Saa har man ogsaa proevet det… At koere bil i DC er en oplevelse! Matt skulle lave mad til Nancy P. (USAs mest magtfulde kvinde) i en bygning ved siden af Capitol Hill, saa jeg blev udstyret med bilen et par gader derfra og en mobil, saa han kunne ringe, naar jeg skulle samle ham op senere. Saa fik jeg koert lidt rundt i DC – det er trods de nummererede/bogstaverede gader ikke helt uproblematisk, naar man ikke lige er bekendt med hvilke staters avenuer der er lukkede midtvejs af pladser etc. At forsoege at krydse byen ad Mass. Ave var i hvert fald ikke den hurtigste maade, men nu skulle jeg jo ikke noget saerligt, saa skidt!
Jeg har dalret lidt rundt omkring Dupont Circle, som er lige saa generelt uinteressant som Washington DC er i almindelighed, men ok – der er baade en Books-A-Million og en enorm Borders deromkring, saaeh… I know, det er ikke alle, der forstaar det fede, men jeg eeeeelsker gigantiske amerikanske (eller britiske for den sags skyld!) boghandler; Man maa laese hele bogen, hvis man har lyst, de har alt muligt og umuligt, alting er billigt, kaffen er god, laenestolene er dybe, og det eneste man behoever bekymre sig om, er om kufferten kan holde til vaegten paa hjemturen. Mine Borders-indkoeb med kundeklubkort har allerede optjent mig en “Personal Shopping Day” (Alting er minus 10 % paa selvvalgt dag), desuden render jeg rundt med et par kassebon-stregkodede “koeb en ting minus 20%”-kuponer, der gaelder fra den 15/3… Og de to ting kan naturligvis godt kombineres, saa jeg har savlet lidt over nogle dvd’er og en lidt sjov mammut-litteraturbog “1001 books you must read before you die”… Saa jeg skal vist lige have ompakket kufferten og set hvor meget der er plads til. Nu kom jeg jo selvfoelgelig ogsaa til at shoppe lidt i Strand inden jeg forlod NY, og jeg er noedt til at slaebe mit habengut tilbage paa en bus til NY, da SAS ikke ville lave min billet om til Washington (det havde ellers vaeret fikst).
Typisk for Matt ringer han ikke en times tid foer, selv om han ikke aner hvor jeg er, og om jeg er i naerheden af bilen eller ej, nae han ringer og spoerger hvor jeg er, og siger han er faerdig paa den anden side af byen om 15 min. Saa maa jeg jo ud og lokalisere parkeringshuset og koere gennem DC by night. Bortset fra at taxachauffoererne koerer latterligt (ikke hurtigt og sindssygt som i KBH, men langsomt og latterligt i 70’er lortebrune flyndere). Naamen jeg kom da fint frem og samlede Matt op ved en taxaholdeplads…Han overtog rattet og startede med at lave et u-turn hen over dobbeltoptrukne gule streger… Et oejeblik senere blinker der de vilde lys bag os. Matt undrer sig over, hvad han havde gjort galt – jeg foreslog, at en uvending hen over dobbeltoptrukne streger maaske kunne vaere aarsagen? Det troede han da godt han maatte,men det viste sig nu, at jeg havde ret… Efter det blaendende spotlys bagfra kommer en nogle-og-tyve-aarig smaekker latina hen og identificerer sig som Capitol Police Officer Riviera. Matt stinker af fisk og har ikke tjek paa papirerne, men er flink og vi slipper uden boede, delvist fordi han faar sagt, at han kom fra et catering-gig (som i: jeg arbejder her ogsaa…) – jeg fortaeller at det maa svare til at jyderne i KBH gerne slipper for boede, fordi panserne selv er jyder. Igen undrer jeg mig over at jeg naesten har vaennet mig til den underlige amerikanske formelle omgangstone, selv om jeg stadig finder det morsomt…

Matt rapporterer DCs underverden, som i undergrunden under Capitol Hill: Han havde kun hoert rygterne, men nu rent faktisk set at der rent faktisk er subways dernede til at forbinde de administrative bygninger med “The Tit on the Hill”, saa de kan komme over og stemme hurtigt… Koekkenet var sat op i en gang midt i bygningen – saa der havde han saa staaet og ikke lavet andet end at sautere crabcakes og laks (roevsygt at lave i 5 timer, men syret gig!).