Tag-arkiv: humor?
Jeg er en humaniod kulstofbaseret enhed…
Jeg elsker “standardskrivelser” med humor. Faktisk tror jeg stadig, at jeg et sted i gemmerne har den 2. rykkerskrivelse fra Press [Hvis du er for ung, så var det det fede tidsskrift dengang omkring 1990], der var formuleret som et ulykkeligt kærestebrev på lyserødt papir: Kære Anetq, Jeg forstår ikke, hvorfor du har forladt mig, jeg troede det skulle være os til evig tid (osv).
Det var efter jeg havde ignoreret den første morsomme meta-rykker: …man har ikke betalt, fordi man ikke gider abonnere på det lorteblad og så får man sådan et tilsyneladende personligt rykkerbrev om, hvor kede de er af at miste en som abonnent, men de vil jo bare have ens penge, og i øvrigt er det helt tydeligt, at det er et standardbrev selv om de har trykt chefredaktørens underskrift med blå skrift [den var så trykt med rød skrift].
Yahoo har tilsyneladende også fundet en humoristisk sans på det seneste, i hvert fald er jeg i dag blevet tiltalt med Kære humaniode kulstofbaserede enhed.
Verdens sjoveste mand i NY
I aften skal du tænde for svensk tv2 kl. 23.20. Verdens sjoveste mand optaget live i New York. Det er selvfølgelig Eddie Izzard jeg taler om. Har du ikke opdaget ham endnu, på er det på tide.