Lyder sgu egentlig lidt frækt ikke? Lysten efter at rejse, mmmmm… [der toner godt nok noget ikke så lysten underlægningsmusik frem på det indre lydspor, men lad nu opankringen ved Jyllands kyst ligge for nu], tilbage til rejseliderligheden?!
Freshmaker skrev noget om udlængsel, det fik mig til at tænke lidt over, hvad det egentlig handler om den der rejselyst?!
Udlængsel er jo godt! Jeg lyder sikkert som en nar ind i mellem, når jeg ikke kan huske hvor jeg har fået objekt X / set Y / hørt om Z, men geografien er jo underordnet – det interessante er jo den nye inspiration, visuelle & kulturelle spark i røven med jævnlige intervaller, så man ikke glemmer at leve og begraver sig i almindeligheder & faste forventninger om at tingene er sådan som de altid har været fordi sådan skal det jo være og blah blah og det er også for besværligt at lave om på og blah blah plejer blah plejer blah plejer.
Jo udlængsel er godt, så længe man også godt kan li’ at komme hjem igen. Jeg har i mine rejsende år mødt min del evighedsrejsende, og mens det kan lyde tillokkende og romantisk, så handler det oftest ikke om at tage ud for at finde noget, men derimod for at forlade noget – gerne sig selv og sine handlinger (og deres konsekvenser) derhjemme.
Og jo, jeg tror også jeg selv rejser for at slippe for mig selv… Eller i hvert fald for noget af mig selv. Ude er jeg nemlig bedre til at være noget af det som jeg også er, men ikke er så god til at lade mig selv være (eller bare huske at være) hjemme [Var det sort? Det er lidt sent…], så jeg tror faktisk at det er sundt.
En god kollega sagde noget overraskende til mig for nylig: At han aldrig havde mødt et så gennemorganiseret menneske, der bekæmpede det så meget i sig selv som mig. Jeg forstod det ikke helt, da han først sagde det – men det var godt set. Jeg tror det er noget af det samme der er på spil med rejselysten; Oprør mod det nemme, velkendte & planlagte.
Der ER andre måder at gøre dét oprør på, men de kræver at man selv gør en indsats for at se verden fra en anden vinkel end man plejer – det er ikke så nemt at huske i hverdagen.
* Men her kan jeg da lige indskyde et bogtip: En (gal?) franskmand har lavet en manual til netop at se anderledes på tingene: Roger Pol-Droit: At se ned på stjernerne – og 100 andre filosofiske øvelser i hverdagen, en fantastisk bog med 101 instruktioner i små øvelser der ændrer verden – eller din opfattelse af den. Tag fx #2 At tømme et ord for betydning, der går ud på at klippe forbindelsen mellem ting og betegnelse, gentag ordet for tingen indtil det forekommer meningsløst; blyant blyant blyant blyant blyant blyant. Øvelsen slutter: På bare et par sekunder kan vi sprænge den tynde hinde, vi holder os selv på plads i, veltilfredse med at kunne kalde tingene ved deres rette navn. [PS: eventuelle stærke fransklæsere kan begaves med et eksemplar, som jeg har haft med hjem, før nogen var så fornuftige at oversætte den, bare sig til!]

At sprænge den tynde hinde, vi holder os selv på plads i, i vores veltilfredshed med det vanlige – det var nok dét jeg famlede efter, da jeg forsøgte at sige hvad rejselysten skal gøre godt for.