Uventet alvor

2 svar

Når jeg i min sygdom (på vej hjem fra lægebesøg) køber 5 film for 100 af ikke specielt lødig karakter, så forventer jeg bare overfladisk underholdning. Nu har jeg set 2, den første der lignede en valgafledt komedie – købt pga. den seje præmis: Mand lover at han vil flytte til Canada, hvis Kerry ikke vinder over Bush (hvilket Kerry jo som bekendt ikke gjorde, så… Den viste sig så i virkeligheden at handle om irak-krigen. Den anden der påstod at være romantisk drama, handlede i virkeligheden om den trælse sociale arv alkoholisme sender videre. På én eller anden måde ikke rigtigt underlødigt…
Måske skulle jeg gense Clerks II, som kom med hjem ved samme lejlighed?
Jeg så Mallrats i går – den var jo fantastisk! Og påviste endnu engang, at Kevin Smith dybest set er en stor teddybjørn, der mest af alt laver romantiske komedier – selv om folk taler grimt og meget om sex i dem.

Piratironi – og “alt bliver gratis” jf. Chris Anderson

2 svar

Godt man kan se det ironisk morsomme i tilværelsens små sammentræf: Mens jeg har skruet ned for lyden og ignorerer den irriterende “pirathed er stjæleri”-video, som man bliver tvangsindlagt til på den dvd (man har købt og betalt) – Så kan man jo lige tjekke op på, hvordan det går i retssagen om Pirate Bay. 50% af sigtelserne opgivet på andendagen er da noget af en udvikling…
Det bliver interessant at følge med i, hvordan sagen udvikler sig – og hvad det kommer til at betyde for copyright & copyleft i fremtiden.

Som Chris Anderson pointerede, da han talte i Malmö for nylig: Alt digitalt bliver før eller siden gratis – (eftersom processorkraft, båndbredde & lagerplads falder i pris hele tiden) – og i det lys må man finde nye måder at tjene penge på… Hans pointe er simpel: Man må finde ud af at sælge folk noget, som de faktisk er interesseret i at købe. Og som eksempel: Vi er ikke interesseret i at købe pladeselskabernes plasticskiver. Vi vil gerne have musikken. Ergo er musikindustrien (eller kunstnerene i hvert fald) ved at (have) stille(t) om: Pengene tjenes på koncerter, merchandise etc. og musikken kan købes til en (nogenlunde?) rimelig pris i digitalt format – det er nemt & hurtigt, og det er folk villige til at betale for, frem for at skulle ud i skumle download-sites med chancen for at få spændende ad-ware & virusfiler med i (ikke-)købet.
Kunne filmindustrien finde ud af en forretningsmodel, der arbejdede MED internettet i stedet for imod det, så ville de (stadig i følge CA) have en bedre chance for overlevelse, frem for at opføre sig som en pigefornærmet dinosaur (ja ok, det var så min formulering!)


(Hvis du vil se hele rockstjerne-showet med Chris Anderson fra Malmö.)

Mon dér er en, der er blevet fyret?

Skriv et svar

Nu var det selvfølgelig kun et problem med for mange advarsler om at alting på internettet var farligt (og som forhenværende Vista-bruger er man jo trænet i at ignorere den slags totalt!) – men det er jo skræmmende at tænke på, hvad en enkelt lille fjel kan afstedkomme, bare den sker helt centrale steder. Men hey, har jo også mødt mennesker, der kan lægge internettet ned, hvis de ville. Heldigvis er de enten A) nogle hippietyper, der ikke vil gøre det af kærlighed. Og/eller B) de vil gerne blive ved med at kunne få arbejde i branchen.

Jeg er ikke den eneste, der synes det var set før…

4 svar

Så Benjamin Button fredag aften, og var dybt skuffet over Fincher: Benjamin Button er klassisk Oscar-storfilm, der stinker alt for meget af Forrest Gump og Titanic-hed. Oscars skal den nok få; det er jo “et rørende og livsbekræftende drama” skruet sammen med violiner de rigtige steder og hint til Katrina – hvordan kan det undgå at rage dem ned af hylderne… Synd den ikke er rigtig god, nu den trods alt bruger 3 timer af éns liv?
Og nej, den var da ikke så træls, at jeg sad og kiggede på uret eller faldt i søvn, men det var det. Fincher plejer at kunne så meget mere. Til gengæld har jeg fået set Zodiac i går, som jeg ellers havde misset – det trøstede mig ;)

Men jeg er tydeligvis ikke den eneste, der har set ligheden – tjek denne fantastiske dobbeltklipning:

NY-loft-life …eller noget

2 svar

Det er længe siden, at jeg har sovet, spist, surfet på nettet, stenet i sofaen, drukket rødvin og rodet i klædeskabet… alt sammen i samme rum. Det føles skiftevis studentikost, New Yorker-loft-agtigt (bortset fra størrelsen) og hyggeligt; der er nu noget skønt ved at kunne ligge i sengen og se film.
Men om en dag eller to er det nye gulv i soveværelset færdigt, så er det slut med det. Rigtig spændende bliver det først når køkkenet skal ryddes og gulvet rykkes op!

Inger Christensen – Cikadernes findes, i aften på DR2

Skriv et svar

I sørgestemningen er der godt nyt: DR2 sender i aften Jytte Rex’ smukke & sjove portrætfilm (som jeg før har fablet om) om Inger Christensen – Cikaderne Findes. Da der er tale om finkultur sendes det naturligvis først kl. 23.25 – men den er værd at vente på. Eller optage, hvis man er til den slags…