I nat drømte jeg I morges, i min ildelugtende dehydrerede tilstand efter alarmen havde ringet én gang (hvor jeg godt nok havde sovet den ud i 11-12 timer), drømte jeg noget mystisk:

At jeg havde fået en afbudsbillet til Australien for ca. 2500 kr. [ærgerligt det kun var en drøm, det er fa’me et vindertilbud] Afgang fra en busholdeplads (giver jo ingen mening?) og jeg skulle mødes med min nye chef (Hvor kom han ind i billedet?) for at få billetten, som var en ca 2 meter lang stribe biografbilletter (Der er langt til Australien?) Der var noget hektisk-panisk løben efter bussen, som var en “England i 50’erne”- rød sag med runde hjørner, men vi fik den stoppet, så jeg kunne komme med. (det har jeg godt nok prøvet da jeg flyttede hjem fra Berlin, hvor vi kastede en bil ind foran udkørslen for at stoppe bussen og komme med – så den ligger da på hjernens magnetbånd et sted, men det er mange år siden)
Og så var vi ukronologisk nok tilbage ved billetmaskinen, hvor jeg tænkte på, om min chef regnede ud af sig selv, at jeg ikke kom på arbejde den næste uges tid – eller om jeg skulle gøre ham opmærksom på det… Han ville så også have mig til at skrive på nogle bilag? (ellers heller ikke noget, der nogensinde sker i den vågne virkelighed)

– Nu har jeg altid mest hældt til “bevidstheden tømmer sin skraldespand”-teorien, hvad angår drømme, men helt ærligt; hverken busser, biografbilletter, billigrejser eller andre ting med b har så vidt vides rumsteret i mit hoved i går.

Er alt dette David Lynchs skyld?
(Min iPod shufflede mig i går på vej på arbejde en David Lynch-tale om Transcendental Meditation, og det hvide rum der altid er til stede mellem de farvede gardiner, som er vores bevidsthedstilstande…)