Jeg indrømmer blankt; Jeg har totalt forsømt mit virtuelle liv og min bloglæsning [indsæt selv undskyldninger om overarbejde og overvældethed “du har 2738 ulæste indlæg” og Bloglines trælshed…] Men efter jeg fik samlet mine feeds sammen i Google Reader (jeg indså at Lisa havde ret: man kan lige så godt indrømme, at man har solgt sin sjæl til Google og gå linen ud) – og droppet Bloglines (der dog skal roses for den venlige export af links til OPML – portabilitet, dét kan vi li’!), så har jeg fået fulgt lidt op på min bloglæsning igen… Og hjemme i Bloglandgår livet videre som altid; nogen gange godt, nogle gange mindre godt. Nogle er helt holdt op. Nogle er heldigvis begyndt igen andetsteds (ingen afslørende links her, men tak for mails med adresseændring, selv om jeg har været jer utro så længe med livet overlevelse ude i virkeligheden). Nogle har blogget lige så lidt som jeg. Nogle har blogget lige så lidt, men godt som de plejer. Nogle er gået bort fra ord og lader billederne tale i stedet. Nogle blogger ufortrødent med samme energi og skarphed og husflid som altid. Nogle har blogget ude i stedet for hjemme, og de er lige så sjove, som de plejer. Nogle mister aldrig humøret humoren. Masser nævnt og mange glemt, men hey; håndtegn herfra til alle de gamle virtuelle venner – og til de nye, der er dukket op, og til jer jeg har set ude i virkeligheden, men glemt at læse… Blogland – jeg har jo savnet jer, og skal prøve ikke at glemme jer så grusomt igen!