Ruth Storm undskylder, hun var forvirret og havde travlt?

5 svar

Har modtaget følgende undskyldning:
Skærmbillede 2009-09-26 kl. 20.41.12

Tjah, der er jo heller ikke så meget andet at gøre. Det gør jo selvsagt ikke det gjorte ugjort, ej heller hæver det det generelle dårlige billede af journalist-etik [jeg kender en del vældig søde og fornuftige journalister, så tag det nu ikke personligt], men det er jo velkendt, at vi betragter journalister som den mest utroværdige jobgruppe (i kategori med politikere, brugtvognsforhandlere og ejendomsmæglere).

Forklaringen på ukorrektheder, unøjagtiger etc. er som regel den samme:
Det skal gå stærkt i sådan noget journalistik – og oh well så ryger der lidt i hasten.
Går det galt (og opdager nogen det) så må man jo trykke en undskyldning på side 7 og/eller håbe på at folk gerne vil smage lidt berømmelse, så de bare føler sig smigrede.

Det er (eller var i hvert fald engang) journalistikkens grundvilkår, antager jeg – og det giver da også mening når vi taler nyheder… (omend research og ekspertviden ofte kunne afværge den slags dumheder) men i noget der vel må betragtes som underholdning (eller fyld? – kender ikke programmet) er det ganske svært ikke bare at betragte det som sjusk?
Her er jeg så ikke dummere, end at jeg godt ved, at undskyldningen er tidspres og/eller daglejervilkår i mediebranchen, men det er jo ikke mit problem…

Ruth Storm stjæler indhold?!

5 svar

Erfarer fra KirstenMarie via Twitter at en journalist ved navn Ruth Storm (er det mon hende her) i et P1-program har læst min foregående blogpost højt i radioen i denne udgave af et program ved navn Radiobloggen. Med denne beskrivelse: Radiobloggen er udvalgte dele af udvalgte blogs. Alternative perspektiver på verden, bramfrit og uden filter. og uden rettigheder, fristes jeg til at tilføje?!

Denne blog er min personlige notesbog, ja den ligger hér og kan læses af alle og enhver på det store vide internet – for jeg deler gerne & vil gerne i dialog med dem der har lyst til det.
Jeg deler gerne ting, jeg har lavet, på CC-licens, lader alverden se mine slideshows (søvnproblemer er en byrde, man må hjælpe folk, hvor man kan), viser mine billeder til alverden, blogger (også i andre sammenhænge) statusopdaterer FB og twitter løs derude [men heldigvis ikke det hele, hele tiden].
Og alt efter platform er mit arbejde tilgængeligt, og/eller kastet i grams uden rettigheder – og hvis nogen spørger om lov til at bruge noget jeg har lavet til at ikke-kommercielle formål, som jeg finder i orden – så giver jeg dem gerne lov…
Men jeg vil spørges om lov!
(Hvis jeg havde drømt om berømmelse og mine blogposter på tryk – så havde jeg nok valgt at blogge på urbanblog eller lignende, frem for på eget domæne.)

Så når Ruth Storm producerer en radioudsendelse, der alene består af højtlæsning af det blogindlæg, jeg har skrevet (og ikke til det formål), uden at jeg er blevet spurgt, så bliver jeg faktisk indigneret. (At der er linket her til bloggen er jo ingen undskyldning: Et link til hvor man har stjålet noget er bedre end uden, men derfor er det teknisk set stadig tyveri) Og før du spørger; ja, jeg har en mailadresse i min velkommen-til-bloggen-tekst øverst til venstre – og selv en jævnt internetbegavet amøbe, kan gætte, hvad jeg hedder på Twitter, hvis det skal gå hurtigere.

[Og skal jeg brokke helt færdig: så vil den tidligere sproglærer faktisk godt citeres helt ordret, hvis hun skal citeres!]

Her kunne man anføre noget om det ironiske i, at et indlæg om én form for krænkelse af en art, ender med at blive udgangspunkt for en anden type krænkelse.
Eller man kunne fundere over, hvor smart det er at lade være med at spørge om lov af en person, der i selvsamme indlæg indrømmer at være typen, der “aldrig har fundet sig i lort fra nogen, og ikke er bange for at fortælle dem, de skal skride ad helvede til, og lade det gå lidt tjept”?

Forstadspsykopati WTF?

1 svar

Kommer kørende [min cykel kan kun ét tempo; Kamikaze] på mørk cykelsti på Rødovrevej [don’t ask!]. Ind foran højresvinger 3 knægte i fars røde Corolla (?) og bremser direkte i min bane.
1 stk. katastrofeopbremsning senere råber jeg højlydt eder & forbandelser ad de tre forstandsbønder, der hænger ud ad vinduerne og griner fjoget og kigger mig an. Jeg sviner dem lidt mere til, kører bagom og de fortrækker i deres møgspand…

Nu undrer jeg mig over: Hvad er meningen? – og hvad er de mulige forklaringer?
“Vi er stive, det er fredag nat”
– Hmmm naj, det er søndag aften, kl. er 21 – ikke lige party central dér på Rødovrevej.

“Vi keder os i forstæderne”
– Ja, det ved jeg, der er en grund til at vi andre flytter ind til civilisationen i byens trygge favn, så hurtigt vi kan – men derfor er der jo ingen grund til at opføre sig psykopatisk? [Selv om det nu er min teori at forstadslivet direkte avler psykopati]

“Vi prøver bare at score”
– At forsøge at få piger til at køre galt på mørk vej i forstæderne er også den allerbedste måde at charmere os på?! Eller er vi i virkeligheden ude i den slags setup, der ender med at små blondiner bliver voldtaget i buskadserne? [Når altså ikke de kommer til at stoppe nogen, der er 15 år ældre, aldrig har fundet sig i lort fra nogen, og ikke er bange for at fortælle dem, de skal skride ad helvede til, og lade det gå lidt tjept]

Hvad tænker folk på? Det her er ikke noget, der sker for hankønsvæsener, er det [altså medmindre underteksten er at få startet et slagsmål]?
(og inden der er nogen der hidser sig op og rabler løs om indvandrerbander og ghettoisering; så var der tale om fuldstændigt blege hjemmeavlede forstandsbønder)

Jeg hader forstæderne; hvor er det dejligt at komme hjem til storbyens favn…

Hmm

1 svar
fr 07-08-2009 16:49 07082009128

Er du ustabil, ansvarsforflygtigende og paragrafrytter? Så kender vi et andet sted du kan få et job…