Tag-arkiv: Sprog

Selskab blandt pastellerne

1 svar

Fordelen ved at bo billigt er (ud over den aabenlyse) at man moeder alle de andre friske (og temmeligt unge!) mennesker, hvilket jo er cool, naar man rejser alene – saa kan det vaere rart med lidt selskab. I gaar fik jeg sushi med Francesca, en italiener der kunne narre de fleste; hun taler engelsk stort set uden accent! Kun et udlyds-e afsloerer hende ind i mellem (sprognoerden undskylder noerderiet, men forklarer: udtale af (oeh) til sidst i ord fx. accept-e). Hun er saa ogsa erfaren engelskunderviser selv om hun har andet fuldtidsjob, saa det var ikke helt ud af det blaa… Efter lidt late night shopping (efter shorts & everything bagels, for hendes vedkommende) og endnu en tur til CVS-Pharmacy (hvor Francesca maatte koebe mine piller til forkoelelsen, fordi de kraevede ID, som jeg ikke lige havde faaet med) kom vi retur og faldt i snak med Mohammed der havde boet i den halve verden og var meget begejstret for at fortaelle om det. Det var interessant den foerste halve time, derefter var det saa som saa mest interessantheden. Af samme grund blev jeg lokket med paa stranden af en hollandsk pige fra Belgien (!), Charlotte, der gerne ville frelses fra den uophoerlige talestroem. Hun er vaeldigt soed, saa vi har besluttet at haenge ud sammen i dag: Foerst har vi fundet et bibliotek med gratis internetadgang, og senere venter de haarde opgaver som postkortskrivning og maaske en tur paa stranden.
Det er i oevrigt lykkedes mig (trods min skummetmaelksblaa hudfarve), IKKE at blive skoldet, selv om jeg i gaar sad paa stranden i en hel time – det var saa fra 8:30 til 9:30 og jeg var ifoert min fornuftige faktor 30, men jeg er stadig selv imponeret over successen!
I morgen er min sidste hele dag i Miami inden jeg rejser til Vestindien mandag morgen, og jeg overvejer at tage paa udflugt til The Everglades og se noget sump og nogle “gators” om formiddagen sammen med Charlotte – det koster vist lidt, men hvornaar faar man ellers set saa store krybdyr ude i den vilde natur? Og al denne sol og strand kan da godt taale lidt modspil!

Om undskyldninger

4 svar

Undskyldninger kommer i mange varianter…
Der er den dybfølte og angrende undskyldning, der har som udgangspunkt at det gjorte er utilgiveligt, og tilgivelse er derfor ikke engang målet med undskyldningen. [Se Købmanden og hør Jonathan Spang levere sådan én].
I den anden ende af spektret findes den formelle undskyldning, hvor det er ren form: To personer snitter hinanden på gaden i London, og begge underskylder – selv om ingen har nogen reel skyld.

Endelig er der ikke-undskyldningen, som nu fx. denne mail, der arriverede i dag:
På grund af tekniske problemer har der ikke været meldt noget ud vedr. busdriften i dag. Det er meget beklageligt.
Ja, det er der da grund til at beklage. Men det gøres jo faktisk ikke, det konstateres bare, at her er det på sin plads med en undskyldning.

Memento Mori i moderne tider

6 svar

Nutidens svar på et Memento Mori [husk du skal dø!] er ikke kranier i stilleben, timeglas på sidste sandkorn eller skeletter i danse macabre.
Vanitas
Næh nu om dage er det en nydelig hvid A4 rudekuvert adresseret af computer og leveret lige ind ad brevsprækken. Pensionsselskabets årsoversigt. Er der noget mere usexet post at få? Med mindre man er typen, der kan blive orgastisk ved tanken om friværdi – og derfor kan komme op at køre ved tanken om sekscifrede beløb i depoter & prognoser for pensionudbetaling i 2037, så er det bare ikke særligt ophidsende, selv om de lover at du kan følge indbetalingerne måned for måned på nettet.
Herre Jemini, hvis ikke man har bedre ting at tage sig til, så er det da på tide at hæve pensionsopsparingen, feste den op og kaste sig ud et højt sted fra på et eksotisk sted.
Carpe Diem! (Nu vi er i gang med latinen)
Femme Fatale
*Ikke bare er de røvsyge disse breve, mange mennesker kaster dem fornuftigt nok bare ind på en hylde et sted – men går så og har dårlig samvittighed over, at de også burde sætte sig ind i det der pensionshalløj en dag… Indse det dog! Den dag kommer nok ikke foreløbig, og dit liv er bedre derfor.

Tilfældets ulidelige lethed

2 svar

Halvdelen af mit forældrende ophav havde dekreteret oprydning i kælderen, og at de bevaringsværdige bøger fra min barndom NU skulle reddes, da de ellers ville blive afskibet til loppemarked. Jeg har således reddet en kasse med mine yndlingsklassikere: Børnene i Nyskoven, Greven af Monte Cristo, Oliver Twist og den slags. Rigtige børneserier som Mads & Mette-serien, Hanne-bøger og en enkelt Kim-bog var der vist også imellem.
Oprydningen havde dog ikke kun ramt min barndoms litteratur, men også den blandede landhandel af opslagsbøger fra Lademanns forlag, der vel bedst kan klassificeres som 70ernes coffetablebooks [er der opfundet et godt ord? Sofabordsbøger?] Dem måtte ser jo også lige kastes et blik på: Jeg har reddet én om Europas hovedstæder fra de tidlige 1970ere med fx lækre halvfjerdserfotos af Alexanderplatz og tekster om byen som slagplads mellem vor tids to ideologier; socialismen & kapitalismen – mest fordi den er så corny og tidstypisk – men mellem Dyr i farver og Farlige folkeslag [eller noget i den stil] fandt jeg minsandten også et par nyttige sager:
Ernst Mentzel: “Dansk Vestindien” tilsyneladende fra omkring 1966.
og “Fjernt fra Danmark” En typisk Lademannssag fra 1974 med undertitlen: Billeder fra vore Tropekolonier Slavehandel og Kinafart, der opregner hele den danske kolonihistorie med fine illustrationer, kort & tegninger. Den må jeg vist lige studere lidt i den næste uges tid!
* En endnu mere kulørt sag fra Union om “Pirater i det caribiske hav” fandt også midlertidig nåde, men skal vist ikke regne med permanent indlemning i bogsamlingen, medmindre mit baggårdslokum skal have sin egen bogsamling…

Bolsje! Bolsje!

13 svar

En russisk pige fortalte mig en gang en røverhistorie om, hvordan et bolsje er kommet til at hedder bolsje på dansk. Jeg ved ikke om historien er sand, men det er i hvert fald en god historie:
Peter den Store er i København, og stor i slaget kører han rundt i København og kaster sukkergodt til børnene.
Nogen har instrueret pøbelen i, at de skal råbe “bolsje, bolsje”, som på russisk betyder “mere, mere*”. Men da de færreste jo er kyndige udi russisk, opstår den meget logiske interkulturelle misforståelse, at bolsje er navnet på det sukkergodt, der kastes.
…og sådan kom et bolsje til at hedde et bolsje på dansk!

Desværre kan jeg ikke få den verificeret nogen steder, ODS er ude i noget med en lille kugle “boltje” fra Nedertysk, men det er jo en superkedelig forklaring…
Er der andre end mig, der har hørt røverhistorien? og måske har set noget på skrift?
*Deraf lærte jeg så, at Bolschevikker bogstaveligt talt er maksimalister; dem, der vil have mere! Så blev man så klog.

Apropos det mærkelige sprog

Skriv et svar

Så forleden et klip af et eller andet program om autisten (?), der inspirerede til Rain Man. Meget fascinerende kunne han huske ALT, hvad han nogen sinde havde hørt eller læst, men lige så interessant, var han ude af stand til at forstå metaforer & idiomer – Så hvis man bad ham om lige at klappe hesten, ville han give sig til at lede efter den omtalte hest, så han kunne klappe den.

Det mindede mig om de fantastiske cases i “The Man Who Mistok His Wife For a Hat“, om de mærkværdige (og forfærdelige, om end neurologisk voldsomt interessante) udkommer af forskellige typer skader på hjernen. Ud over manden, der rent faktisk ikke kunne skelne mellem sin kone og sin hat, var der fx:

“The Man Who Fell Out of Bed,’ a patient who, as Sacks describes, woke up one day not knowing himself in the regular way; in particular, he no longer perceived his left leg as something belonging to him, but rather as a severed human leg, some hideous thing placed in his hospital bed as a tasteless joke. Unhappily, when he tried to get rid of this counterfeit limb by throwing it out of bed, his body followed, and the cadaver’s leg somehow attached itself to him. Asked where his own left leg was, the horrified man replied: “It’s gone. It’s nowhere to be found. . .
(beskrivelsen er lånt herfra)

Jeg husker mærkeligt nok at have læst hele denne fantastiske bog siddende midt i boghandlen på Stændertorvet i Roskilde en travl dag i december, hvor jeg egentlig skulle have købt julegaver for 5-7 år siden.

Nu digresserede jeg, for mit ‘Apropos’ var egentlig noget helt andet nemlig denne fine sag: Pigen uden ordforråd
…som jeg følte trang til at reklamere for. Det handler også om at tage alting bogstaveligt, jeg synes især det er sjovt, at hun for en gangs skyld har svar, da “fire fyre med flotte tatoveringer spurgte om hun havde et problem” …ja altså det der med tal er jeg ikke så god til og de der bogstaver kan jeg ikke forstå og bowling er svært synes jeg – men tjek selv tegninger & ordleg!

Bogelskernyt!

Skriv et svar

Jeg har opdaget en superhyggelig boghandel: Thiemers Magasin, som er den hyggeligste lille biks med et skønsomt udvalg af litteratur på både dansk og engelsk, kaffe & sofa er der også, hvis man trænger. Jeg var blevet begavet med “Vildt højt ned & totalt tæt på” [Beklager, jeg kan bare aldrig huske den danske titel på den bog], som ikke er så god, at jeg gider at læse den igen – så den sku jo byttes. Men gaven var så i virkeligheden ikke bogen, men boghandlen skulle det vise sig! Efter lidt flirten med Murakamis Trækopfugl, Kjærstad seneste og flere Bringsværd-genudgivelser blev bogen byttet til Kavalier & Clay og Doppler.

Lige om hjørnet på Værnedamsvej er Blumes Antikvariat efter 26 år ved at lukke. Der er ophørsudsalg med halv pris på det hele indtil 23/12 – Det sørgelige er, at man ikke længere vil kunne finde den svært opdrivelige essaysamling eller litteraturkritiske klassikere på de hemmelige hylder ude i baglokalet. Men kortvarigt kan man så gribbeglæde sig over at hjælpe den shagrullende (og altid rygende) indehaverske af med de 9.999 bøger der står der endnu… Jeg har gjort min del ved at løbe med “Glæden ved sproget”, “Gorgias og Retorikken – Ordets magt”, Nogle Anais Nin-noveller, Jørgen Bangs “Et ord er et ord”, Jørn Lunds “Med sproget som indsats” og et gammelt nummer af ØK med i købet.

Lækker pakke

1 svar

I denne uge har jeg lukket op for noget godt, som de synger på tysk tv. En gang hvert halve år dukker der en dejlig postpakke op til mig fuld af gode ting.
Og før nogen nu tror at det drejer sig om sådan en anonymt emballeret diskret forsendelse med et diskret postordrefirma som afsender, så lad mig specificere: Pakken indeholder bøger, fra det kloge forlag, der kun udgiver gode bøger, som fx. den her skarpe serie Kort og Godt om… Jeg har fx. skimmet så meget i den om kognitive metaforer, at jeg har fået voldsom lyst til at læse Lakoff & Johnsons “Hverdagens metaforer” som jeg har haft liggende længe. Der er også en om at skrive til nettet, man kan jo altid lære noget?

Anyone for japanese?

9 svar

You’re cutting edge, and you are ready to delve into wacky Japanese culture. From Engrish to eating contests, you’re born to be a crazy gaijin. Saiko!
Hvilket sprog burde du lære?

Nogle gange er de der internettestting ikke så langt i skoven som andre gange! Jeg synes faktisk det kunne være fantastisk at lære japansk. Har faktisk også lydfilerne til “Japanese for College Students” liggende på en disk – men har desværre ikke bogen, så jeg kan sidde og sige [Ko-ni-chi-wa], men derefter har jeg ingen anelse om, hvad det er jeg siger… Måske var det værd at overveje at sende bud efter bogen. Kunne selvfølgelig også bare starte med at læse noget af det Murakami jeg har stående…
Er der nogen, der har erfaringer med japansk (ud over sushi)?

Min postkortven fra for længe siden

1 svar

I gennem mange år havde jeg en postkort-ven. Vi kendte egentlig ikke hinanden, men i mange år var han min ukendte læseven: Ofte læste jeg noget og fik lyst til at dele det med ham og lige så tit kom jeg hjem på en mørk dag og fandt et lækkert citat, en vers af en sang, eller en lille historie om ænder på min måtte. Og på denne søndag har jeg lyst til at sende dig et digt:

I wonder how many people in this city
live in furnished rooms.
Late at night when I look out at the buildings
I swear I see a face in every window
looking back at me,
and when I turn away
I wonder how many go back to their desks
and write this down.

[Leonard Cohen, naturligvis.]

Nat med citronmåne & Kafka

Skriv et svar

Månen i aften hænger lavt over tagene og ligner en gigantisk citronmåne – ulig de ægte citronmåner får man helt lyst til at æde den i en mundfuld og lade sig oplyse af den indefra.
Apropos den slags ønsker; lidt Kafka at sove på:

Wunch, Indianer zu werden
Wenn man doch ein Indianer wäre, gleich bereit, und auf dem rennenden Pferden, schief in der Luft, immer wieder kurzerzitterte über dem zitternden boden, bis man die Sporen liess, denn es gab keine Sporen, bis man die Zügel wegwarf, denn es gab keine Zügel, und kaum das Land vor sich als glatt gemähte Heide sah, schon ohne Pferdehals und Pferdekopf.

Die Baume
Denn wir sind wie Baumstämme im Schnee. Scheinbar liegen sie glatt auf, und mit keinem anstoss sollte man sie wegschieben können. Nein, das kan man nicht, denn sie sind est mit dem Boden verbunden. Aber sieh, sogar das ist nur scheinbar.

Mere Kafka til natten her auf Deutsch naturlich… For de ikke-tyskkyndige er her en hurtig oversættelse (jeg kunne ikke finde dem på dansk), selv om de selvfølgelig eksisterer, så here goes:

Træerne
For vi er som træstammer i sneen. Tilsyneladende ligger de glat ovenpå, og med et lille stød burde man kunne skubbe dem væk. Nej, det kan man ikke, for de er fast forbundet med jorden. Men se, sågar dét er kun tilsyneladende.

Ønsket om at være indianer
Gid man var indianer, altid parat, og på den løbende hest, skråt i luften, hele tiden let rystet over den skælvende jord, indtil man slap sporerne, for der var ingen sporer, indtil man kastede tøjlerne væk, for der var ingen tøjler, og næppe så landet foran sig som glat høstet hede, førend det var uden hestehals og hestehoved.
Confused? Se om den officielle engelske oversættelse her gør dig klogere.