Scarlett+Penelope+Javier snaver i Barcelona

Skriv et svar

Så er der Woody-film igen, igen (tak!) uden Woody på rollelisten, og det er jo dejligt. Og kønt er det jo; Scarlett (i en voldsomt afbleget udgave) giver den som søgende kunsterwannabee-frisindet søgende amerikaner, der kaster sig ud i livet, men ikke ved hvad hun vil have. Veninden er så den regelrette do-things-by-the-book type, der ikke tør drømme om andet end det sikre – og (måske) aldrig rigtigt tør leve. Javier Bardem er Kunstneren, den spanske temperamentfulde (etc. etc.) med en lige så temperamentsfuld, kunsterisk & spansk Penelope som ekskone. Der sker ting, de lider og elsker som man nu gør i sådan en film – der er megen snak, og i sidste ende er de alle tilbage hvor de startede – omend måske en smule mindre tilfredse med det, end de var, da de startede…

Man er ok underholdt, og kønne er de jo alle at se på – spanierne ligner faktisk rigtige karakterer – jeg ser her i dette interview med Woody, at han fandt det morsomt, men dog tilladeligt, at de gik op i deres karakterer og arbejdede med dem. Måske er det derfor de virker? Ellers er de omgivet af papmachekaraktererne “den vilde Christina” “den tørre Vicky” og “parret som Vicki & hendes forlovede vil ende som, hvis ikke Vicky tør vælge noget andet end det forventede” (Patricia Clarkson, der sidst var skøn i Lars & the Real Girl)- jeg føler ikke rigtigt med dem, men de er jo amerikanere, så karaktererne fungerer på den dér “det er jo bare en film”-måde, som man lader passere i en amerikansk film – men de følelser, som historien postulerer forbliver temmeligt postulerede; når voiceoveren siger det, nåja så siger vi det. Spanierne fyrer den af som spaniere – og så kan det godt være at karaktererne er skåret som en amerikaners forestilling om spansk passion, men det kan de jo også begge til perfektion (de har jo begge fyret den af for fuld skrue bl.a. hos Almovodar før).
Vicky Cristina Barcelona er da en seværdig film, og langt bedre end den sidste katastrofe af en parodi på, hvordan den gamle amerikaner tror englændere er: Cassandra’s Dream, men fan bliver jeg nok bare aldrig… Det er meget charmerende at den gamle har forelsket sig i Europa – men han skal stramme sig lidt an, for ikke at falde i de amerikanske klicheer (kendt fra romantiske komedier og “teeny-bopper trip-to-Europe”-film) om passion og evigt solskin i Europa.

Tjek den selv ud, og har du endnu ikke meldt dig ind i Filmporten, så er det her festen starter. Ikke bare kan men nøjes med at give 37,50 (!) for at se Vicki Christina Barcelona (i hvert fald i Vester Vov Vov), men man får også sikret sig, at man kommer af sted i biffen og får set Stille Kaos, inden den bliver taget af plakaten igen!

Det er det hele. Det er det. Det

2 svar

Inger Christensen er død. Politiken har en meget fin nekrolog af Thomas Bredsdorff. På youtube kan man høre 66 stemmer læse “Det” højt på engelsk. Eller man kan læse et digt:

Og de løb ud og råbte Se mit hjerte
Det banker som en sætning under huden
Jeg vil så gerne føle jeres smerte
(Det – teksten – transitiviteter 6)

…og man skal da bestemt ikke underkende en dame, der kan rime hjerte & smerte uden at der går Lilholt-lyrik i den. Et digt mere:

I dag har der været visse vanskeligheder. Som du ved har de jo fundet på græsset. I dag var der nogen, der havde tisset i græsset, og så bliver græsset bare for højt, græsset må nemlig kun nå en vis højde. Det er derfor vi skal tisse i sandet, i de dertil indrettede sandkasser. Men det er også et politisk spørgsmål. Græsset må nemlig ikke blive så højt at det lukker sig bag dem, så man ikke kan se forskel på folk. Jeg længes efter at komme ud herfra fordi der hele tiden sker så mange ting der afleder min opmærksomhed. F.eks. i dag da vi stod og redte vores senge, da kom en af lægerne farende ind med en kniv i hånden. Hej hej jeg er et lyn råbte han og skar alle vores dyner i stykker. Så satte han sig ned i en krog og lo og råbte og han var helt kåd og overgiven, næsten som en ung pige. Men jeg tror ikke der var nogen af os, der troede på ham. Det var sikkert noget de havde sat i scene for at vi ikke skulle blive for aggressive på grund af det der forbud med græsset.
(Det – teksten – kontinuiteter 4)

Som én der aldrig læser digte, er jeg overraskende glad for Inger Christensen. Måske er det Det jeg skal læse under dynen i dag? Eller måske hendes roman Azorno, som jeg har haft stående i årevis? Fordelen ved digtere er jo deres tynde bøger (nåja, romanen er i hvert fald!)

Selv hvis man ikke er til digte, skal man ikke snyde sig selv for Jytte Rex’ portrætfilm: Inger Christensen – cikaderne findes – bl.a. med hendes morsomme beskrivelse af, hvordan Poul Borums bøger er flyttet ind og ud af hendes liv (mens hun går rundt i stablerne af dem, som hans død nu har returneret til hende).

Kevin Smith scorer igen

4 svar

…nej ikke hans evige “straight crush” Ben Affleck. Næh nej, han har lavet en ny film, og den er super som de plejer: Zack and Miri Make a Porno

Zack & Miri

Sjovt som det KS laver dybest set egentlig er romantiske komedier, bare med folk der taler grimt – lige som i den virkelige verden… (eller er det bare i min?) – Det er sjovt som altid, og som en added bonus viser det sig, at “Jay” kan spille andet end Silent Bobs makker… Man kan næsten sige, at han har fået en klipning & et day-job!

Sylversterfeiern

Skriv et svar

Nytår i Berlin

Året første nytårslykønskninger kom kl. 14, da australieren ringede i festlig nytårsstemning. Siden har vi fået morgenmad til frokost (eller tidlig middag, alt efter definitioner), har fået varme alkoholholdige drikke (til at bekæmpe min forkølelse) og mellemlander nu lige hjemme i den lånte (meget kølige) kunstnerlejlighed i Friedrichhain, inden vi skal ud og se på byen igen.

Towelhead

3 svar

En film om at være 13 og alene – omgivet af voksne, der kun vil bruge hende til deres egne formål.
Den tragiske historie er inderlig og ægte, men samtidigt er filmen sindssygt morsom. Den charmerende hovedpersons selvoptagne (amerikanske) mor bliver sur, da stedfaren har intimbarberet hende… Så hun bliver sendt til “opdragelse” hos hendes (libanesiske) far – der har frygtelig travlt med at forbyde ting, han finder upassende – og dobbeltmoral er som bekendt dobbelt så godt som moral – hvilket synes at være hans motto. Imens spirer sexualiteten videre frem hos den 13-årige, der finder sex fascinerende, opdager orgasmens magi og har erotiske drømme om kvinder med hoppende bare bryster i golfvogne – inspireret af naboens softpornblade. Naboen er dog til mere end bare drømme og har svært ved at holde fingrene fra klejnekassen – og så er der den mere uskyldige skolekæreste, som hun godt nok ikke må se, fordi han er sort…
Se den! Kan godt være det lyder tragisk, men det er en skøn og morsom film.

Udeluk “nogle venner” fra “visse ting” på Facebook

3 svar

Jeg postede for nyligt dette link til hvordan man privatiserer sin facebook-profil (for alle læsere) – men føler man trang til at lade nogen se sit beskidte vasketøj, mens andre ikke skal kunne se det, så se sokkedukkens taktik her – for det kan faktisk godt lade sig gøre:

PS: Og husk så, at chefen stadig godt kan se dit beskidte vasketøj på kollegaens skærm, når alle dine kolleger står samlet om den og griner – Så hovedreglen er stadig: Hvis ikke du vil have, at nogen skal se det, så lad være med at læg det på internettet… Google husker alt!
[Har jeg fortalt at jeg er gået i gang med at genlæse 1984?]

Så skal der soves!

Skriv et svar



Shoot again !

Originally uploaded by Stéfan

Har næsten aldrig været så træt.* 4 dage i Berlin med konference, mere konference og mest konference, vekslende med frokoster og middage, hvorunder der skal konverseres høfligt med fremmede mennesker – Måske en enkelt berliner weisse (ohne schuss!) og så kan man lige nå 6-7 timers søvn, hvis man er heldig, inden det starter forfra… Måske skulle man være bedre til at pjække? Nå, men det lykkedes mig da at finde et enkelt hul i det stramme program til en tur hjem til Østberlin via “turistbus 200”, kigge lidt på smarte ting på Neue Schönhauser og sågar få lokket en flok med helt hjem til Friedrichshain om aftenen. Der er godt nok sket ting og sager siden jeg boede der omkring 1996: Nu er der hele gader fulde af smarte barer… Retrobaren havde en fungerende Robocop-spillemaskine anno ca 1988 – og jeg fik tævet en i Kina bosiddende canadier, en irer & en englænder på en vel også snart aldrende Familien Addams-flipper (men jeg havde jo også trænet for år tilbage – på McKluuds måske?!)