Indså under landingen, at jeg aldrig er fløjet til Berlin før, er fløjet ud af byen og ankommet med både tog og bus, men i solnedgangen under den grå sky med Fernsehturm i modlys er det en flot by… Og så kan man også se den grimme socialistiske pastelfarvede byplanlægning ovenfra ;)
Godtnok flyver flyene ikke længere til et af den fascistiske arkitekturs skønne frembringelser, men jeg gør i morgen. Og det er jo en dejlig undskyldning for at bringe et billede af landingspladsen for die Rosinenbomber:
djævelsk mange indlæg
Verdens allerbedste drink – som smager, well – det er en ren mundorgasme; simpelthen sublimt:
…plus et skvæt tonic plus et par dråber af barejerens hemmelige ingrediens. Absolut sublimt. Sad og var totalt mundlam (i lighed med min ledsager, som de siger i madanmeldelserne – og ingen af os kan normalt holde kæft i flere minutter ad gangen). Og hver gang vi fik én til faldt vi igen i svime over sublimiteten.
[Denne anbefaling bør dog nok inkludere en advarsel om at overdrevent indtag kan føre til en alvorligt decapaciteret tilstand efterfølgende…]
En flittig obama-fan (?) har lavet et billede af Obama, mashed af forsider, der proclamerer Obamas valgsejr – det er cool, og du kan tjekke alle forsiderne i detaljer her.
Cool stuff!
… Jeg ved sjældent, hvad dag det er (uden at skulle tænke over det, eller spørge nogen) og dét med tid går det slet ikke så godt med.
– og har taler vi ikke om min almindelige tendens til tidsoptimisme, der fx indebærer, at jeg tror man kan nå alle steder i Kbh på cykel på 15 min (kan man også næsten, når man kun mener at det inden for Jagtvejen er Kbh!
Nej, vi taler om at være tidshandicappet (undskyld: tidsmæssigt udfordret) i svær grad. I sidste uge gik jeg til en aftale med en veninde en dag for tidligt (men sendte troligt en besked om at jeg blev 5 min. forsinket) – og enten opdagede hun det ikke, eller også var hun bare flink. Jeg indså det først, da jeg kom hjem igen og studsede over, at det stod i kalenderen dagen efter.
Ugen før havde jeg lavet to forskellige aftaler samme dag og tid – og tænkt på og glædet mig til dem begge på skift, indtil jeg dagen før indså, at der var et-eller-andet galt med min torsdagsplan…
I dag havde jeg tænkt mig at jeg skulle til filmquiz. Og jeg havde noteret mig tiden (N95 forsøger troligt at holde styr på sagerne for mig), og veninden havde omarrangeret sin aften, for at kunne tage med kl. 19.
Klog af skade tjekker jeg lige sagen ved 16-tiden, og hov: det var kl. 15, så nu er det for sent?! Idiot, tænker jeg.
– Men Google cache afslører, at det vist alligevel ikke kun er mit handicap, der spillede ind, der har stået kl. 19…
Jeg har haft det på fornemmelsen længe, men nu er det endelig bekræftet: Tysk er blevet tredyt
– og her har det 10. mest talte sprog i verden ellers tilbragt mange års ørkenvandring i de utrendige sprogs ørken, side om side med sprog som norsk og rætoromansk…
Men nu er trendyheden efterhånden ikke til at overse:
– Bog set i dag ved navn “Trendy Tyskland” (muligvis af Torben Steno der jo altid har promoveret tysk stolthed).
– Alle de tysknavnede smarte barer, butikker etc. der har spredt sig i hele København (Nævner i flæng: Gefährlich, Zum Biergarten, Straßen, Fünf und so weiter.
– Berlinerfarten, der er taget til i en helt uset grad.
– Tyske låneord (mest i udbrud) er blevet smarte, nicht wahr?
– Politikens boghal – udbad sig på bogmessen forslag til titler, de burde føre på tysk
Det er så sandelig et nyt årtusind for Tyskland [no pun om tusindårsriger…] – for i slutningen af det sidste årtusind var sagen anderledes:
Vi var, siger og skriver, 3 danske studerende det år på Humboldt
Den tyske boghandel i Vester Voldgade drejede nøglen om.
DSB lukkede den direkte togforbindelse til Berlin (og de har stadig ikke fattet, at Hamburg IKKE ligger på vejen til Berlin)
Læs mere om trendy tysk og der er sågar også forsket i den tyske trend.
Er man kynisk og alt for flyvevant, når ens reaktion på “Børn kan ikke tåle passiv rygning”-reklamen i tv, er at tænke:
Hende den lyshårede pige kan da ikke reglerne: Hun skal tage sin egen maske på først, inden hun hjælper lillebror med at få masken på?
I nat drømte jeg I morges, i min ildelugtende dehydrerede tilstand efter alarmen havde ringet én gang (hvor jeg godt nok havde sovet den ud i 11-12 timer), drømte jeg noget mystisk:
At jeg havde fået en afbudsbillet til Australien for ca. 2500 kr. [ærgerligt det kun var en drøm, det er fa’me et vindertilbud] Afgang fra en busholdeplads (giver jo ingen mening?) og jeg skulle mødes med min nye chef (Hvor kom han ind i billedet?) for at få billetten, som var en ca 2 meter lang stribe biografbilletter (Der er langt til Australien?) Der var noget hektisk-panisk løben efter bussen, som var en “England i 50’erne”- rød sag med runde hjørner, men vi fik den stoppet, så jeg kunne komme med. (det har jeg godt nok prøvet da jeg flyttede hjem fra Berlin, hvor vi kastede en bil ind foran udkørslen for at stoppe bussen og komme med – så den ligger da på hjernens magnetbånd et sted, men det er mange år siden)
Og så var vi ukronologisk nok tilbage ved billetmaskinen, hvor jeg tænkte på, om min chef regnede ud af sig selv, at jeg ikke kom på arbejde den næste uges tid – eller om jeg skulle gøre ham opmærksom på det… Han ville så også have mig til at skrive på nogle bilag? (ellers heller ikke noget, der nogensinde sker i den vågne virkelighed)
– Nu har jeg altid mest hældt til “bevidstheden tømmer sin skraldespand”-teorien, hvad angår drømme, men helt ærligt; hverken busser, biografbilletter, billigrejser eller andre ting med b har så vidt vides rumsteret i mit hoved i går.
Er alt dette David Lynchs skyld?
(Min iPod shufflede mig i går på vej på arbejde en David Lynch-tale om Transcendental Meditation, og det hvide rum der altid er til stede mellem de farvede gardiner, som er vores bevidsthedstilstande…)
Ja-ja ved godt, at jeg er håååbløst bagud, når jeg endnu ikke har fået set Rejsen til Saturn, men reklamefilmene med kendte danskere er fabelagtige. Måske er sandheden, at jeg ikke har turdet… Jeg elsker jo tegneserien.
Voila!
Lunkent vandhanevand (ja-ja, det bliver jo bagt, så det går nok med bakterievæksten), gammelt gær, lidt kedelig honning fra skabet, lidt olie, salt, kardemomme, en rest fuldkornsmel og så mel. Og hittet: Den pose friske valnøddekerner jeg købte i dag
Der er penslet med den forhåndenværende skummetmælk (hvem har måske æg til pensling på lager?)
Mmmmmmm det smager himmelsk og smagen af friske valnødder er superb!
Jeg testede selvfølgelig først, for det er lige som med chokolademousse: billig, dårlig tysker-chokolade giver mousse, der smager af ersatz-vekao, kvali-vare chokolade med en tårnhøj kakaoprocent giver mousse, der smager af himmerige (selv for ateister)…
I disse tider hvor krisen kradser, og fattige studerende igen overvejer at gribe til hjemmebagning – er det på tide at afsløre de hemmelige tricks, som de hellige brødbagningsprædikanter ikke fortæller…
Løgn #1: Man kan ikke bage uden det perfekte specialbutik-økologiske koloniallager
Glem alt om fancy indkøbslister og avancerede indkøb af ting, man ikke ved hvad er i urtebikse. Vi taler basalt set om 2 uundværlige ting:
Gær: den klassiske med malteserkorset, der står i ca. 1 krone i Netto – og hvis man engang i mellem kaster sådan én i kurven er man bageklar i månedsvis (holdbarhed skal man ikke hænge sig i, selv meget indskrumpede klumper der rasler i indpakningen fundet i køleskabslågen, fraskåret eventuelle tørre mørkebrune hjørner og loddenhed giver stadig fint brød…) Avancerede typer kan gribe til at lager af tørgær, som resten af verden bruger til den slags – men nu er vi jo (bortset fra under generalstrejkehamstringer) velforsynede med den friske Malterser…
Mel: Den mest trælse pose billigt industrimel fra Netto fremtrylle velduftende bagværk
Løgn #2: Man kan ikke bage, hvis man ikke har alle ingredienserne og smart køkkengrej
Visse-vasse! Ud over de 2 uundværlige ingredienser, skal man bruge nogle af de valgfri, men ikke alt er nødvendigt… Det man har i køkkenskabet kan oftest blive til det lækreste bagværk. Og køkkengrejet består af en skål og et røreinstrument, så deeet…
Løgn #3: Det er en kompliceret kemisk proces at bage
Mjah, det kan godt være, men det er det også at rødbeder + opvaskesæbe giver blå farve, who cares… Der er kun én ting man skal vide: Gær dør i varme, men trives i lækker lunkenhed (lidt ligesom mennesker og karbade: ingen kan tåle det for varmt)
Løgn #4: Bagning må nødvendigvis svine uhæmmet i ens køkken
Jeg har bagt masser af (splat-dejet) brød, der gik direkte fra skålen til bagepladen og aldrig rørte fælleskøkkenets uhygiejniske bordplade til æltning: Rene fingre, ren (oh well, så dejfri) bordplade!
(Men brød bliver lækkert af æltning, så lad os gå videre til næste løgn)
Løgn #5: Dej er enormt svært at få af…
Nej, det er faktisk mest et spørgsmål om teknik: Her de 3 vigtigste
a) Dej skal fjernes, mens den er våd!
b) Opvaskebørsten skal IKKE i dejskålen (brug røreskeen til at skrabe al dejsnasket ud, efter skålen har stået i blød)
c) En dejsnasket bordplade rengøres ved at skrabe den med den store køkkenkniv. Smid noget opvaskevand på pladen og lad det stå lidt – så kan resten tages med opvaskebørsten.
