Rene gulve, mens du sover!

Det lyder måske for godt til at være sandt, og der er ikke engang tale om nogen nymodens rengøringsrobot. I morges vågnede jeg på forunderlig vis til duften af rent gulv. Dette undrede mig ærlig talt en anelse, da jeg ikke kan huske, hvornår jeg sidst vaskede mine trælse sæbebehandlede trægulve.
Først gættede jeg på, at mine sanser bedrog mig, eller at det måtte være noget uden for mine åbne vinduer, der duftede så lækkert af friskvasket trægulv – for tro mig, der har virkelig ikke været nogen rengøringsnisser i løbet af natten.
Her til aften dufter det skønt endnu, og jeg må antage, at min tredje teori må være rigtig: Min tørre lejlighed har på en nat med alle vinduer åbne i regn & lynild & luftfugtighed i den høje ende af skalaen grådigt suget fugt tilbage i det gamle træ i en grad, så hele lejligheden lugter af nyvasket sæbet træ.

Ergo: Dagens Nattens smarte vindertip: Luk alle dine vinduer op (luftfugtigheden er stadig i top, vanddampen hænger tungt over København, månen ser uklar ud) og i morgen vil der på magisk vis lugte nyvasket rent, når du vågner. Kom ikke og sig, det ikke er nemt!

2 thoughts on “Rene gulve, mens du sover!

  1. AnetQ Forfatter

    En rengøringsperson til at fjerne nullermenneskerne under sengen? Arj det er usportsligt (jeg har heller ikke nogen seng for tiden, men det har desværre ikke løst nullermenneskeproblemet…)

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.