Sprognørdhumor…

Sprognørdjokes er lige så nørdede (og usjove for de uindviede) som revisorjokes (hø hø, næh så skal hun vist konteres til afskrivning over 10 år hahahahah) – tillad mig at demonstrere:

Sprognørd #1: …i bagklogskabens ulidelige klare lys, som Kurt Thorsen sagde, det FJOLS!

[selskabet har et meget kort selvransagende intermezzo om øbbede nørdjokes i alle fag, men fortsætter ufortrødent…]

Sprognørd #2: [med påtaget overklasset høvrøvethedsstemme] Ja, han burde da virkelig have vidst, at det stod som adverbium, ikke som adjektiv!

Sprognørd #3: [langt bedre parodi på overklasset kommentar, tænk: Damen med de blå tænder] Ja, min gode lille mand, T’et er skam valgfrit, men et E slipper De ikke afsted med, mwuahahahahah!

3 sprognørder kaster sig storgrinende rundt i sofaerne, mens selskabets eneste ikke-momentant-sindssyge deltager nøjes med at grine af nørdernes latterlighed og ryste på hovedet.

5 thoughts on “Sprognørdhumor…

  1. Bloggerella

    Hint til sprognørden fra én med økomomisk baggrund – det staves vist revisor. Det er da ét af de ord jeg kan stave, i lighed med debit og kredit.
    Tror den mest klassiske revisor joke/ one liner handler om at tage kasseeftersyn…

  2. AnetQ Forfatter

    HA, det går sgu godt med søvnunderskuddet; Tak for rettelsen. Kasseeftersyn? Ikke forstået, er det en af de lumre? (det er mit bedste bud, men måske har jeg bare en beskidt tankegang?)
    Jeg var mere ude i den helt interne – husker 2 landbrugselever jeg kendte engang:
    #1: Hvem laver den bedste mejetærsker?
    #2: Massey Ferguson

    #1: Hvem laver den bedste lugemaskine?
    #1+2 i kor: Lysbro!! [Latterbrøl!]

    [Det skidesjove forklaret for ikke-landbrugsmaskinekyndige: Lysbro laver ikke landbrugsmaskiner, men skuffejern (og nej, den er ikke lummer) men altså sådan et haveredskab til at luge med håndkraft…]

  3. Overgangspaven

    Er det endnu mere sprognørdet at hæfte sig ved, at du prøver at slippe af sted med at skrive af sted i ét ord? (Beklager, men jeg kan udpernittengryne de fleste).

  4. AnetQ Forfatter

    Heheheh, min kære pave – du får en invitation til næste gang der er træf i sprognørdklubben. Du tilbydes hermed medlemskab.

  5. Overgangspaven

    Det lyder som et tilbud, jeg ikke kan sige nej til. Så kan vi jo diskutere det forkastelig ved at skrive en parentes lige efter et punktum, som jeg gjorde ovenfor.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.