Tag-arkiv: Glæde

Rejselysten!

Skriv et svar

Lyder sgu egentlig lidt frækt ikke? Lysten efter at rejse, mmmmm… [der toner godt nok noget ikke så lysten underlægningsmusik frem på det indre lydspor, men lad nu opankringen ved Jyllands kyst ligge for nu], tilbage til rejseliderligheden?!
Freshmaker skrev noget om udlængsel, det fik mig til at tænke lidt over, hvad det egentlig handler om den der rejselyst?!
Udlængsel er jo godt! Jeg lyder sikkert som en nar ind i mellem, når jeg ikke kan huske hvor jeg har fået objekt X / set Y / hørt om Z, men geografien er jo underordnet – det interessante er jo den nye inspiration, visuelle & kulturelle spark i røven med jævnlige intervaller, så man ikke glemmer at leve og begraver sig i almindeligheder & faste forventninger om at tingene er sådan som de altid har været fordi sådan skal det jo være og blah blah og det er også for besværligt at lave om på og blah blah plejer blah plejer blah plejer.
Jo udlængsel er godt, så længe man også godt kan li’ at komme hjem igen. Jeg har i mine rejsende år mødt min del evighedsrejsende, og mens det kan lyde tillokkende og romantisk, så handler det oftest ikke om at tage ud for at finde noget, men derimod for at forlade noget – gerne sig selv og sine handlinger (og deres konsekvenser) derhjemme.
Og jo, jeg tror også jeg selv rejser for at slippe for mig selv… Eller i hvert fald for noget af mig selv. Ude er jeg nemlig bedre til at være noget af det som jeg også er, men ikke er så god til at lade mig selv være (eller bare huske at være) hjemme [Var det sort? Det er lidt sent…], så jeg tror faktisk at det er sundt.
En god kollega sagde noget overraskende til mig for nylig: At han aldrig havde mødt et så gennemorganiseret menneske, der bekæmpede det så meget i sig selv som mig. Jeg forstod det ikke helt, da han først sagde det – men det var godt set. Jeg tror det er noget af det samme der er på spil med rejselysten; Oprør mod det nemme, velkendte & planlagte.
Der ER andre måder at gøre dét oprør på, men de kræver at man selv gør en indsats for at se verden fra en anden vinkel end man plejer – det er ikke så nemt at huske i hverdagen.
* Men her kan jeg da lige indskyde et bogtip: En (gal?) franskmand har lavet en manual til netop at se anderledes på tingene: Roger Pol-Droit: At se ned på stjernerne – og 100 andre filosofiske øvelser i hverdagen, en fantastisk bog med 101 instruktioner i små øvelser der ændrer verden – eller din opfattelse af den. Tag fx #2 At tømme et ord for betydning, der går ud på at klippe forbindelsen mellem ting og betegnelse, gentag ordet for tingen indtil det forekommer meningsløst; blyant blyant blyant blyant blyant blyant. Øvelsen slutter: På bare et par sekunder kan vi sprænge den tynde hinde, vi holder os selv på plads i, veltilfredse med at kunne kalde tingene ved deres rette navn. [PS: eventuelle stærke fransklæsere kan begaves med et eksemplar, som jeg har haft med hjem, før nogen var så fornuftige at oversætte den, bare sig til!]

At sprænge den tynde hinde, vi holder os selv på plads i, i vores veltilfredshed med det vanlige – det var nok dét jeg famlede efter, da jeg forsøgte at sige hvad rejselysten skal gøre godt for.

Kalle Fakta!

1 svar

Jeg er syg (boo)
Jeg har fået lidt mere i løn (hooray!)
Det årlige julegaveraid (8 down, kun 1,5 to go!) er trods 2 ud af 3 syge overstået på 1 dag (hooray!)
Mit hoved gør ondt og jeg har lige snottet på min skærm (boo!)
Mit hoved føles lidt som om det skal sprænges – kan det skyldes det usædvanligt høje højtryk? Under alle omstændigheder lover det ikke godt for deltagelsen i morgendagens julefrokost (boo!)
Jeg tror, jeg er ved at investere i, og flytte til, ny lejlighed (hooray! æh tror jeg nok…)
Har ikke styr på nytårsaften (boo!)
Min syge hjerne er tydeligvis ved at varme op til juleshowet – det fjollede altså (hoor.. Arj, nu får det stoppe!)

Mens vi venter…

Skriv et svar

på at Yallahrup Færgeby begynder for alvor, så har jeg her til aften fornøjet mig med hele Steward Stardusts julesaga, og hatten af for Steward og familien; det er jo sublim sproglig equilibrisme:

Har aldrig været sælig vild med glögg.
Jeg synes det smager lidt lissom’ Sverige lugter.

Mandage skal man ikke kimse af

Skriv et svar

På sådan en vindblæst kold mandag kan man…
…få ordnet et par kedelige ærinder
…dyrke lidt yoga (af den mere afdæmpede art, Hunulven Ilse er ikke mandagsegnet)
…få en varm kop kaffe i godt selskab
…blive stukket med små nåle af den venlige korrekte mand, der snart har kureret min rygrads tendens til at låse i leddene (ikke altid nogen sjov oplevelse)
…få tænkt over vigtige ting
…gå ind fra kulden for at få en kop kaffe
…møde en finne at drikke øl med
…og få en forsinket girly fødseldagsdrink af en gammel bekendt
…komme halvsnaldret hjem og se et meget oplysende program på DR2 om pattedyrfostre, hvor man kan lære at delfiner også har sex for sjov. Delfiner er seje dyr; de kan lide at lege i vand, dyrke sex og flyve – det er da til at forstå!
– og så er det vist tid til at gå tidligt i seng, denne mandag kan ikke rumme mere!

Vil du være fattig? Klik her!

6 svar

Så er der købt billet til Oz. Skulle hilse og sige, at det er noget mere kompliceret at booke en billet til den anden side af jordkloden med stopover hver vej to forskellige steder. Det endte selvfølgelig med en netbooking, men jeg har da fået rejseagenter til at svede og taste hektisk undervejs både hos Finnair, SAS, Kilroy og STA… Men internettet og BA kan fint konkurrere, så det blev en selvgjort sag.
Så når det bliver sommer hedder det Sydney efter 2 døgn i Singapore på vejen derud – og på hjemvejen skal jeg med den australske veninde på opdagelse i Bangkok. Og så har jeg jo slet ikke fundet ud af, hvad jeg skal se i Oz – og min guide plager allerede for beslutninger, men hun må vente lidt endnu. Forslag modtages selvfølgelig med glæde!

Virk så!!

Skriv et svar

Kunne ikke nære mig, måtte have mig det labreste high-tech “personlige accessory (noget der kan alt, kan vel ikke defineres som en telefon? Men hvis nogen er i tvivl er det N95…)
Jeg overvejede et dansk ord for accessory, men tilbehør er ikke helt godt, ekstraudstyr er faktisk bedre… Vi stakkels væsener, der består af 90 % vand og 10 % ulækre tilsætningsstoffer er jo nødt til at forrette/få dækket vores elektroniske nødtørft/fornødenheder vha. ekstraudstyr.
Men hvor latterligt er det så lige at skulle vente på det bliver mandag før det midlertidige simkort begynder at virke? Not cool, me-thinks, informationssamfundet er sgu da ligeglad med at det er weekend!

Næste projekt er så at få den indbyggede lifeblog-funktion til at spille sammen med WordPress, så bliver det rigtigt sjovt.

AV-STRAL-JEN!!

4 svar

Det blev lige besluttet i går over mangen en øl, at min sommerferie næste år går til Australien, og min personlige ferieplanlægger er gået i gang med at fortælle om hendes venners vingård med vandski-muligheder, besøgsmuligheden hos en anden ven i New Zealand, dykning på det store rev, Canberras fortræffeligheder & invitere mig til opera i Udzons smukke hus mod at jeg inviterer på hummer på Doyle’s [ved ingenting, men jeg er frisk!]… og vores fælles mellemlanding i Kuala Lumpur på vejen hjem – Tokyo var også oppe at vende, selv om det streeeeengt taget ikke er lige på vejen.
Jeg glæder mig allerede helt vildt!

Skal lige have tjekket med det nye arbejde, hvornår jeg egentlig har ferie til sommer, inden jeg booker billet. Men har lusketjekket priser, og lige nu siger de 9,5-9 hvilket ikke er så galt som man kunne frygte. Au-au-au-au-straaaaaaaaaaaaalien!

Mine reollinks fra i 16-10-07

1 svar

Jeg har set, at det er så moderne at fylde sin blog med automatisk genererede poster; af “mine del.icio.us-links for dato”. Og jeg vil jo gerne være trendy, men elsker Old School, så her er i stedet mine bogreollinks fra i går:

Mads Brügger & Nikolaj Thomassen: “Dagen – ingen kender dagen, en avishistorie om begejstring og bedrag”
– Slagord: Journalistikken ind i det 21. århundrede. Realitet: Konkurs efter 40 dage. Og jeg har været ivrig Brügger-læser siden det fantastiske magasin Virus, den kan kun være sjov!

Len Fischer: “Weighing the soul – scientific discovery from the brilliant to the bizarre”
– Hvordan kan man undlade at falde for en bog af en mand, der præsenteres som “the man who put the fizz in physics”?

Hutchinson Pocket – “Dictionary og science”
– Ved du måske, hvad definitionen er på: ductile material, angle of incidence, dessicator eller melanism? Og hvornår står man ikke lige og har brug for at vide noget fx om materialer, der kan strækkes ud over deres egen elasticitet?

Anna Libak: “Rusland på røde plader”
– Efter at have hørt søstrene Sperlings rapporter i Orientering fra de fremmedartede lande øst for fordums jerntæppe har jeg udviklet en vis nysgerrighed…

De tre førstnævnte fundet til 10 kr. stykket i Politikens Boghals rodevindue-oprydningsudsalg, den fjerde måtte jeg investere en 30’er i samme sted. Arnold Busck havde også oprydningsudsalg i kunstbøgerne især, selv om jeg da også var lige ved at komme hjem med Dostojevskijs samlede værker – men jeg nærede mig! Det blev i stedet til:

“The Archive” ed: Charles Merewether
– artikler/essays af teoretikere og kunstnere samt interviews, der alle indkredser og analyserer arkiv-tanken i den visuelle kunst. Meget interessant og det er de seje drenge på teoretikerholdet, der er på banen.

Meeen det skal jo ikke være mere eller mindre pseudo-fagligt det hele, og når Gibson er på banen, så må det blive godt:

William Gibson: Spook Country
– Den glæder jeg mig rigtig til at læse. Pattern Recognition (Mønstergenkendelse) var fabelagtig, Gibson gør sig nemlig særligt godt i nutiden synes jeg (ikke at han ikke var fin i fremtiden, men…). Første kapitel bærer titlen “White Lego”, hvor GenX-Y-stykker & Zeitgeist-agtigt. Gibson i rss fås i øvrigt her.

Farcen fortsætter

4 svar

Så er endnu en måned snart til ende, og HOV! totalt overraskende og virkelig uventet viser det sig, at den redningsplan, der i sidste måned reddede den joke, de kalder mit nuværende arbejde fra konkursen, måske så alligevel ikke rigtig er på plads og godkendt alligevel… Ergo er der (med mindre der kommer en feberredning, og hvem ved, det er set før) ingen lønudbetaling i morgen, så kører møllen igen; fagforeningerne afleverer påkrav om udbetaling af pengene, der gives frist til onsdag, yada yada, man skal låne til huslejen foreløbig… Same same, but sadly not different.
Jeg troede slet ikke, jeg gad hidse mig op over det længere, mit stille egoistiske håb hælder alligevel mest mod en konkurs og 4-5 måneder med fuld løn via garantifonden til at finde et nyt job. Men det gad jeg alligevel, viste det sig. Da høvdingen (for 38.000. gang) begyndte på den samme floskel-opspændte sang om, at det jo var mest synd for ham, ikke for os (for vi kan jo bare få et andet job) og at intet af det var hans skyld yada yada… Så ramte mit temperament alligevel det røde felt, og han fik i meget udiplomatiske vendinger at vide, at den forklaring GAD vi ikke høre igen.
Overrasket er jeg over at jeg gad, men det er nok også mere års (ikke indestængt! men dog) oparbejdet vrede over at skulle høre på virkelighedsforvrængende fortolkninger af, hvordan alle andre er onde og vil lukke stedet. Tag ansvar og indrøm, at du selv har kørt det i sænk!

Nå, men ophidselsen har lagt sig, jeg krydser (for mig og halvdelen af mine kollegers skyld) fingre for konkursen, mens jeg med hjertet (for den anden halvdel af kollegerne og kunderne i butikken) håber, der kommer en løsning.

Imens glæder jeg mig over, at jeg skal til jobsamtale #2 på mandag, på et job jeg gerne vil have, og oddsene er ikke ringe; 7 til første runde på 2 jobs, så der kan vel højst være 4 i anden runde (eller kun 3 måske?)

Hvis de ikke vil have mig, er det alligevel ikke noget for mig!

3 svar

Der er fordele ved besked i sidste øjeblik! Man har fx ikke tid til at pumpe sine forventninger op så man bliver skuffet.
I dag var jeg til jobsamtale, og blev vældigt positivt overrasket over, hvor interessant jobbet lød. Det gik godt og hvis ikke de vil have mig til anden samtale kan det kun være, fordi de vil have noget, jeg ikke er, så der er ikke noget at klage over. Og der er besked om anden runde allerede i morgen, så der er heller ikke tid til at spilde tid på unødige overvejelser om måske – måske ikke.