Lige ved siden af Dulles Airport (smukt finsk design, se tidligere post) ligger the air & space museum. De har http://www.nasm.si.edu/research/aero/aircraft/lockheed_sr71.htm og variationer over en-mands-helikoptere, der saa circa lige saa solide ud som flyvende saebekassebiler. Enola Gay, som er enorm og soelvskinnende (og ser lidt for glad ud for noget, der har spredt saa meget doed). Den sidste Concorde var ogsaa parkeret her. Rumdimserne lignede forstoerrede udgaver af de legetoejsrumskibe man finder i smaa drenges vaerelser, helt ned til den lidt kluntede bemaling – det gav en sjov fornemmelse af, at museets rumdimser var modeleret over legetoejet snarere end omvendt. Rumdragterne kunne man godt oenske sig – vi fantaserede om, hvordan de maatte vaere i stand til at holde os koelige udenfor og om vi skulle negle dem til dette formaal. [Der er nemlig hedeboelge paa USAs oestkyst – de sidste to dage har temperaturen vaeret ubaerlig oppe omkring de 40-45 grader. Her til aften (23:45) er vi kommet ned paa ca. 30 grader.] Rumsatelitten lignede noget fra gay-pride eller Berlins Love Parade – jeg har vist altid forestillet mig, at rumdimser er hvide/sorte/graa og maskuline i deres design, eventuelt med lidt bloede kurver (som i 60’er fremtiden), men den her lignede to forbundne parasoller med flaeser og glimmerjuletraesguirlander og anden gylden pynt.
Museet har naturligvis eget kontroltaarn, hvorfra man paa 7. etage kan se ud over Dulles’ landingsbaner og beundre hvor stor et Herkulesfly og en 777 er, naar de suser forbi og lander overraskende blidt paa landingsbanerne laengere fremme. paa etagen nedenunder kan man faa en smag af stressen i et kontroltaarn, (hvis nogen husker det sveddryppende control center fra “Pushing Tin” med John Cusack & Billy Bob Thornton).