, som jeg slæbte hjem fra NY, falder selvfølgelig også åbenlyst inden for meta-læsnings-genren.

I dag har jeg så hjembragt en fransk sag om… Ja, titlen taler for sig selv: How to talk about books you haven’t read af Pierre Bayard, som jeg glæder mig til at ikke-læse.

Jeg har altid været en stor læser af metafiktion, men nu synes det at have nået et meta-meta-niveau, hvor jeg er gået over til meta-læsning?
Er det sædernes forfald og litteraturens død, eller den moderne læsers vilkår og ord-på-papir-branchens svar på snack culture, som Wired døbte det i et tema?

Dansk wordpress 2.5 på Undr! (MeetUp 4.0)

Dagens resultater: Der er blevet hygget, spist af Karens medbragte brownies, hældt kaffe i Renés tastatur (jeg sværger, jeg er altså ikke sikker på, hvem der lavede den ulykke – men det var ikke mig!), sludret om spændende igangværende & fremtidige projekter, udvekslet ideer og jeg er blevet shanghajet til at blogge lidt mere… Fik jeg sagt hygget?

Nåja, og så har jeg fået opgraderet, flyttet bloggen over på Gigahost (har kun fået smidt 2 dages kommentarer væk…), ryddet lidt op i plugin-rodebunken og min “indkommende links”-liste viser nu links fra efter 2006 (som det ellers har begrænset sig til længe). Men det er jo kun de kedelige, omend praktiske resultater af dagens WordPress-MeetUp. Har du ikke prøvet det endnu, så kan det kun anbefales – næste gang er efter sigende omkring 17. august, hvor 2.6 skulle være klar.

Stakkels Sørine Godtfredsen – nutidens Cassandra

Åh, det er et trist og træls liv altid at kende sandheden, men ikke kunne overbevise nogen om den… Så jeg har besluttet at hjælpe hende:

Sørine Godtfredsen har set sandheden om alt – fat det nu!

Sørine ved altid bedst, og hun gør sit allerbedste for at fortælle os: hvad den sande moral er, og hvordan vi skal opføre os, hvad vi skal se og gøre for at leve i overensstemmelse med den sande sørinske lære. Men ingen lytter. Stakkels stakkels moderne Cassandra. Vi andre moralske ignoranter forstår jo slet ikke, hvad der er bedst for os, så derfor må jeg foreslå, at vi straks går over til sørine-sanktionering af alt. Især tv, som ellers risikerer at fordumme os og spolere vores moral endnu mere end den er i forvejen. Fremover bør DR kun vise sørine-godkendte udsendelser.

Ak, det må være et trist liv altid at fordømme alle andre, selv om det selvfølgelig må være dejligt at kunne fede sig i bevidstheden om altid at vide bedre end alle de andre vantro.

Onde onde Christian!

Så er søndagens samvittighedsfulde forberedelse ødelagt: Der er ny filmquiz… Trods en spoleret arbejdsaften mangler jeg 28 film, og det irriterer mig grænseløst at jeg ikke kan komme på nummer 1, som jeg er sikker på, at jeg kender. Hvis jeg har ret er dialogen efter de to mænd er flygtet/faldet/jaget ud af vinduet på det store hotel noget i stil med:

1: Hvordan vidste du, at der var en pool her?
2: Det gjorde jeg heller ikke…

Ok, nu nede på at mangle 21 film efter nogle friske gæt – men #1 og #23 (noget italiensk fra 1962…) er da totalt irriterende!

XP er tilbage & min firefox har fået nye tilføjelser…

Så er jeg endelig af med Vista fra Helvede TM – og har nu fået en funktionsdygtig XP (denne gang også med fungerende netkort). Og når man sådan geninstallerer al sin software, bliver man jo opdateret om lidt af hvert. Min Firefox afprøver således nye tilføjelser [nej, jeg kunne ikke vente til 3.0 kommer om et øjeblik, men en del af tilføjelserne er allerede optimeret til de seneste betaudgaver af den kommende 3.0 – jeg elsker open source!]. Blandt de nye ting jeg forsøger mig med er denne sag: Et klipperedskab til både tekst, billeder & video – der oven i købet har en klip-til-blog-funktion indbygget, det ser lovende ud!
clipped from clipmarks.com

watch the clip-to-blog demo
  blog it

Sprognørdhumor…

Sprognørdjokes er lige så nørdede (og usjove for de uindviede) som revisorjokes (hø hø, næh så skal hun vist konteres til afskrivning over 10 år hahahahah) – tillad mig at demonstrere:

Sprognørd #1: …i bagklogskabens ulidelige klare lys, som Kurt Thorsen sagde, det FJOLS!

[selskabet har et meget kort selvransagende intermezzo om øbbede nørdjokes i alle fag, men fortsætter ufortrødent…]

Sprognørd #2: [med påtaget overklasset høvrøvethedsstemme] Ja, han burde da virkelig have vidst, at det stod som adverbium, ikke som adjektiv!

Sprognørd #3: [langt bedre parodi på overklasset kommentar, tænk: Damen med de blå tænder] Ja, min gode lille mand, T’et er skam valgfrit, men et E slipper De ikke afsted med, mwuahahahahah!

3 sprognørder kaster sig storgrinende rundt i sofaerne, mens selskabets eneste ikke-momentant-sindssyge deltager nøjes med at grine af nørdernes latterlighed og ryste på hovedet.

36, så er det slut med rockmusikken…

Allerede ved første spørgsmål i brugerundersøgelsen begynder jeg at føle mig lidt marginaliseret… Om føje år tilhører jeg åbenbart samme gruppering som de hippieovervintrede koncertgæster, der gerne står gamle og grå nede bagerst i salen, når man er til koncert (mange med en frisure de gennem årtier ikke har haft hårpragt til at bære).

Er jeg nødt til at få pagehår, læse bøger om ærteblomstsorter og lære at strikke (eller hvad de ældre (på mindst 36 år) nu end laver sådan en fredag aften)?

Storblomstret 70’er-fest

Var der i tv her til aften – er jo flyttet ind i opgang med indlagt søndagshygge inkl. tv og blomme i madeira – og det er jo skønt!
Album ser godt ud indtil videre… og det er smukt gået, at der tilsyneladende er det helt rigtige filter på kameraerne, så billederne lige får et tint over i det rød-brune, præcis sådan som billederne i vore familiealbums fra 70’erne har fået det med tiden. [Fik selv et chok, dengang jeg scannede billedet af min første skoledag (med rød skoletaske foran grøn hæk) ind og gav det et klik på “ret magisk op på farverne”-knappen – for at opdage, at hækken rent faktisk var grøn også dengang i 70’erne, det var bare Kodak-kvaliteten, der ikke helt holdt til tidens tand]
Første skoledag

Bitterfissen en klynkefisse?

Jeg havde overvejet at undskylde tudekiks-invitations-kvaliteten af den foregående post, men gad ikke, for der er sgu ikke noget at undskylde, det er da for latterligt – en halv time senere ser jeg i Deadline, at jeg åbenbart rammer den nye stil – jeg skulle bare have kaldt indlægget for bitter-fisse, se selv her: Bitter-fissen i Deadline.

Bonus-joke: Hold øje med hvordan Adam Holm under interviewet med forfatteren Maria Sveland kun er i stand til at tage ord som fisse & bolle/kneppe i sin mund, når han siger det på svensk!

PS: Har ingen anelse om, hvad bogen går ud på. Den får høvl for at være vand på “feminister er bare nogle klynkere”-møllen her.

Men tillad mig at påpege, at når al retorikken har lagt sig er fakta stadig, at kvinder ikke bliver professorer, eller bankdirektører og at kvinder bliver bedømt på deres kvindelighed først og deres saglighed bagefter… Og så længe det er tilfældet, kan mandeforskerne råbe nok så højt om feminiseringen af samfundet og skolesystemet [og for så vidt have ret], men det ændrer ikke på, at kvinder ikke har de samme vilkår [og dermed samme muligheder] som mænd. Og i stedet for al denne retorik om, hvem det er mest synd for, så lad os dog få nogle seriøse initiativer på banen:

Øremærk dele af barselsorloven til faderen! [Fedt nok at forlænge barselsorloven, men eftersom mænd [stadig!] tjener mere end kvinder, blev realiteterne jo blot, at kvinderne røg hjem til kødgryderne i længere tid! Og dermed forringer man kvinder i den fødedygtige alders muligheder på arbejdsmarkedet generelt, pensionsgabet mellem mænd og kvinder ect. ect…]

Kvoter for kvinder i bestyrelser [jaja, men tro mig, det er muligt at finde kvalificerede kandidater, men der skal et skub til, før nogen gider pille ved den almindelige Rip-Rap-Rup-effekt]

Hvor svært kan det være?!

8. marts… fra andetheden

Så er den her, den dag om året, hvor kvindernes rettigheder er på dagsordenen.
…og på forhånd er jeg lidt træt, for hvad kan vi forvente;

  • Mindst en “kvinde-nyhed” i tv-nyhederne [for at par år siden var det den videnskabelige opdagelse af, at klitoris faktisk er et 8 cm. langt organ – flot at det tager den moderne medicin så mange år at opdage det…]
  • Demoer med feministiske slogans
  • Kønne ord fra mænd (og evt. en enkelt kvinde) i jakkesæt om “sagen”
  • Indignerede ord fra kvinder i spadseredragter
  • Susanne Brøgger i adskillige medier
  • “Kvindelige sager”, der bruger datoen til at få opmærksomhed

Og hvad så? Fristes jeg til at tænke.
Gider nogen forklare mig, hvordan det kan være at vi har brug for 8. marts? Efter næsten 100 år med (mere eller mindre) frie og lige borgere, og næsten 4 årtier efter kvinderne først rigtigt fik påpeget ulighedens uretfærdighed – så er halvdelen af befolkningen stadig defineret som “Undtagelsen”, “Det Andet”, “Afvigelsen fra normen”, med hvad deraf følger af uskrevne undtagelsesbestemmelser:

Kvinder skal ikke være klogere end mænd
– ikke hvis de vil score i hvert fald!

Kvinder kan ikke beskytte sig selv, de skal have mænd til at gøre det for sig
– Al respekt for at ville ligestille, men man kunne også vælge at legalisere prostitutionen i stedet [give folk valget selv] – og så gøre en større indsats for at ændre levevilkårene for de truede kvinder, der ikke har valget [så man sikrer at det er et valg], det er ikke alle ludere, der er lige så lykkelige som hende her, men det er jo heller ikke alle, der er handlede, voldførte kvinder uden valg. – Men det er måske nemmere at forestille sig, for en kvinde, der frivilligt vælger at sælge sex, er måske en farligere tanke end alle kan bære? Den onde femme fatale, der ikke har brug for en mand, men blot udnytter mænd til egen vinding – findes der noget farligere for en (usikker) mand?

Kvinder skal generelt indordne sig under de rammer, der er udstukket for kvindelig opførsel: Kvinders område er det nære, mandens område de store [læs vigtige] ting… [og det ekstra trælse er jo, at de fleste af reglerne bliver ikke håndhævet nær så hårdt af mænd, som af andre kvinder]. og når en kvinde handler eller taler, så fortolkes alting altid i lyset af, at hun er netop det – kvinde.

Så er der ordbog, Kurt

Serviceoplysning til alle de andre sprognørder og staveplade-glade derude: Gyldendals klassiske røde ordbøger omfavner nu internettet (eller er det omvendt), ordbøgerne går online, og engelskordbøgerne har lagt ud som de første, og der er smagsprøver for de nysgerrige: Se at få det tjekket ud; tilmeld dig nyhedsbrevet og du får tilsendt en kode. Lige som med al god junk, er de første forsøg gratis!

Ideen er jo fantastisk, når man tænker efter; Det fede ved ordbøger [ja, nu bliver det nok en anelse nørdet; lær at leve med det!] er jo ideen om, at ALT står i ordbogen… Men i de trykte ordbøger (og digitaliserede tryk, som fx. ODS) er bogen altid begrænset af, at skulle kunne være i en bog, alt er forkortet og begrænset i en evig afvejning af behov og nødvendighed vs sidetal og kilo.
En ægte netordbog derimod er jo fri af denne begrænsning; endeløse felter i endeløse databaser med krydsreferencer kan brede sig over server efter server, og resultatet er jo enhver sprognørds våde drøm:

Et opslag på Trepidation giver resultater fra 3 forskellige oversættelsesordbøger, mulighed for at se de til 61 resultater i synonymsøgningen, også fra diverse faglige ordbøger (medicinsk etc.), en oversættelse fra Omvendt Ordbog og naturligvis mulighed for at høre ordet læst op at en ægte brite.
Slår man i stedet et substantiv op – hund er altid et dejligt test-ord, så får man oven i hatten ikke mindre end 100 ordforbindelser (som idiomer, udtryk, faste forbindelser og danske sammensætninger); alt over førerhunde, hundesvømning, tømmermændkure, depression, blærerøve, præsteflipper, overpyntethed, angiveri, skodder, rosinbudding, svineheld, diverse flora, sportsmænd, pølsevogne og en fårehund, der behersker flokken med sit blik alene… Hvem sagde, de ikke havde brug for en engelsk ordbog?
I modsætning til retskrivningsordbogen, eller Gyldendals (ikke særligt fede) elektroniske udgaver af deres røde ordbøger er det her ikke en dum papir-tænkt ordbog omsat til et elektronisk format (men med papirets begrænsninger); Næh, alle fundne ord er selvfølgelig links, der leder videre til nye opslag, og har man lyst kan man fortabe sig i en verden af ord. Men er man ikke til den slags ordpjatnørderi og skal man bare bruge en hurtig oversættelse, får man den nemt og overskueligt på den første side. Slet slet ikke spor dårligt gået af et mahogni-forlag ;)