Tag-arkiv: Inger Christensen

Inger Christensen – Cikadernes findes, i aften på DR2

I sørgestemningen er der godt nyt: DR2 sender i aften Jytte Rex’ smukke & sjove portrætfilm (som jeg før har fablet om) om Inger Christensen – Cikaderne Findes. Da der er tale om finkultur sendes det naturligvis først kl. 23.25 – men den er værd at vente på. Eller optage, hvis man er til den slags…

Det er det hele. Det er det. Det

Inger Christensen er død. Politiken har en meget fin nekrolog af Thomas Bredsdorff. På youtube kan man høre 66 stemmer læse “Det” højt på engelsk. Eller man kan læse et digt:

Og de løb ud og råbte Se mit hjerte
Det banker som en sætning under huden
Jeg vil så gerne føle jeres smerte
(Det – teksten – transitiviteter 6)

…og man skal da bestemt ikke underkende en dame, der kan rime hjerte & smerte uden at der går Lilholt-lyrik i den. Et digt mere:

I dag har der været visse vanskeligheder. Som du ved har de jo fundet på græsset. I dag var der nogen, der havde tisset i græsset, og så bliver græsset bare for højt, græsset må nemlig kun nå en vis højde. Det er derfor vi skal tisse i sandet, i de dertil indrettede sandkasser. Men det er også et politisk spørgsmål. Græsset må nemlig ikke blive så højt at det lukker sig bag dem, så man ikke kan se forskel på folk. Jeg længes efter at komme ud herfra fordi der hele tiden sker så mange ting der afleder min opmærksomhed. F.eks. i dag da vi stod og redte vores senge, da kom en af lægerne farende ind med en kniv i hånden. Hej hej jeg er et lyn råbte han og skar alle vores dyner i stykker. Så satte han sig ned i en krog og lo og råbte og han var helt kåd og overgiven, næsten som en ung pige. Men jeg tror ikke der var nogen af os, der troede på ham. Det var sikkert noget de havde sat i scene for at vi ikke skulle blive for aggressive på grund af det der forbud med græsset.
(Det – teksten – kontinuiteter 4)

Som én der aldrig læser digte, er jeg overraskende glad for Inger Christensen. Måske er det Det jeg skal læse under dynen i dag? Eller måske hendes roman Azorno, som jeg har haft stående i årevis? Fordelen ved digtere er jo deres tynde bøger (nåja, romanen er i hvert fald!)

Selv hvis man ikke er til digte, skal man ikke snyde sig selv for Jytte Rex’ portrætfilm: Inger Christensen – cikaderne findes – bl.a. med hendes morsomme beskrivelse af, hvordan Poul Borums bøger er flyttet ind og ud af hendes liv (mens hun går rundt i stablerne af dem, som hans død nu har returneret til hende).