Det kan godt vaere, at jeg får lidt dårlig samvittighed over min manglende “rigtige turisten-omkring” i London, men på den anden side, så er overraskelser jo også sjove, og nu rejser jeg jo altid for at opleve noget mere uplanlagt liv, ikke for at se Buckingham Palace eller museet for indfødt kunst fra kolonierne (medmindre trangen dertil pludselig skulle komme over mig), så lad mig i stedet opsummere Londons overraskelser i tilfaeldig orden…

Boghandler, boghandler, boghandler, Blackwells, Foyles, Borders, Murder One, den lillebitte brugtbogsforhandler på det naeste hjørne, Waterstones (de er altid federe end jeg huskede dem, og bare SÅ meget mere sexede end Arnold-Bog og Ide… Propfulde som de er af bøger fulde af røverhistorier til utroligt rimelige priser, og så falder der også altid en pamflet med Cockney Rhyming Slang (denne gang med alle de sjofle udtryk) eller noget andet fornøjeligt med ned i min kurv).

Pigesex – eller well, tilbud derom. Det ene sågar med noget seriøs gramsning på forhånd [og jeg spørger igen, hvad er det, der er så fascinerende ved bryster? Jeg forstår det ikke helt?]

Veninden, jeg har mistet kontakten med de sidste 2 år (pga. vores begges dårligt ukoordinerede flytten mellem lande) og 4 og en halv times uafbrudt snak, som var det i går, vi sås – Jeg har savnet hende, og det gør mig så overmåde glad at have fundet hende igen og have den samme fortrolighed som for 10 år siden, da vi (også dengang) prøvede at finde ud af vores liv over gin og tonic i mit køkken i Berlin.

“Dinner and a show”, nåja til søndagsmatinéen er det så frokost og show på forbooket kombo-billet, det sidste jeg havde regnet med fra min gode ven – den selvsamme som sammen med sin kaereste (også en mand, så de kan drikke igennem) har lokket mig med på en 3-dages turné mellem Londons barer, restauranter og klubber – hvadsomhelst med en alkoholbevilling og en smule stil [det sidste dog ikke et krav senere på natten] – men altså med indlagt ARTE-lignende teater+dineren [Stomp i øvrigt].

Pludselig alvorlighed… om ordblindhed og DAMP som forklaring på mangende fokus, og til tider pisse-irriterende-hed, fra ham der ellers aldrig er alvorlig.

At sove ved siden af en skildpadde, der bor i et oppusteligt børnebadebassin midt på stuegulvet for tiden.

Åh ja, jeg når nok ikke så mange museer denne gang heller, men hvad faen – tilvaerelsens (til tider liderlige) tilfaeldighed (for nu at mock-parafrasere Kundera) har jo sin egen charme, og jeg kimser ikke.